Om at være voksen
I morges fik jeg mig en luntetur i skoven. Det kan virke meget frisk og overskudsagtig, men det er ikke sandheden. Jeg lavede faktisk overspringshandlinger i halvanden time, inden jeg kom ud og løbe. Og det var kun fordi, at min gode veninde Sofie og jeg i går snakkede om, at en del af det at blive voksen er, at man erfarer og handler efter det der er godt for en. Meget ofte så er det som er godt for en, det man næres og styrkes af, menlig ikke altid noget man gider.
Derfor er den her video lavet, for lige at minde os om, at det man ofte har godt af, gider man slet ikke. Så nu har jeg taget en for holdet her til morgen. Jeg håber det kan give energi og inspiration til jer, om at gøre noget I har virkelig godt af, men som I virkelig ikke gider.
Det er en del af voksenlivet i min optik, at erkende, at det man ikke gider, faktisk kan være rigtig godt for en.
Det gælder også andre ting: Samtaler, møder, områder af ens bevidsthed, og ting som man må gå ind i, for ikke at holde sig selv for nar. Min erfaring er, at meget ofte er det man tit frygter absolut ingenting alligevel. Men man har en ur-frygt for afvisning eller for at sætte noget i gang, man ikke kan håndtere.
En del af det, at være menneske og modnes og blive voksen, er jo også at lære og håndtere ting. Både i arbejdslivet og privatlivet. Det der er surt, i min opfattelse er, at det kan være svært at lære det af nogen.
Det burde jo (i min optik) være forældres opgave, at lære en at agere i verden. Det er der nogen der gør rigtigt godt, der er nogen er slet ikke gør det, og andre gør det på nogle områder.
Når det går op for en, at der er ting man ikke kan håndtere eller finde ud af, må man være ekstremt overbærende over for sig selv, og finde en der kan hjælpe en med at deale med de her ting. Er man modig – det er de fleste heldigvis på nogle områder og på andre områder ikke, så må man prøve at eksperimentere lidt, og være klar med sin undskyldnings trykkemaskine. Nogle gange må man beklage både til sig selv og andre, når dét man forsøgte at gøre ikke har det resultat man ønskede.
Når man skal finde nogen at stille sin gps efter, har man måske en god chef, gode ansatte, en god lærer eller behandlere, veninder eller venners forældre, man kan gå til når det går op for en, at man skal bruge hjælp. Og det kan jo ske hele livet, at der er noget man ikke mestrer. Derfor må man opsøge nogen der kan hjælpe en på vej. En som kan udpege en kurs og komme med værktøjer, eller måder at se tingene på, der gør at man handler anderledes.
Der er mange mennesker, (jeg er blandt andet en af dem), der udtrykker hvordan jeg synes det hjælper at navigere i verden. Inden jeg begyndte at lave Karmaklubben og det overtog mit liv, havde jeg 4 principper jeg holdt foredrag om;
1. Alt er støtte.
2. Alle mennesker er spejle
3. Kommunikerer klart
4. Gå efter det der giver ro.
Det tog mig 10- 12 år at få formuleret det, og det lever jeg stadig efter. Hvis man skal finde nogen man kan sætte GPSén lidt efter, skal man – som det står i biblen – døm dem på frugterne. Fungerer deres tilværelse? Det der er noget hø ved de sociale medier, er at de indtryk man kan få er meget anderledes end virkeligheden forholder sig. Man må prøve sig lidt frem, og man kan undlade at gå all in på nogens måde at leve på. Det kan gavne at tage tingene i små skridt.
Doser tingene og observer dem som man giver mandat til at have indflydelse på ens liv. Fungerer deres tilværelse? Lever de på jorden? Kan de betale deres regninger? Ser deres krop sund ud? Har de gode relationer, eller har de ny bedste veninde hver 3. Uge? Prøv at se – hvordan fungerer de? Også dem man har omkring sig. Prøv at kigge på dem helt objektiv, uden at fordømme, men dømme. Der er forskel på at fordømme og dømme. Er det en retning du gerne vil i? Husk på, at for nogle mennesker fungerer nogens retning strålende, men man ville ikke selv trives i det.
Jeg kender selv mange jeg holder af og respekterer, men deres måde at leve på ville ikke virke for mig. Vi har selvfølgelig grundlæggende ens værdier ellers kunne jeg ikke have en relation med dem, men jeg kunne ikke trives i det de gør. Og det er det dejlige. At man ikke behøver at være enige om hvordan man skal agere i livet. Altså hvilken retning man går. Måske skal man mere være enige i måden hvorpå man går?
Psst… Trænger du til lidt selvkærlighed og omsorg?
Køb meditationen Vær Blid Ved Dig Selv her.