Maj 2008

Kære Anni.

Jeg håber, at disse linjer finder dig på en eller anden måde, og jeg håber helt inde fra mit hjerte, at du vil modtage hvert eneste ord i den ånd af kvinde-kærlighed, de er skrevet.

Du synes måske, det er store ord – det faktum at vi overhovedet ikke kender hinanden taget i betragtning – men sådan har jeg det altså med dig. Så jeg håber, at du vil modtage dette kærlige knus på papir/skærm, og at der er nogen hos dig, som giver dig nogle håndgribelige knus og den form for kærlighed og støtte, som du har brug for nu. Hvis du var hos mig, ville jeg lave en dejlig kop te ledsaget en flødebolle fra Magasin til dig; så ville jeg holde dig i hånden, så du kan mærke, at du ikke er alene, men at du er støttet, holdt af og favnet. Jeg ville stryge dig over håret, og så ville jeg sige til dig, som mine veninder (på hver deres måde) signalerer til mig, når jeg følelsesmæssigt er maraton-kick-bokse-agtig-ikke-sovet-i-tre-dage-flad-og-udkørt: ”Lone, jeg er din veninde, jeg elsker dig, som du er, og det hele løser sig på den bedste måde”.

Som en stor del af Danmarks befolkning har jeg fulgt begivenhederne i dit liv på tv-programmerne (som du nok er pissetræt af at forholde dig til, så det nævner jeg ikke mere), på nettet og på formiddags- og sladderbladenes forsider – velvidende at jeg kun får en brøkdel af historien. Men det har jo virket, fordi jeg er altså sprunget i fælden med begge ben … fordi min opmærksomhed jo er blevet vakt, som du nok har gættet.

Hele det presse-menageri, du har været involveret i, har sat en del tanker i gang i hovedet på mig; nogle tanker som jeg aldrig rigtig har tænkt igennem før – nogle tanker om fordømmelse, meninger, angsten for at begå fejl og om tilgivelse.

I løbet af det sidste halve år har jeg befundet mig i en … mindre optimal situation (længere historie der i stikordsform lyder: Mand og kvinde mødes, mand er i lortesituation. Løsning: Tid, tid … og mere tid. Jeg er fristet til at tro, Anni, at vi to har én ting til fælles: Vi stod sidst i køen, da der blev delt tålmodighed ud oppe hos Gud – men jeg skal love dig for, at jeg øver mig. Det var vistnok Buddha, der sagde noget om, at hvis mennesket kan faste og vente, så vil det blive oplyst. Anni, jeg tror ikke, jeg bliver en oplyst mester i dette liv med mindre tålmodighed en dag kommer i en form, som kan indopereres!)

Ja, det er altså en speget situation, jeg står i, og hvis jeg selv stod udenfor og betragtede situationen udefra, ville jeg have flere kilometer mening, fordømmelse og en del ”man burde”, ”man kan da ikke” og ”kan du ikke bare”. Og nu er powerprinsesse-princip nr. 1: ”Alt er støtte”, så jeg har virkelig måtte grave dybt i hjertet og bide i græsset for at finde støtten. Der er meget, jeg er kommet frem til, som jeg ikke vil kede dig med, men noget af det vigtigste er, at jeg i fremtiden vil bestræbe mig på aldrig at dømme noget menneske, nogen situation eller nogen omstændighed – for what the hell do I know? Jeg skammer mig over de gange, hvor jeg har forholdt mig til noget eller nogen og udtalt mig om, hvad der var rigtigt og forkert … og nu ser jeg, hvor lidt jeg egentlig har vidst … og hvor lidt jeg egentlig ved om nogen eller noget, når det kommer til stykket.

I Biblen står der ”Thou shall not judge” (eller noget i den retning) – og det har jeg virkelig taget til mig efter at have været gennem denne omgang. Jeg tænker, om du måske oplever noget af det samme? Jeg er sikker på, at du for eftertiden aldrig nogensinde gider spilde et sekund på sladderblade, aldrig tager stilling til nogen eller noget ud fra en eller anden forside eller et tv-program, hvor der klippes hver 30. sekund, så seerne ikke får ret mange sammenhængende sætninger.

