November 2007.
Når en PowerPrinsesse mister poweren og bliver meget træt – hvad gør hun så, og hvorfor sker det?
Et gammelt ordsprog siger, at man skal høre sandheden fra børn og fulde folk ’– jeg vil gerne tilføje ”og fra veninder”.
På Femina messen i forrige weekend mærkede jeg, hvor elsket jeg er:
Tre PowerPrinsesser trodsede deres sommerfugle og hæmninger og stillede op på scenen med mig for at vise de besøgende, hvad ’erotisk dans for kvinder’ går ud på. To af dem gav mig chokolade og den tredje gulerødder og sin tid. Jeg ved, hvor heldig jeg er – og er så taknemmelig.
Weekenden igennem fik jeg besøg af PP’ere, der er sprunget ud af skabet og nogen, der stadigvæk er i skabet, men som er på vej ud af skabet, ud af dårlige forhold, jobs og på vej ud i lyset.
Byturen om lørdag aften bød på et par nye PP’ere – og selvom jeg måtte sande min grænse og gå hjem i seng efter maden, dansede de så vidt vides videre. Det var vist tydeligt for enhver rundt om bordet, at jeg var træt – og det var jeg – og blev sendt hjem i seng med varme knus og kærlige vibes. Jeg er så glad og taknemmelig for, at de sagde, at jeg selvfølgelig skulle hjem i seng og kunne godt gå i byen selv (Duuh … Lonepige, hvad havde du regnet med J)
Søndag morgen var jeg rigtig, rigtig træt ind i knoglerne, glædede mig dog til dagen på messen og kunne alligevel ikke helt se, hvordan i alverden jeg skulle have noget som helst at dele ud af den dag.
Tre kvarter inden jeg skulle optræde, sagde min gode veninde, Chenette: ”Lone, skal jeg følge dig hen til makeup-standen?” Jeg sagde, at det troede jeg ikke.” Så sagde Chenette igen – og nu lidt klarere: ”Lone, skal jeg følge dig hen til make-up-standen henne i hjørnet, så kan du få lidt farve på – jeg tror, det vil friske dig op”. Nu har Chenette altså ikke for vane at kommandere rundt med mig, så når hun siger tingene to gange, så lytter jeg. Sagen er, at hun (og mine andre veninder) ofte er opmærksomme på nogle mønstre eller ting omkring mig, som jeg selv overser eller ignorerer. Og det hjalp faktisk på mit energiniveau at blive shinet lidt op. Jeg er så taknemmelig for, at Chenette var opmærksom på mit behov og gjorde, hvad hun i det øjeblik kunne for at løsne lidt på min træthed og give mig lidt nydelse.
Samme Chenette sagde noget meget klogt for nogle morgener siden (vi taler ofte sammen om morgenen), da jeg fortalte hende, at jeg – en hel uge efter Femina Messen – var fuldstændig flad og ikke kunne mobilisere ret meget andet end at børste tænder. Jeg citerer: ”Lone, jeg tror, at træthed er kroppens måde at bringe dig tilbage til dig selv!” (Se, sådan er det at være veninde med Dalai Lamas højre hånd J) Dén sad lige mellem øjnene – og det tygger jeg stadigvæk på! Jeres input til den sætning modtages meget gerne!
Uanset hvordan jeg har vendt og drejet det i løbet af de sidste dage, har damen jo ret! Når jeg er så flad, at jeg må ligge i sengen i flere dage, så er jeg tvunget til at være med mig selv, hvilket jeg ikke er i høj nok grad i hverdagen. Sjovt nok troede jeg, at jeg var meget nærværende med mig selv, men hånden på hjertet (og at dømme efter min manglende kraft til at besvare mails, tage kontaktlinser på eller ringe tilbage på telefonbeskederne) så er der et eller andet, der halter et eller andet sted.
Og jeg ved, at jeg ikke er alene – og jeg ved, at jeg vil gøre noget ved sagen, fordi jeg er en fantastisk kvinde, som har meget at give – og mine omgivelser og jeg er bedst tjent med, at jeg har det godt.
Næste afsnit må være: ”Hvordan kom jeg hertil, og hvad gør jeg nu”.
Svaret på det første er nok, at jeg har haft for mange løse ender – både af privat karakter (intet er privat for Jer, ved I, så yes, det handler om mænd – men den klamamse tager vi i næste måned, når der er mere klarhed på det område) og af arbejdsmæssig karakter. Udover at være erotisk dansende PowerPrinsesse, er jeg også hypnotisør med privat praksis, og det er jo en hel anden del af mig, som faktisk er mit ”rigtige” job – eller det var det indtil for nylig, for det er gået op for mig, at det, der startede som en informationsside om funk-workshops har udviklet sig til et begreb og starten på et imperium for kvinders glæde, nydelse, velvære og kærlighed til sig selv.
