Samtaler om det, der betyder noget.

De indsigter, man får, når livet gør ondt, og de røverhistorier, der heldigvis er at more sig over, når man kigger tilbage og smiler lidt af det hele, taler vi om i løbet af efteråret.

Tirsdag 8. oktober, mandag 4. november og torsdag 5. december indbyder livscoach og facilitator Mia Kragh Sylvest og Lone Rasmussen til samtaler om det, der kan rykke mennesker. 
Idéen til arrangementerne opstod ud af et ønske om at markere 16-året for udgivelsen af bogen ‘Fra pæn pige til Powerprinsesse’. 
Til alle arrangementer er der adgang online via streaming i en skjult facebookgruppe eller live i København.

Praktisk Spiritualitet – som kilde til livsglæde

Dato: Torsdag 5. december
Adresse: Lokalerne Enten Eller, Carl Plougs Vej 4C, 1913 Frb. C
Køb billet

Køb onlinebillet

Glæd dig til en spændende aften, hvor vi dykker ned i emnet spiritualitet, både som omdrejningspunkt for de helt store tanker om meningen med livet, men også om små hverdagsting og situationer, hvor spiritualitet har haft en indflydelse. Vi kommer ikke med en fuldendt opskrift på det gode liv, men deler gavmildt ud af erfaringer om livets ups and downs, hvordan vi ser spiritualitet, og hvordan vi bruger spiritualitet som et mindset og værktøj i hverdagen.

Med udgangspunkt i vores livserfaringer, taler vi om blandt andet om:

– Hvordan vi ser spiritualitet forskelligt, og hvordan vi anvender det i livet, som en kilde til livsglæde, mere dybde og mening.
– Hvorfor vi mener, det er afgørende, at mennesket har noget at tro på – uanset hvad det kaldes – bare det kan give os håb og et holdepunkt.
– Hvilken betydning har spiritualitet haft for os, når livet har været svært, og hvordan spiritualitet kan bruges som konkrete værktøjer til større livsglæde.

Interviewet tager udgangspunkt i Lone Rasmussen bog ‘Fra pæn pige til powerprinsesse’, der blev læst af 60.000 kvinder, da bogen blev udgivet med Magasinet Q.


Praktisk info 

Pris: Kr. 299,-  (ikke mulig 4. november)
Pladser er unummererede. Billetter refunderes ikke, men må videresælges eller -gives.
Onlinebilletter kr. 79:
Ved køb modtages link til en lukket facebookgruppe, hvor arrangementet streames live og ligger tilgængeligt i en uge.

Program
Kl. 18: Dørene åbnes.
Kl. 18.20: Onlinedeltagere logger på.
Kl. 18.30: Del 1 – Samtale om aftenens emne med Lone Rasmussen faciliteret af vært og livscoach, Mia Kragh Sylvest.
Kl. 19.30-19.50: Pause & netværk med de andre gode damer.
Kl. 19.50-21: Del 2 – Opsamling på samtalens pointer, deltagernes spørgsmål og indsigter.


Er afholdt
Tirsdag 8.10.: Når stress ændrer dit liv for altid!

En rå og hudløs ærlig fortælling om at miste livslysten og at være tvunget til at sige farvel til sit gamle liv og identitet, for at måtte finde sig selv på en helt ny måde.

Du vil blive en del af en intens aften, hvor Mia Kragh Sylvest interviewer Lone Rasmussen om, hvordan hun efter et voldsomt stresskollaps gik gennem nogle barske år, som bød på meget mørke og smerteligt lidt af det lys og glæde, som Lone levede af at formidle gennem foredrag og dansefestkonceptet Karmaklubben.
Lone fortæller om den voldsomme oplevelse, det var at gå fra at være den danseglade, sociale og udadvendte kvinde med en klar mission i verden, til flere år sengen, ikke kunne spise selv til hvordan Lone klarede sig gennem den meget hårde periode.
Hvordan Lones liv derefter ændrede sig markant og hvordan det at have haft stress, generelt har haft fatale konsekvenser for hendes hverdag. Lone fortæller om, hvordan hun har måtte revurdere sit liv og finde sig selv på en helt ny måde.

“Det føles jo lidt kikset at blive kendt for bogen ‘Fra pæn pige til PowerPrinsesse’, når man selv ender med at miste al sin kraft … men sådan gik det altså! Det ville være virkelig dejligt, hvis mine erfaringer kan medvirke til at inspirere andre til at se tingene anderledes og måske handle mere gavnlig, end hvad jeg formåede på det tidspunkt”.

Med udgangspunkt i Lones erfaringer taler vi om:
– Hvordan man kan hjælpe sig selv igennem et mentalt og fysisk kollaps.
– Hvad man gør, når ønsket om ikke at eksistere truer med at vinde over livslysten.
– Hvordan man finder fred med, at man ikke bliver sig selv igen, men må blive sig selv på en ny måde.
Samtalen tager udgangspunkt i Lone Rasmussen bog ‘Fra pæn pige til powerprinsesse’, der blev læst af 60.000 kvinder, da bogen blev udgivet med Magasinet Q.
Køb billet.
Køb onlinebillet.

Feminitet, Selvkærlighed & Nydelse – nøglen til kvinders kærlighedsliv (er afholdt)

Mandag 4. november / deltag online eller ‘live’ i København.
Opdatering: Til dette arrangement er der udelukkende mulighed for at deltage online kl. 19.30-21.00
Køb onlinebillet

Glæd dig til en intens, sjov og rørende aften, hvor vi dykker ned i emner som kan være svære at tale åbent om.
Det er emner som feminitet, mænd, kontrasterne mellem parforholdet og det at være single, sex og nydelse, grænsesætning, kærestesorger, hvem vi forelsker os i og hvordan vi undgår at miste os selv i den vilde forelskelsesfase – og hvordan alt det her hænger sammen med vores feminitet og evnen til at kunne nyde.

Med udgangspunkt i vores livserfaringer, taler vi om blandt andet om:

– Hvordan kærligheden til os selv, bør være det bærende fundament i alt, hvad vi gør i vores liv.
– Hvordan mange af os kvinder, har svært ved at overgive os til nydelse og være i vores femininitet (som ikke nødvendigvis har med det ydre at gøre), og hvordan det påvirker alle områder i vores liv – ikke mindst vores kærlighedsliv.
– Hvordan (kærligheds-)livet kan se vidt forskelligt ud, når man er midt i livet og enten er single eller i mangeårigt parforhold.
– Hvad man kan gøre, når man er bange for at miste sig selv i parforhold og især forelskelsesfasen, eller når man har svært ved at finde fodfæste igen, efter et svært brud.
Interviewet tager udgangspunkt i Lone Rasmussen bog ‘Fra pæn pige til powerprinsesse’, der blev læst af 60.000 kvinder, da bogen blev udgivet med Magasinet Q.