Connect med en du holder af
I disse corona-tider kan det være svært at connecte med venner og familie, da vi ikke på samme måde har mulighed for at mødes.
Vi kan hurtigt komme til at føle os som Palle alene i verden, og det kan være svært at finde på ting, vi kan bruge tiden på. Men hvordan kan du undgå at føle dig alene eller ensom i disse tider, når nu vi ikke kan mødes?
Følelsen af ensomhed kan nemlig være svær at ryste af sig, når først den indtræder. Men det er vigtigt at huske på, at vi står sammen om at være alene i disse tider.
Heldigvis lever vi i en verden fuld af digitale muligheder såsom Facebook, videoopkald og streamming tjenester. Derfor er der heldigvis stadig mange måder vi kan connecte på uden at være sammen.
På Karmaklubbens Facebookside skrev vi ud og sprugte om, hvordan I connecter med dem I holder af i disse tider.
Fra Karmaklubbens gæster kommer her forslag til, hvordan I stadig kan connecte:
1. Ræk ud til en du ikke har talt med længe. Selv et telefonopkald gør godt!
2. Se en film sammen – altså alene-sammen, eller drik vin med dine veninder, venner, kollegaer eller familie over et videoopkald.
3. Send chokolade eller andre søde gestus til en der kunne have brug for det.
4. Tal i telefon med dem du savner.
5. Send små søde videoer af barnebarnet, sønnen, datteren eller hunden til dine nærmeste, så de stadig kan følge med.
6. Connect med dig selv. Udover at bruge tiden til, at connecte med en du holder af, er det tydeligt at folk også bruger tiden til at connecte med sig selv. Brug mere tid i naturen (alene) og dyrk mere motion i hjemmet.