Mødre er bare mennesker

Jeg giver i videoen her mine egne erfaringer og perspektiver om sagen. Og dette emne talte jeg faktisk også om for snart længe siden i Femina, hvor jeg var med i et tema om mor-datter-forholdet og blandt andet introducerede Femina og læserne for “20-minutters-te-reglen”

Herunder er samlet nogle af de bedste punkter, hvis du hellere vil læse, end se videoen:

• “Man skal elske sin mor, fordi hun har givet én livet”

  En klog kvinde sagde engang til mig: Det der med at synes, at man har en fantastisk mor, det er bare bonus. Man skal elske sin mor, fordi hun har givet én livet. Og dengang syntes jeg, at mødre skulle være på alle mulige måder. “Bare jeg havde en bedre mor, der var mere nærværende og sejere, og havde stået mere op for sig selv.” Og det havde jeg faktisk glemt. Men det er altså nok, at ens mor har givet en livet og holdt en i live.  Jeg er fuldstændig klar over, at der er nogle mødre der svigter på det fundamentale plan. At tage vare på en fysisk og emotionelt. Men grunden til at mødre har fejl, er at de jo også bare er mennesker. I de her dage omkring Mors dag, florerer der mange opslag, hvor folk skriver at deres mødre er deres bedste ven og deres forbillede. Og sådan har jeg det altså ikke… Det er nærmere det modsatte.

• 20-minutters-te-reglen

  En måde jeg har lært at håndtere forholdet til min mor på, er 20-minutters-te-reglen, som jeg opfandt for mange år siden. Jeg havde nemlig erfaret, at blev jeg længere end 20 minutter, så kom vi til at snakke om ting og sager, hvor vi kom til at skændes. Derfor begyndte jeg at sætte en alarm på min telefon til 20 minutter, når jeg kom på besøg. Nu kan jeg faktisk holde ud at være der længere, fordi jeg har opgivet illusionen og drømmen om, at få sådan en mor, hvor der er ro og visdom at hente. Jeg kan ikke få livsråd og snakke om, hvordan man gebærder sig i verden. Men jeg kan altid få te, ostemad og en snak om roserne i haven.

  Efter at have sloges med min mor i mange år, kom indsigten: Mødre er jo bare mennesker. Og det var særligt fordi mine veninder begyndte at få børn, og jeg så dem tackle de udfordringer, der kommer med det at blive nogens mor. Det gav mig viljen til at se hende fra en anden vinkel.

• Mor-datter forholdet er jo noget helt særligt.

  Man er afhængig af mor-kroppen. Hun er fuldstændig unik. Men hun er også bare et menneske. Her kan det være behjælpeligt at man differentierer mellem “Mennesket mor” kontra “rollen som mor”. Opgiv forestillingen om et forbilledligt holdepunkt og tænk i stedet på dette: Mor har holdt mig sikker. Jeg er her med hud, arme og hår. At gøre en til et emotionelt voksent menneske er dog noget andet, og her kan mødre sagtens have hæmmet ens modningsproces og udvikling. Men her kan man så øve sig i, at glædes ved de små ting. Ting hun gør, som man kan glædes ved. Sætte pris på, at hun har holdt en væk fra motorvejen og holdt en i live. Det er godt nok ikke ens drøm og ønske om ens mor. Men det er det fundamentale for at holde en i live.

  Hav ikke dårlig samvittighed til jer derude, hvis du selv er mor – Det er jeg jo ikke selv, så der er mange sider, jeg ikke har med. Det gør jo ikke ondt på mig på samme måde, for jeg er ikke mor.

• Mødre typer:

  Der findes mange typer af mødre. Mødre der vil være ven med en. (Det kan man ikke, det bliver roderi.) En der er chef – bang! Nu gør du bare sådan her, fordi jeg siger det. En mor der i virkeligheden er en rival, der misunder en. Man kan få en mor man skal tage sig af, så man bliver den voksne. Eller en der forlader en. Fysisk eller emotionelt. Det kan der være mange grunde til. De bliver syge, eller flygter fra det hjem man bor i. Her er mit bedste råd, at finde et professionelt menneske, der kan hjælpe en. En du klikker med. Selv med professionelle terapeuter skal der være den rette kemi.

• Forældre er forretning.

  Når man går ind i forretning, tager man ikke følelser med ind. Ikke alle forældre har plads til de samtaler, man selv har brug for. Eller kapacitet til at bearbejde og tale om de ting og den smerte, man gerne ville komme med til dem. Det er det samme med forretning, her tager man heller ikke sit sårbare jeg med. Har du sådan nogle forældre, så skal du ikke besøge dem, når du er svag. Vent til du har energien og styrken. = Forældre er forretning.

• Om mødre og software:

  Det er ikke altid, at mødre har samme software, som man selv har. Man er jo to forskellige mennesker. (Det har jeg forresten også skrevet om i bogen Fra pæn pige til PowerPrinsesse, men det er en anden sag). Jeg underviste for mange år siden i erotisk dans for kvinder, hvor jeg igennem dansen og min bog, prøvede at sætte ord på kvinder, sårbarhed og at holde af sig selv. Jeg forsøgte at sætte ord på tabuer, før det var lige så normalt, som det er i dag.

  Min mors reaktion på dette var: Jeg var narcissist og selvudleverende. Hvad, vent? narcissist og selvudleverende! Hun kunne ikke se, at jeg brugte mig selv som et eksempel, for at lægge noget på bordet, som andre kunne glædes af. Hun tror ikke på præmissen om, at andre kan få glæde af ens erfaringer og ved at dele livserfaringer. Hun er simpelthen ikke enig i det, og hun tror ikke på, at det ikke handler om, at jeg vil have opmærksomhed. Og så er der altså langt at gå, når man ikke har de samme ens basale præmisser.

• Sammenhænge mellem mor og datter – hvor ligner man dem selv?

  Jeg har ofte tænkt følgende: Hvordan fanden kan man tillade sig at sætte et barn i verden, når man er så….. Uorganiseret, ugennemtænkt og ubevidst? Men så husker jeg mig selv på et af mine 4 grundprincipper: Lone, alle mennesker er spejle. Hvor er jeg selv det samme henne? Hvor har jeg selv disse træk? Så siger jeg til mig selv: Lone, du driver en forretning og du ved ikke hvad en forskudsopgørelse er. Jeg har været selvstændig i snart 12 år på ret stor skala. Og der er så meget, jeg ikke ved om drift! Jeg driver jo selv et firma, uden at have en helt masse viden om det. Jeg sætter mig ikke ind i forskudsopgørelse mm. Det viser bare, at det man anklager andre for, det indeholder man jo ogaå selv. Er jeg blind overfor nogle af hendes sider, som jeg kan gavne af? Fordi man er vred eller blind pga ting ikke har været, som man ellers gerne ville.

  Hvilket bringer mig til = døtre er mennesker, mødre er mennesker.

• En mand sagde engang til mig: Når man bliver voksen, skal forældre bare beroliges. For fundamentalt, helt nede i bunden, er de bare bekymrede. Uanset, hvordan de så måske får det formuleret. Hvad nu hvis de basalt bare er bekymrede? Og ja så ville det da være dejligt, hvis de bare sagde det. Men hvem kan i virkeligheden udtrykke det?