August 2008

Indledningsvis er særdeles vigtigt for mig at understrege, at jeg ikke har nogen personlige eller økonomiske interesser i Pia Struck og hendes firma. Vi er ikke veninder, og jeg har ikke andet forhåndskendskab til hende end det, jeg har fortalt. På linje med alle andre har jeg (med glæde) indbetalt kursusafgift.

Jeg sender det, jeg skriver, til gennemlæsning hos hende – simpelthen fordi jeg synes, det er på sin plads, når det, jeg skriver i så høj grad, vedrører hendes person og arbejde.

Jeg ville selv synes, at det var rart, hvis det var mig, der var hende – og i verdens mest læste bog, står der jo: ”Gør mod andre, som du ønsker, de gør mod dig”, så det prøver jeg så godt, som det er mig muligt J

Hvorfor fortæller du offentligt om din deltagelse i orgasmekurset?
Det hele startede, da jeg havde været inde at se Sex and The City, og der er en del, der falder mig for brystet i den film (og i serien i det hele taget – men det er en helt anden klamamse), og det er bl.a., at de omtaler sex utroligt meget: For lidt sex, for meget sex, sex med flere, sex med samme sex, sex i forskellige huller, sex i forskellige positioner og det kommer, der jo meget sjov ud af. Der er bare noget, de har glemt (hardcore SATC-fans må rette mig, hvis jeg tager fejl), nemlig det emne, der hedder noget i retning af: ’Jeg kan godt lide sex, intimitet etc. … men jeg har altså en fornemmelse af, at der er noget, jeg går glip af. Og jeg har længe haft lidt på fornemmelsen af, at der er flere tangenter på mit klaver, end jeg bruger. Med andre ord, at det kunne være en bedre oplevelse for mig end det er.’

Den side af sagen, mener jeg altså ikke, de fire newyorker-chicks har taget stilling til. Så det er – i mine øjne – et eksempel på et meget omtalt område (sex), som der bliver talt utroligt meget om, men meget af det, der bliver sagt er det samme og ofte er det overfladisk.

Mens jeg fordøjede filmen, tænkte jeg, at der simpelthen er for mange vigtige ting i denne verden, der ikke bliver sagt eller lagt frem i lyset. Og jeg tror såmænd ikke, det er fordi folk bevidst lyver – jeg tror snarere, at når sagerne er faldet på plads, så glemmer de, at der var en periode, der ikke var specielt fed. Nogle gange forholder det sig måske også således, at der er nogle problemer, som enten er pinlige at have – derfor bliver de tiet ihjel. Andre problemer giver ikke godt fjernsyn og omtales derfor ikke. Og nogle problemer er man måske bange for at erkende, fordi man frygter, at der ikke er en løsning på dem (jeg tror, det for mit vedkommende var en blanding af det første og det sidste).

Når der er kvinder rundt om i verden, som i skrivende stund på bestialsk vis frarøves deres fysiske lystorganer, er det så ikke nærmest min pligt at sørge for at bruge mine optimalt? Jeg indrømmer blankt, at det har taget meget lang tid for mig at komme hertil – og der er oplevelser undervejs, jeg gerne have været foruden. Så intentionen bag denne klamamse er ganske enkelt at stå frem og fortælle min historie så ærligt som muligt, for at det kan bruges som springbræt eller inspiration for andre. Forhåbentlig vil de så ikke vente så længe som jeg – og dem, som har ventet længere end mig, vil forhåbentlig komme ud af klappen (hvis de altså – vel at mærke – gerne vil ud af klappen).

 

Hvorfor meldte du dig til kurset?
Hvad gør man, når ens sexliv ikke kører på skinner hele tiden, og orgasmerne hverken når Samantha-højder eller ditto frekvens? Ja, det besluttede jeg mig for at finde ud af – og jeg er slet ikke færdig med mine opdagelsesrejser (faktisk har jeg lidt en fornemmelse af, at jeg måske kun lige har taget det første skridt på en rejse, som vil vare hele livet, da jeg forhåbentlig fortsat vil være i udvikling – eller afvikling afhængig af, hvordan man ser på det).

