Søndag morgen vågnede jeg – og vel også Jer – op til et lammende chok.
Sorg er subjektiv, og forskellige begivenheder påvirker forskellige mennesker forskelligt.
Siden barndommen har min familie og jeg været tæt knyttet til det jødiske samfund, gennem min bedste og ældste ven, Daniel. Ham og hans familie, som har en stor plads i vores familiehjerte, og min lillesøster husker ikke at have levet uden at kende ham.
Daniel er fra samme årgang som den afdøde vagt, og frygten for ikke bare at miste, men at have mistet, aktiverede intense følelser og tanker omkring livets skrøbelighed og forpligtelsen til at forvalte det privilegium det er at være i live på absolut bedste vis.
Banalt? Ja. Ufatteligt let at glemme og vigtigt at huske på? Ja. Ja.
Krystalgade, Karma & Kraftfulde ord
