Juni 2008
Hvordan finder man på at tage på sjælerejse? Jo, for mit vedkommende er svaret ganske enkelt – jeg blev simpelthen tilstrækkelig træt af at sovse rundt i de samme ting. Så midt i en af vores daglige morgensamtaler, foreslog Sofie at det måske kunne være en idé, hvis jeg talte lidt med min sjæl. Og jeg var tilstrækkelig ude i torvene og træt af det hele og tænkte derfor, at det måske kunne være en idé.
Jeg er ellers ikke så meget til sådan noget med tidligere liv og alt det der halløj – jeg ved ikke rigtig, hvordan jeg helt skal forholde mig til det og synes egentlig, at der er rigeligt i dette liv at forholde sig til. Disse forbehold fremlagde jeg for Sofie, der beroligede mig med, at der kun ville komme det frem, som kunne give mig noget konstruktivt og i øvrigt lægger hun vægt på livet mellem livene. ”Godt så”, tænkte jeg, ”gad vide om man skal vaccineres og have pas med …”.
Som I måske kan fornemme, havde jeg – og har vist altid haft mine forbehold – og det er nok derfor, at min dejlige veninde ikke har bragt emnet på bane før nu, hvor jeg tilsyneladende er blevet så tilstrækkelig træt af at bokse med de samme ting til at være åben for denne måde at gribe sagerne an på.
Sofie og jeg har været veninder i over 10 år, og man kunne tro, at det ville være en forstyrrende faktor, men det var det ikke. Alt, hvad der har med sjæle og åndelige ting at gøre, er helt klart Sofies kernekompetence, og jeg gik ind til sagen med et åbent sind og et klart ønske om at få indsigt i de dele af mig selv, som sætter en stopper for min udfoldelse.
Jeg havde gjort mig klart hvilke områder, jeg gerne ville have indsigt i inden, og i punktform ser det sådan ud:
Jeg ønsker at forstå, hvorfor jeg har en tendens til at tiltrække folk (læs: især mænd) som skal ”reddes” – og hvorfor jeg indlader mig med dem. Jeg ønsker noget mere konkret klarhed omkring min retning i livet. Det er en glæde at få en ny idé i timen, men det resulterer i mit tilfælde med, at der er for mange luftkasteller og for få gennemførte idéer – det gør mig frustreret og giver mig en følelse af at være overvældet, som ikke er særlig konstruktiv.
Jeg havde nogle interessante oplevelser, som enten er sande eller ikke – måske er det noget, mit sind konstruerer for at give mig nogle svar og noget tryghed … I have no idea, men det faktisk også mindre relevant for mig. Det, som er vigtigt for mig, er, at jeg føler, der er blevet sat nogle brikker på plads i det puslespil – mit liv – som jeg er i gang med at lægge. Nedenfor vil jeg dele det med Jer, som havde størst betydning. Jeg kan ikke svare på noget som helst ”teknisk” omkring min oplevelse – det vil jeg overlade til Sofie i workshoppen 13. juni. Grunden til, at jeg fortæller Jer om det, er, at min oplevelse måske kan bidrage til noget brik-falden-på-plads hos et par af Jer.
Hele sessionen tog ca. 2,5 time, og da den indledende samtale var færdig, blev jeg bedt om at slappe af, og så flød Sofies blide stemme ind i min øregang og direkte ind i et område i hjernen og hele mit væsen slappede af. Detaljerne husker jeg simpelthen ikke, men der var noget med en strand, noget vand og noget lys og det var dejligt, dejligt,
dejligt.
Her midtvejs i klamamsen vil jeg gerne gøre det helt klart, at det for mig ikke har nogen som helst relevans, om mine oplevelser er ”sande” eller fri fantasi. Det, som er vigtigt for mig er, at jeg fik nogle indsigter, som har gjort en forskel i den måde, jeg gebærder mig på i tanke og handling.
Nedenfor vil jeg dele de to oplevelser, som havde størst betydning for mig:
Jeg oplevede mig selv som et slags lysvæsen siddende ved et rundt bord sammen med 5-6 andre, der også ”lyste”. Jeg havde en oplevelse af at genkende nogle af dem rundt om bordet, og identificerede dem som nogle af mine tætte venner. Jeg kiggede lidt rundt på de andre runde borde (der var ret mange), og jeg havde en oplevelse af at kende nogle af ”dem”, der sad ved de andre borde. Det var sådan en følelse af at sidde og lægge planer …
En stærk oplevelse var, da jeg pludselig havde en oplevelse af at være en ældre kvinde med gråligt opsat hår, der befandt sig i et baraklignende sted med en masse sårede soldater omkring mig. Jeg kunne mærke tårerne strømme ned ad mine kinder (altså Lone PowerPrinsesses kinder) og en enorm følelse af frustration og ked-af-det-hed fyldte min krop. Den ældre kvinde, som jeg oplevede mig selv som, havde en oplevelse af ikke at kunne redde alle dem, der lå omkring mig, og jeg helt dybt ulykkelig og følte mig dybt utilstrækkelig.