Jeg granskede min hjerne og kom i tanke om Pia Struck, som jeg har set i forskellige blade og på et par messer. For ca. 1½ år siden sad jeg til et netværksmøde med hende – så vidt jeg husker var der i alt fire kvinder og ca. fem gange så mange mænd i jakkesæt. Hun skulle præsentere sin virksomhed på 60 sekunder, og jeg husker ikke ordret, hvad hun sagde, men det var noget i retning af, at hendes virksomhed hjalp mænd med at få multiorgasmer og være bedre elskere for deres kvinder. I skulle have set os alle sammen i hovedet! Jeg tænkte dengang i mit stille sind, at enhver som kan stille sig op i orange blomstret kjole og fortælle om sprøjteorgasmer kl. 7.30 (jep, du læste rigtigt mht. tidspunktet) foran en så sammentømret forsamling af jakkesæt, virkelig måtte brænde for sin sag. Man kunne tydeligt fornemme på d’ herrer og få kvinder om bordet, at de syntes, at konen, Pia, havde hylende fis i kasketten – men Pia blev i sin kerne, stod på sine fødder og fortalte, hvad hun stod for. Og dét beundrer jeg altså virkelig – så jeg tænkte, at hun nok kunne hjælpe mig over mine hurdler og barrierer.

Var det pinligt?
Nu hvor jeg har fordøjet oplevelsen ca. 2½ uges tid, er jeg kommet til følgende konklusion: Forskellige mennesker har forskellige stærke sider, evner eller gaver, om man vil. Nogen har et utroligt tag på dyr, andre på børn. Nogen kan forudsige aktiemarkedet, andre kan skabe ro i en tandlægestol. Nogen har en særlig evne til at klippe hår eller sammensætte tøj. Nogen kan lave et festmåltid på ”det der lige er i køleskabet”, andre kan omsætte ord til et grafisk udtryk … og nogen har evnen til at få én til at føle, at orgasmeproblemer er lige så lidt pinligt som at få lagt bukser op eller ringe efter en vinduespudser.

Pia besidder altså den evne til at skabe et rum for (med fare for at lyde langhåret) heling af seksuelle sår eller vanskeligheder. Det var min egen personlige oplevelse (hermed ikke sagt at det vil være det samme for andre).

 

Hvad foregik der (detaljeret beskrivelse, tak!)?
Jeg dukkede op fredag kl. 18 i Jorcks Passage ved Strøget til ”videoaften”.

Vi så tre videoer:
Den første var ”Viva la Vulva – hurra for vores smukke kønsdele” (eller noget i den stil). Altså det kan godt være, at vi har forskellige ansigter, men prøv lige at gå 50-60 cm syd på, så kan man altså virkelig tale om forskellighed. Jeg sad simpelthen med åben mund og måbede over alle de kvinder, som viste sig på videoen. Der er så mange forskellige variationer og udformninger, farver og detaljer, at man ikke drømmer om det.

Den anden video, som vi så, ”Celebrating Orgasm – 5 individuelle sessioner”, mens vi spiste en sandwich, viste forløbet på en af Betty Dodsons workshops, hvor en gruppe af kvinder gennemgår en weekend med bl.a. fotografering og beundringsrunde af hinandens downstairs’er/kusse/miniprinsesser/vulva/udfyld selv, nogle gode samtalerunder er der også, anatomiundervisning og så selvfølgelig hands-on-orgasmetræning – jep i en cirkel. Jep, jeg måtte også lige lægge min sandwich fra mig et øjeblik, pludselig dér i sofaen foran fjernsynet gik det nemlig op for mig, hvad jeg havde begivet mig ud i.

Efter to videoer, sandwich og en hjerne der desperat prøvede at konstruere en undskyldning (død hund, kat, moster, ildebrand, forstuvet fod – nårh nej hånd, for det var hænderne og ikke fødderne, der skulle jo ikke bruges næste dag) var det kaffepause.