Og jeg må altså sande, at et fuldtidsjob, et deltidsjob som danseunderviser i virksomheder og til private arrangementer og hele PowerPrinsesse-projektet har taget pusten fra mig – sjovt nok – fordi det jo netop også giver mig energi. Den ligning, altså hvordan de samme aktiviteter kan give og tage energi, har jeg ikke løst endnu, dog kan jeg konstatere, at jeg må gøre noget anderledes. Så det gør jeg – små skridt ad gangen, og der er lys forude.
Så hvad gør jeg? (Jeres erfaringer og input modtages gerne)
Jo, jeg har for det første aflyst mandagsholdene – det kostede mig mange timers ked-af-det-hed, og jeg udskød det til sidste øjeblik, fordi jeg ikke vil se det i øjnene. Mine beklagelser går til Jer, som det påvirker – men jeg kan jo ikke stå og fortælle Jer, at I skal passe på Jer selv og lytte til Jeres hjerte og krop, når jeg ikke selv gør det.
Min intention de sidste uger har været at blive klar omkring fremtiden for mit eget arbejdsliv og for PowerPrinsesse, og hvordan jeg sørger for, at så mange kvinder som muligt får gavn af dette her. Og jeg har fået leveret nogle skønne kvinder, som har evner og potentiale for at undervise i disse sager, således at flere dele af København og resten af landet kan få mulighed for at være med. Hvordan det helt konkret kommer til at se ud, arbejder jeg stadig på – og jeg kan mærke, at det løser sig på bedste vis til alles fordel.
Ovenstående er skrevet mandag – og i dag er det tirsdag. Ranka har lige været her for at forberede vores nydelses-boot-camp-aften i mit nye hjem om en uge. Jeg skal lige love for, at jeg selv har brug for det, som jeg underviser i. ”You teach, what you need to learn” – det er helt klart sandt for mit vedkommende.
Min intention med disse nyhedsbreve er at øve mig i at være så ærlig, åben og ’gennemsigtig’, som det er mig muligt. At dele mine oplevelser og erfaringer med Jer, således at I kan drage nytte af de tanker og erfaringer, jeg gør mig under min bumlen rundt her i livet.
Nå, men vi resumerer lige: Min ekstreme træthed, som nærmest har lammet mig her på det sidste, gjorde mig altså opmærksom på, at der var nogle sager og omstændigheder i mit liv, jeg skal modificere, ændre og opgradere.
Mere specifikt er det:
– Jeg har hvilet for lidt.
Det betyder, at jeg skal finde balancen mellem aktivitet i den ydre verden og min indre verden.
Sagen er jo bare, at jeg virkelig brænder for det, jeg laver – jeg føler utrolig stor kærlighed til ”mine” prinsesser og vil gerne lave en masse ting, sådan at PowerPrinsesse-viben bredes.
Jeg er så kommet til den konklusion (og det tog næsten et break-down for mig at fatte det), at jeg for at være produktiv og innovativ også må være det modsatte ind i mellem.
Det betyder, at jeg så vidt muligt vil holde mindst to aftener om ugen fri og have et mere struktureret arbejdsliv mht. klienter i min hypnose-praksis.
– Jeg har løbet alt for lidt.
Min krop trives utrolig godt med at løbe, det grounder mig og giver mig en fornemmelse af at blive ’samlet’ på en måde, jeg ikke kan beskrive bedre – men det virker for mig. I løbet af de sidste måneder har jeg ikke taget mig tid til det – og det laver jeg nu om. Jeg har ikke helt fundet ud af, om det vil passe mig bedst om morgenen eller om aftenen, sådan som jeg lever nu. Men mit velvære er vigtigt, derfor har jeg gjort det til en prioritet.
– Jeg har spist forkert.
Kender I det, når en person siger noget, som slår én lige mellem øjnene: Boink!
