Tak for en skøn aften – det var (igen) en fornøjelse at holde Karmafest.
En meget kær gæst dukkede op efter næsten et års fravær og dansede en lille time. Nogle gange skal man bare liiige have en lille snas – det vigtigste er at komme ud og op af sofaen.
Jeg er begyndt på noget nyt: At gå hjem kl. 23 og lade karmaambassadørerne sige godnat til gæsterne. Efter den voldsomme periode med angst- og stressanfald har jeg besluttet mig for at gøre en indsats for at komme tidligere i seng, når jeg har fuldt program dagen efter.
Så nu går jeg i seng og er klar til at tage til Aarhus i morgen, lørdag og holde fest i Smilets By.