Tredje og sidste video, ”Selfloving – Betty og ni kvinder på orgasmeweekend” viste vist nok fem individuelle sessioner med Betty Dodson, som har uddannet Pia. Man så altså fem kvinder, der hver især havde en privat session med The Master Herself. Det var kvinder, der enten aldrig havde haft orgasme, havde svært ved det eller ville blive bedre. Jeg har så paf, at de formelle detaljer står lidt uklart, men det står særdeles klart for mig, at kvinderne på filmen fik noget hjælp, de kunne bruge.

”Hvilken hjælp?!”, tænker I sikkert. Jeg vil sammenligne det lidt med at lære at stå på ski med en skilærer. Man har jo sine egne ski på, og skilæreren guider og viser hvordan man bedst holder balancen på skiene, hvordan man standser, og hvilke bakker man senere kan begive sig over på, og hvordan man vedligeholder sine ski.

Så ja, det er onani med supervision. (Husk det om mennesker, der kan skabe trygge rammer – og kan ms. Dodson tilsyneladende også.)

Da videoerne var færdige, snakkede vi lidt om dem, og jeg sendte en kærlig tanke til de amerikanske kvinder, som havde ladet sig filme, så en nervøs skandinavisk pige kunne få en blid introduktion. Jeg følte mig særdeles nervøs, skrøbelig og lille-pige-agtig. Om Pia på en eller anden måde kunne fornemme det, ved jeg ikke, men hun sagde, inden jeg gik, at jeg i denne weekend skulle tænke på hende som en slags mor, der var der for at hjælpe og støtte mig i at blive bedre venner med min krop.

Hun spurgte også, om jeg foretrak, at hun deltog på lige fod med mig næste dag. Da jeg jo var eneste deltager på kurset, ville det betyde, at jeg skulle lave kussebeundring, -berøring etc. alene. Og jeg havde jo forestillet mig, at der var andre deltagere – så for at situationen skulle være så tæt på det, som jeg havde forestillet/frygtet, tog jeg med kyshånd i mod hendes tilbud om at være på ligefod (lige så afklædt) som mig selv.

Da jeg kørte hjem derfra, kørte min hjerne på højtryk for at finde en undskyldning for ikke at komme. Men jeg vil gentage min tak til de af Jer, der har været på kursus hos Pia, som sendte mails til mig med forsikringer om, at jeg bare skulle glæde mig og slappe af. Og tak til Jer, der sendte mails og roste mig for mit mod og bad om udførligt referat for selv at træde over grænsen. Havde det ikke været fordi, jeg på forhånd havde indviet Jer i mit projekt, tror jeg altså, jeg havde faket en influenza – men gad vide, om ikke Pia bare havde sagt noget i retning af, at så var jeg jo varm i forvejen J

Lørdag kl. 12 (vi havde fremskyndet mødetidspunktet en time, da jeg jo var eneste deltager) mødte igen op i Jorcks Passage – jeg var så urolig på vejen derind, at selv Nik og Jays musik (der ellers altid plejer at løfte mit humør og give mig energi) ikke slog til.

Pias brede smil og varme øjne bød mig velkommen, og vi småsludrede lidt, inden det var tid til at lære om den kvindelige anatomi; bl.a har klitoris 6000 nerveender (her må det lige bemærkes, at klitoris ingen som helst funktion har – udover at være lystorgan. Tyg lige på den engang. Mænd bruger jo deres primære lystorgan til at tisse med – men hos kvinder er det altså ren forlystelse – jeg vil ikke kommentere det yderligere, men lader det lige stå et øjeblik.)

Desuden så jeg, hvor ’vandhanerne’, der laver sprøjteorgasmer, sidder; det er vist udvidet pensum, og der er jeg ikke kommet til endnu. Der var en masse andre interessante ting, som jeg ikke anede til trods for mit tidligere medicinstudium – men jeg husker det ikke så tydeligt, da jeg egentlig mest var indstillet på at få denne eftermiddag overstået – i en fart!