En ny veninde sagde for nylig: ”Hvis man ikke laver mad til sig selv, er man jo ikke et helt menneske” (Hun er så typen, der gladelig kokkererer i 5-6 timer, og laver eksotiske ting som kylling i chokoladesauce og speltbrød). Det niveau når jeg nok ikke (og har egentlig ikke noget brændende ønske om det) – men til gengæld fik jeg pludselig den tanke, at mad sgu da er min krops brændstof. Se, I troede nok ikke, at jeg var så ubevidst om mad, men det var jeg åbenbart – og jeg er ikke helt færdig med at fordøje processen, men der er noget i min holdning til mad og kvalitet og det at lave det til mig selv, som rykker rundt inden i mig! Jeg skal nok holde Jer opdateret og fortælle, hvordan det ser ud for mig. Og hvis nogen af Jer har input – gerne af den meget praktiske slags, så modtager jeg med glæde.
Indtil videre er min aftale med mig selv at bruge min fantastiske juicepresser til at lave et glas gulerodsjuice med æble til mig selv hverdag. Små skridt, you know …
Som I kan læse, har jeg simpelthen sat mit fysiske (og dermed mentale velvære) på programmet og gjort et projekt ud af det – fantastisk støttet af min gode veninde, Ranka. Jeg nægter simpelthen at gå ud af år 2007 som træt og flad. Dette år har simpelthen velsignet mig med nye relationer (især er der nogle PP’ere, der sms’er og mailer deres støtte – I ved selv, hvem I er – og selv om jeg ikke lige får svaret, så er sms’erne i mit hjerte, og mails bliver printet ud og hængt ind i mit klædeskab, hvor jeg ser dem hver morgen), nye oplevelser og der er blevet sået frø i de forgangne måneder, som vil spire til noget fantastisk i år 2008.
Jeg vil altså ud af dette år med glæde, styrke, overskud og power – fordi året har været utroligt, og jeg ved, at dette kun er den spæde begyndelse – og jeg vil simpelthen være i stand til at gøre det, som jeg er sat på jorden for at gøre.
Er der nogen af Jer, som har det på denne måde, som jeg – eller på en variant af denne måde – og som også vil bruge årets sidste to måneder på at komme på ret køl i fysisk henseende, så send mig en mail med ”PowerPrinsesse-Sundhed” i emnelinjen, så får I en ugentlig update, om hvordan mit projekt går. Intentionen er gensidig inspiration – jeg holder fokus på mit projekt, fordi jeg ved, at I læser med og gerne skal gavne af det. I får forhåbentlig nogle tanker og input, I kan bruge til at holde fokus på det, I gerne vil.
Denne lange klamamse slutter med taknemmelighed.
Jeg er utrolig glad for, at Chenette, Gitte, Mette, Sofisen og Ranka holder så grundigt hånd i hanke med mig. At de er opmærksomme på mig, når jeg selv glemmer det og tålmodigt og kærligt gang på gang tager mit ansigt og drejer det og siger ”Lone-skat! KIG DENNE HER VEJ”
Jeg er utrolig glad for, at der blandt Jer PowerPrinsesser er så mange, der giver konkret støtte (PP’erene i Århus, der laver hjemmeside), og Jer, som sender mails og giver knus. Tusind tak – det varmer mig mere, end I aner.
Jeg er utrolig glad for, at jeg skal flytte, fordi det giver mig lejlighed til at gennemgå alle mine ejendele og kun beholde dem, der er en PowerPrinsesse værdig. (Jeg er gået i gang, det er udfordrende, og det kunne godt ende i en lang klamamse en dag)
Jeg er så taknemmelig for, at jeg ikke er mor. Jeg nærer næsegrus beundring for de kvinder, som er mødre. Jeg er fuldstændig klar over, at min træthed er absolut intet imod seks søvnløse nætter i træk eller 1½ år uden at sove en nat igennem. Hvordan I klarer det, forstår jeg ikke – og jeg vil opfordre alle PP’er til at give de mødre, I ser, det største smil og en kæmpe lysstråle fra Jeres hjerte. Og det gælder også Jer, som i spejlet ser en mor! Anerkend Jer selv for det, I gør; bed om den støtte, I har brug for. Intet i verden står mål med det at opfostre små nye mennesker.
Jeg er glad for, at min krop kommunikerer med mig. Den utrolige træthed og udkørthed har gjort mig opmærksom på nogle ting, som skal være anderledes. Og det er godt, fordi så kommer jeg og PowerPrinsesse.dk til at fungere meget bedre.
Jeg er også glad for, at I er her til at fortælle disse ting til – fordi I giver mig lejlighed til at være ærlig og til at mærke, hvor utrolig befriende det er at lade andre se, hvem der også er en del af den hurtigt-snakkende hårsvingende PowerPrinsesse.
Tusind tak, fordi I bidrager til mit liv og giver det et større perspektiv og formål.
