Konsekvenser af stresskollaps

Det her en video om at leve med eftervirkningerne af et stresskollaps. Måske er det relevant for dig eller nogen du kender. Måske er du pårørende til nogen der har haft et stresskollaps. Jeg vil prøve at fortælle lidt om hvordan det er.

I april 2015 der kunne jeg pludselig en dag ikke komme ud af sengen. Eller det er faktisk ikke helt rigtigt, det havde gået ned af bakke i rigtig lang tid. Men jeg er en af de der stærke mennesker, så jeg er svær at knække, men da det så skete så smadret det både i mit hoved og i min krop.
Fire år efter kan jeg stadig få sådan en dag her ind imellem. Hvor jeg ligger i min seng og mine ben snurrer, mine fødder snurrer og jeg har det sådan indeni hjernen at jeg skulle sige tallene højt, for at jeg kunne regne ud, at der var 4 år mellem 2015 og 2019.  Nu har jeg det selvfølgelig fint nok til en hvis grad siden jeg kan lave den her video. Jeg har fået en ironisk distance til tingene fordi jeg har prøvet det så mange gange. 
Men sådan jeg har det inde i hovedet der kan I forestille jer de der gule posters som man kan sætte op på vægge. Men nogle gange når man har sat dem op på væggen for mange gange er der ikke noget lim. Eller det virker i hvert fald ikke og falder ned af væggen. Sådan er det lidt inde i min hjerne. Der er ikke nogle tanker der kan side fast.

Jeg ved at kuren er at jeg bare bliver liggende her indtil jeg får overskud til at rejse mig op. Og så lå jeg og tænkte lidt over det der står i biblen om at man ikke skal dømme andre. Man vil på et tidspunkt komme til at dømme sig selv efter den samme målestok. Det er for mit vedkommende i hvert fald er det så frustrerende at bare ligge her og ikke kunne lave noget. Men hvis jeg ikke havde haft det her stresskollaps ville jeg da tænke at det var dejligt med en pause og måske læse en bog. Men nej, det er det faktisk ikke. Og det er da også dejligt når man gerne vil det. Men at gøre det når der ikke er noget valg, er det ikke fedt. Og for 6 år siden ville jeg da også have tænkt, “venner tag en middagslur og kom i gang”. Men der kan man selvfølgelig bare huske sig selv på at man ved ikke en skid. Og man aldrig noget om andres oplevelse, og man kan med fordele vare sin mund før man ved noget om det. 
Jeg kan fortælle jer der er ikke noget rart i at ligge på sin seng og kigge ud på solskinnet når man bare gerne vil ud. Det er simplethen det værest. Og så kan man selvfølgelige tænke på sætninger som, “alt er støtte”. Men det er bare virkelig svært nogle gange.  Det er ikke en afslappet dejlig tilstand. Så kære mennesker jer der også har haft det på den her måde, I ved nu I ikke er alene om det.
Ens omgangskreds vil have ufatteligt svært ved at forstå det her. Og ved i hvad hvis jeg ikke havde prøvet det her ville jeg heller ikke kunne forstå det. Det lyder jo helt bims at man ikke bare lige kan rejse sig op og komme igang. Men det kan man faktisk ikke hvis man har det sådan her. Og jeg ville ikke havde nogle hylde at sætte det hvis jeg ikke havde prøvet det selv. Så hvis I har sådan nogle mennesker i jeres omgangskreds der ikke forstår det, må man havde tålmodighed og tilgiv så godt man kan. Og så kan det være en rigtigt god ide at snakke med nogen som ved præcis hvad man mere. Så kan man måske føle sig lidt bedre forstået og lidt bedre set. Og det er måske definition på kærlighed, at man føler sig set. Men man skal huske på at folk kan ikke se noget de ikke forstår eller genkende. Det er jo det der gøre os forskellige mennesker med forskellig livsoplevelser, at vi oplever forskellige ting.