Vagina-cakes-2

Første etape var beundring af kusse/vulva/u name it med spredte ben foran spejl og det hele – kvinde kend din krop! Jeg har aldrig set mig selv så indgående, og det var en speciel oplevelse, der udviklede sig til at blive en smuk oplevelse. Og jeg må indrømme, at der løb en tåre ned ad kinden, da det dybt inde fra mig blev klart, at jeg ikke har passet godt nok på min krop i den seksuelle henseende. Og sætningen ”min krop er mit tempel” dukkede frem i mit hoved – og jeg kunne mærke en beslutning, som kom helt inde fra mit inderste væsen, nemlig at der aldrig mere er nogen, som ikke har fortjent det, som får adgang til min krop – og det er MIG, der er vagt ved tempeldøren; jeg har et AK 47 gevær, jeg kan ikke bestikkes!

Fra beundring til berøring var anden etape. Pia viste, mig hvordan jeg skulle stryge, ae, gnide og gnubbe – altså hun viste på sig selv, vel at mærke. Og da det kørte, og var fint, så fremtryllede hun et stort monstrum – Magic Wand – som er et massageapparat til skuldre. Inkarnerede SATC-fans vil huske den episode, hvor Samantha vil bytte sin vibrator, der er gået i stykker. Manden i butikken insisterer på, at det ikke er en ’vibrator’, men et massageapparat; scenen ender med, at hun får dimsen byttet OG gavmildt deler ud af sin empiriske viden om de forskellige massageapparater til de kvinder, der går rundt i butikken, for at finde et massageapparat, der angiveligt skal bruges til ømme punkter på ryg og skulder – men som ifølge Samantha kan bruges på mere sydlige lokationer.

Man kan i øvrigt se de der apparater hos Pia på www.seksualshoppen.dk, og ja, de er nogle ordentlige gespænster, men de bruges udelukkende udvortes … så vidt jeg har forstået. Jeg kan godt forstå, at de er er et hit, fordi når de placeres på kønsbenet, så sender de den mest fantastiske vibration ned i hele underlivet, så hvis man har været sovende, bedøvet eller knock-outet i det område, så skal jeg lige love for, at det er en særdeles virksom og behagelig opvågning!

Og hvis nogen af Jer nu tænker, om jeg virkelig gjorde det med Pia ved siden af, ja så er svaret simpelthen ’ja’. Og det at hun nu gjorde, det hun nu gjorde ved siden af med sig selv, fik mig til at føle mig fuldkommen tryg, og jeg gled sådan ind i min egen verden. (Indrømmet: Der var et par gange, hvor der kom en stemme inden i hovedet, der sagde: ”Lone, hvad i alverden laver du hér”. Men jeg flyttede simpelthen opmærksomheden væk fra den stemme og koncentrerede mig om at føle mere nydelse i kroppen).

Bagefter lå jeg med en fantastisk følelse i kroppen og med en erkendelse af, at det altså er min ret, pligt og privilegium at nyde min krop – og som tidligere nævnt, har jeg en fornemmelse af, at det kun lige er begyndt.

Der er så meget at fortælle om denne oplevelse, men det er altså svært at nedfælde sort på hvidt, fordi jeg kan ikke rigtig sætte ord på de følelsesmæssige ting.

Hvordan er hun, altså Pia Struck?
Hun er en høj dame med kort orange hår, levende øjne, stort smil og storblomstret orange kjole. Man kunne foranlediges til at putte hende i kassen med Beatles, Jimi Hendrix, fri hash demonstrationer, farverne brun, lilla og orange og andre levn fra 70’erne. Og til det kan jeg kun sige, at man aldrig skal dømme hunden på hårene (just for the record har jeg intet imod ting fra 70’erne – faktisk er jeg selv fra 1978).

Hendes tøjstil kan jeg ikke bruge til noget, men jeg kan virkelig bruge hendes ægthed, hendes engagement og hendes villighed til at bruge sig selv som læreredskab. Hun er utrolig gavmild med sin viden, og formåede som sagt at skabe et rum, hvor jeg følte mig tryg til at tale om mine egne seksuelle tvivlsspørgsmål, fortrydelser, mærkværdigheder, usikkerheder med samme afslappethed, som en samtale om råhvid maling kontra knækket hvid maling i stuens vægge.

Jeg ved, det lyder yderst besynderligt, men det var altså min oplevelse.