Jeg havde også en oplevelse af at skælde voldsomt ud på en person af overordnet rang, der besad en vis autoritet. Pludselig opstod en oplevelse af min far (nærmest pakket ind i den autoritære figur), som jeg skældte ud på, fordi der var et eller andet, jeg (i skikkelse af den ældre kvinde) var voldsomt utilfreds med. Og jeg oplevede mig selv marchere ud af kontoret og smække med døren!
Sofie guidede mig til den sidste dag i dette liv, og jeg oplevede en for stille accept af, at tingene var, som de var. At jeg havde gjort mit bedste, og at det var godt nok.
Om det er sandt eller ej – har jeg intet begreb om; men jeg kan klart sige, at der er opstået noget klarhed omkring mit ”redde-gen”. Det er gået op for mig, at der dybest set ikke er nogen menneske, der skal reddes – jeg kan præsentere folk for nogle idéer, nogle tanker og en livsfilosofi; og så kan de take it or leave it … vi mennesker har jo ret til at vælge – om vi så vælger bevidst eller ubevidst – og på hvilket grundlag vi træffer beslutninger ud fra, det er en hel klamamse.
Med hensyn til det autoritære vil alle, der kender mig, skrive under på, at jeg har meget vanskeligt med rammer og autoritet – og har tendens til at blive temmelig Rasmus-modsat. Jeg er glad for min evne til at sprænge rammer og til at gå nye veje – når det er sagt, så må jeg erkende, at min antipati mod rammer gør, at jeg er mere flyvsk, end jeg bryder mig om. Og det blev ret klart for mig, at noget, som er en styrke, hurtigt kan blive en spænden-ben-for-mig-selv, hvis jeg ikke lærer at forvalte den konstruktivt.
Nu kommer der noget af lidt mere flyvsk og uhåndgribelig karakter – så hold fast og husk, at ting kan fortolkes på forskellige måder. Som tidligere nævnt er det vigtigste for mig, at der er faldet nogle brikker på plads – om det faktuelle passer er mindre vigtig for mig – effekten er det afgørende.
Sofie guidede mig til et slags højere sted eller rum, hvor der sad tre skikkelser. En mørkhåret kvinde, som satte en slags træstamme ind i min krop (!!!), en mand som så lidt alvorlig ud, og en kvinde med langt lyst hår i en blå kjole, som udstrålende en stor, stille, styrke.
Ja, det lyder jo lidt flippet, men for mig giver det mening.
Jeg bruger ofte et træ som billede på det, jeg tror på. Det giver mig fred og ro at tænke, at den kraft, som sørger for at træerne gror, også virker gennem mig. Jeg finde det også betryggende at vide, at uanset hvor hård og kold vinteren har været, så bliver det altid forår. Jeg kan ikke forklare, hvordan den proces sker – men jeg kan konstatere, at det altid er blevet forår, og at træerne altid er sprunget ud.
Om det falder under kategorien religion eller filosofi eller lommepsykologi, må andre bedømme. Konklusivt kan jeg sige, at det gav mig en fantastisk følelse af fasthed og tillid – og jeg er ret spændt på at se, hvad det bringer. Jeg vil i hvert fald bestræbe mig på at holde oplevelsen af træstamme ved lige.
Den alvorlige mand gav mig en fornemmelse af, at jeg skal tage mit liv mere seriøst – det var ikke på nogen dårlig måde, men snarere noget i retning af, at ”hey, du har så meget at give, så lad være med at flintre rundt og kom nu lige i gang og af sted”. Og det er jo præcis det, jeg gerne vil, så måske havde jeg brug for at få et kærligt spark på denne måde.
Hende med det lyse hår i den blå kjole – ja, hun er der ligesom bare og er fast, rolig og stabil.
Hvad fik jeg ud af oplevelsen, og hvorfor deler jeg den med Jer i denne klamamse?
Jeg er blevet klar over, at der ikke er nogen mennesker, der skal reddes af mig. Jeg kan tilbyde noget input, og så kan folk tage det eller lade være – egentlig har jeg altid vidst det intellektuelt, men der var en slags trang i mig (som måske i virkeligheden havde mere med min egen tilfredsstillelse at gøre), og jeg har en oplevelse af, at der er et eller andet, som har lettet i den retning. Nu får vi se – I’ll keep u posted.
Med hensyn til klarheden over hvad jeg skal bruge mit liv på, er det blevet stadfæstet for mig, at jeg er på rette spor. Jeg interesserer mig for kvinder, og jeg interesserer mig for, hvordan livet bliver en glædelig oplevelse, og jeg ønsker at formidle en måde at leve på, der gør, at vi – uanset hvad livet bringer, og hvor det bringer os hen – kan navigere og være i det ud fra et roligt og tillidsfuldt mind-set.
Ja, det var så min sjælerejse – faktisk har jeg oplevet meget mere, men det skrevne ord egner sig ikke så godt til at formidle det. Derfor har jeg arrangeret en workshop med Sofie, så I, som har interesse for dette, kan høre, hvad hun har at sige om denne verden, den åndelige verden, livet som vi oplever det, og livet mellem livene.
Jeg håber, I har det godt, nyder det gode vejr og som altid modtages Jeres feedback med stor glæde.
Tak fordi I er med derude.