Udover at være fortaler for PowerPrinsesse-bevægelsen (du aner nok ikke, hvad det går ud på, men i al korthed handler det om at leve med en spirituel bevidsthed – og vi er altså ikke ovre i noget med røgelse eller håndlæsning – men snarere noget med at leve med en bevidsthed om, at den kraft, som sørger for at træerne springer ud, også arbejder gennem mennesket, og på den basis leve et tillidsfuldt og udbytterigt liv til glæde for en selv og ens omgivelser) er jeg også hypnoterapeut, og roden til mange fobier og vanskeligheder hos mange klienter er angsten for at fejle.

Mennesker har som oftest ikke noget imod at fejle, hvis de er alene, men tanken om at lave en kikser foran andre får dem helt ned med nakken. Og det kan vel oversættes til noget i retning af: ”Hvis de andre ikke kan lide mig/synes jeg er et fjols/tomhjernet/idiot/”for meget”/”for lidt” … det vil jeg ikke risikere. Derfor holder-jeg-kæft/tager-Valium/går-i-ét-med-tapetet/undlader-at-træffe-valg/henleder-opmærksomheden-på-andre”.

Og det jeg gerne vil sige i den forbindelse er, at jeg vil skide på, hvad du har gjort eller ikke gjort, eller hvem der har sagt eller ikke sagt hvad, hvornår eller hvorfor – det, jeg er interesseret i og gerne vil rose dig for, er dit mod til at stå frem med det, du er, som du er. Du har fået nogle drøje hug, synes jeg, og det må være ekstremt belastende; derfor vil jeg gerne minde dig om, at du ikke har gjort noget som helst forkert. Jeg vil gerne minde dig om, at du har ret til at være, som du er, og skulle nogen føle sig stødt, så kan de jo passende starte med at feje for egen dør – hvilket i øvrigt er et ret godt princip, har jeg erfaret.

Jeg håber, at du giver dig selv lov til at lægge dette bag dig. Jeg håber, du høster de erfaringer, som skal høstes – og det tror jeg, at du gør, fordi jeg oplever dig som et meget kvikt – og kærligt – væsen. Jeg håber, at du husker din ret til at have gjort dig nogle erfaringer (det er jo bl.a. det, livet går ud på) og til at sige til folk: ”Tak for interessen, men det orker/gider/vil jeg ikke tale om. Til gengæld kan jeg fortælle, at jeg nu spiser hørfrøolie til morgenmad, har anlagt en køkkenhave og det er fantastisk!” … eller noget i den stil.

Anni – get your gun!! (J Den havde du garanteret aldrig hørt før)

Når alt dette halløj har lagt sig, og du har fået – måske et nyt, bedre og mere solidt – fodfæste, så er jeg ret sikker på, at du kan vende dette til noget positivt og skyde en ny fase af dit liv i gang.

Tænk, hvor mange mennesker, der ikke tør at stå frem, som de egentlig ønsker – hvor mange mennesker, der bekymrer sig ekstremt over, hvad andre folk tænker – hvor mange mennesker, som afholder sig fra at gøre ting, fordi de er bange for, at lave fejl, og derfor kun lever et begrænset liv. Ja, det kan have nogle konsekvenser – men ved du hvad, Anni; du udviser meget mere gå-på-mod end mange andre – og dét er beundringsværdigt. Du tager nogle chancer og træffer nogle valg, og det kan jeg altså godt lide.

Så sødeste Anni – get your gun og skyd en hvid pil efter det, som dybest set er ligegyldigt, og som bunder i uvidenhed, sensationslyst og mangel på evne til at se tingene fra flere sider.

Når du er klar til det, så get your gun og skyd den nye fase i gang. Herfra har du masser af støtte, og husk at din proces måske er del af en større plan; når du slapper af, giver slip og stoler på, at livet vil dig det bedste, så folder tingene sig ud til alles fordel.

Jeg sender dig et meget stort kærligt knus og alle de gode vibrationer, du har brug for.

De kærligste hilsner

Lone

P.S.: Jeg har lavet to hypnosecd’er, som jeg meget gerne vil give dig, så du kan få lidt ro i dit sind og i din krop. Hvis du vil have dem, kan du – eller en anden ringe til mig på               51 25 95 55        eller maile mig – så sender jeg dem gerne direkte til dig eller til en eller anden, som ser dig en af dagene.