Hvad gjorde du bagefter?
Lørdag 12. juli kl. 16.45 satte jeg mig ned på en bænk på Strøget med en spøjs følelse af uvirkelighed og et øjebliks uovervindelighed. Lidt samme følelse, som da jeg løb maraton første gang, hvor jeg tænkte, at hvis jeg kunne løbe 42,195 km, så kunne jeg give mig kast med alt i denne verden.

Jeg havde lyst til at stille mig op på bænken og råbe til alle kvinderne i Strøgets lørdagseftermiddagsmylder: ”Hurra, det kan lade sig gøre at få hjælp til sine orgasmer – når jeg har taget skridtet, så kan I også!”

Hvordan har folk reageret?
1. veninde: ”Ih, Lone, det lyder som en god idé – tillykke med det!”
– hende har jeg kendt i snart 10 år, så hun har efterhånden hørt en del fra min side, og jeg kan ikke forstå, at hun kan blive ved med at være så tolerant og rumme mig – men det gør hun altså.

2. veninde: ”A hva’ for noget?” (jeg gentog) ”Kan man gå på kurser i dét!!!??” (jeg bekræftede) ”Undskyld mig lige, men skal du så ligge og onanere i en gruppe” (jeg meddelte, at jeg var eneste elev, så det var vel strengt taget ikke i en gruppe, men i par, da Pia jo ville være eneste anden person i rummet) ”Lone, du er bindegal!”
– tja, det kan man måske godt sige.

3. veninde: ”Hvor ER du modig!”
– modig ved jeg nu ikke, men jeg var simpelthen så træt af at være frustreret.

4. veninde: ”Jeg forstår ikke, at du vil udsætte dig selv for det”
– næ, men jeg havde jo pokker brug for noget hjælp på det område, så for mig var det jo ikke en oplevelse af at udsætte mig selv for noget. Tværtimod havde jeg udsat mig selv for alt for mange utilfredsstillende seksuelle oplevelser. Og jeg kan jo ikke være PowerPrinsesse og blive ved med at acceptere, at noget, som er direkte usundt for mig. Det tog mig så 12 år at komme til at indrømme overfor mig selv, at jeg havde brug for at få noget konkret hjælp – for jeg HAR læst alverdens bøger, men det var altså K O N K R E T hjælp, jeg skulle bruge – og det fik jeg.

Desuden har nogle skønne PowerPrinsesser sendt mails med opmuntringer – nogen har selv været på kursus og andre vil meget gerne høre om mine oplevelser, for selv at samle mod. Jeg kan kun anbefale det, og hvis ikke Pias form eller person er for dig, så find en anden, der kan hjælpe dig. I disse Google-tider er al information jo tilgængelig, så søg grundigt, ring op og snak eller send en mail, book en konsultation hvor I bare taler lidt sammen. Brug den tid, der skal til for at finde den rigtige – og viser dette sig at være forkert, så find en anden.

Har det hjulpet dig?
Ja – på flere måder!
Det vigtigste for mig personligt er, at jeg har fundet ud af, at det er fuldstændigt naturligt og i orden, at tingene tager tid (for mig i hvert fald). Jeg har også fundet ud af, at min lækre, dejlige mand, som i øvrigt vil gøre alverdens ting, for at jeg har det godt, jo ikke kender min krops fin-funktionaliteter (endnu – altså jeg har selv først lige fundet ud af det), så det ville da være skørt, hvis jeg ikke tog … øhm, sagen i egen hånd og gør det, der skal til – med tiden kan han så være med, og så kan vi jo finde på ting og sager sammen.

Ja, når nu jeg skriver det, kan jeg godt høre, at der vel ikke er noget revolutionerende i det – men jeg havde åbenbart brug for at få redet nogle tråde ud på dette område. Jeg kan godt mærke, at der er flere ting at redde ud, og at jeg lige skal integrere denne – for mig – nye tilgang til mit sexliv, men jeg føler meget stærkt, at det er vigtigt, at dette område af mit liv får den opmærksomhed, hjælp og støtte, som der er brug for.

