Er alt Støtte?

Da jeg var 22 år – for præcis 20 år siden – læste jeg, at Albert Einstein, udtalte, at der kun er ét spørgsmål, som er vigtigt at få svar på (og han er jo ellers en relativt videbegærlig herre): “Er Universet venligtsindet?”

Ham mener, at det er tilfældet.

For 20 år siden besluttede jeg mig for at følge trop – og selvom det har holdt hårdt, virkelig hårdt – har jeg holdt fast i den tro. Der er det ved tro og overbevisninger (og ægteskaber, men det er en anden snak), at nogle gange holder man troen – andre gange holder troen fast i en.

I aftes læste jeg så en artikel, der citerede den faglige direktør fra Statens Serum Institut for at sige, at man muligvis kunne regne med social afstand … i et år.

Jeg lever af at holde fester – definitionen på det modsatte af social afstand, kan man roligt sige.

Karmaklubbens dansefester er – udover at være et fuldstændigt vidunderligt fællesskab af skønne, vidt forskellige mennesker i alle alle aldre fra hele Danmark, der afholder de svedigste og dejligeste fester – også det, som betaler mine husleje, hårshampoo og løn til den mest fantastiske og dedikerede medarbejder, man kan vinde i personalelotteriet.

Da jeg læste artiklen igår, måtte jeg ud at spadsere en meget lang tur for at få uroen ud af kroppen og få energi til at få fat i min tro.

Jeg er nemlig en af dem, der tror på, at alt bringer noget godt med sig. Det, jeg derimod ikke tror på, er, at det gode kommer automatisk. Jeg tror nemlig ikke på, at “nogen” eller “noget” har bestemt det, selvom det er en trøstende tanke.

Jeg tror på, at man skal stille sig et sted, hvor det gode kan komme en i hænde – og det starter med, at man placerer sig et sted, så man kan se det.

Den gang for 20 år siden, tog jeg Einsteins spørgsmål til mig og formulerede det noget kortere: Alt er Støtte. 3 korte ord.

Det kan jeg forholde mig til, og den har gennem 20 år fungeret som tømmerflåde igennem alt fra bedrageri i min virksomhed, til koldefødder-finten fra en soulmate … og nu corona.

Aftenens stjernehimmel i går mindede mig om, at bare fordi man ikke kan se stjernerne eller ikke altid mærke sin tro … betyder det er ikke, at stjernerne eller troen er væk.

At man ikke kan se eller mærke noget, er ikke det samme som, at det er væk.  Men kontakten er væk.  Heldigvis kan den (oftest) genskabes.

Nogle gange er der rimeligt let og kræver bare en tur i skoven, en nats søvn, en snak med et menneske, man har kær eller et par siders læsning i en relevant bog (eller et godt knald, det kan også noget 😉 ).

Det ligger mig på sinde at tale om denne tilgang til tingene, Alt er Støtte, fordi den er vigtig. Både i denne tid, men også til andre tider.