En anden måde, som jeg føler mig hjulpet på er, at der på en eller anden måde, er blevet fjernet en mur. Så sent som for to dage siden, sad jeg med en gruppe powerprinsesser og talte om sex, orgasmer og andre vigtige sager. PowerPrinsesse (og sexolog) Katrine Berling www.katrineberling.dk, viste os gavmildt ting og sager fra sin legetøjskasse, og jeg lyttede (med åben mund og polypper) opmærksomt på hendes tips og gode idéer. Her er nemlig en kvinde, der – lige som Pia – har sat sig for at udforske og udvikle sin seksualitet fuldt ud. Jeg er i næsegrus beundring for de kvinder, fordi de deler deres erfaringer, således at sådan nogen som mig, kan få top-tips og få inspiration og konkret viden gennem deres oplevelser og erfaringer.

Udover at mekanikken fungerer mærk- og målbart meget bedre (faktisk har jeg i min 12 år lange virke som seksuelt aktivt væsen) har jeg fået endnu en milepælsoplevelse, lidt ala da jeg løb maraton første gang.

Det med seksualiteten har været så utroligt svært for mig, fordi jeg simpelthen har haft nogle seksuelle oplevelser, som jeg i bagklogskabens lys godt kunne have skånet mig selv for – især da jeg var yngre. Det har givet nogle skrammer både fysisk og psykisk, som har forhindret mig i at nyde sex fuldt ud. Jeg har givet sex for kærlighed (vist en klassiker) – eller rettere for illusionen om kærlighed. Jeg har haft sex, bare fordi jeg skulle bevise overfor mig selv, at jeg kunne score fyren. Jeg har udsat mig selv for sex, som simpelthen ikke var rart for mig, men ikke sagt noget – fordi jeg ikke vidste, hvad jeg skulle sige, og fordi jeg var bange for, at så gad han nok aldrig igen.

Når det så er sagt, har jeg også haft nogle rigtig smukke oplevelser, nogle piv-frække oplevelser, og alt i alt var der bare noget, der ikke var helt godt. Men fordi tingene var på den måde, betyder det jo heldigvis ikke, at det skal fortsætte – og jeg er vanvittig stolt af mig selv, fordi jeg tog mig selv i hånden og gik op til Pia.

Tænk bare – første gang, jeg begyndte at læse bøger for at finde nogen svar, var jeg 21, og det var først ni år efter, at jeg gjorde noget ved sagen.

Ni år.

Så kæreste prinsesser – Jer der har læst med så langt – gør noget ved det, hvis det seksuelle område halter (eller hvis noget andet livsområde halter). Der er mennesker, som bruger tid og penge på at uddanne sig og leve på en måde, så de kan hjælpe dig – det er deres erhverv, så pinligheden ligger udelukkende hos dig (har jeg erfaret og indset).

Jeg ved, at der er nogen af Jer, der måske har levet meget længere end 10 år med ting, der ikke har fungeret optimalt. Hop to it, hvis du, som jeg har tænkt over det i mange år.

Til Jer, som ikke har været i gang så længe, men som går og rumler med ting, som ikke rigtig er helt optimale. Gør mig en tjeneste og lad være med at være som mig – lad vær med at vente med at få hjælp.

Der er egentlig ikke rigtig noget i mit liv, jeg virkelig fortryder – dog ville jeg ønske, at jeg meget tidligere i livet, havde gjort noget konkret ved dette område. Så til Jer, der sidder derude og ikke helt ved om I tør – kan vi ikke aftale, at når jeg tør, så gør I også; I kan altid maile eller ringe til mig, så skal jeg nok støtte så godt, jeg kan.

Tak fordi I læser med – nu er I næsten oppe på 2000 modtagere af nyhedsbrevet, og jeg må indrømme, at var det ikke fordi, jeg følte, at det kursus også lidt var for at inspirere Jer til at gøre noget, I gerne vil, men måske ikke helt tør – så tror jeg ærlig talt, at jeg var bakket ud.

Så tusind tak fordi I giver mig mod til at (øhmm) folde mig ud for fuld styrke.