Jeg er interesseret i at høre om situationer, hvor du slet ikke kunne finde sammenhængen, støtten eller det gode – og efter noget tid, så stod det pludselig klart, hvad meningen var (eller hvilken mening du fik frem)
Del endelig, hvad du tænker nedenfor – jeg vil gerne høre fra dig, siden du nu har taget dig tid til at se videoen, OG de andre skønne mennesker kan have glæde af dine indsigter.
Livsråd fra Karmaklubbens gæster
Livsråd fra Karmaklubbens gæsterEn dag i marts bad vi Karmaklubbens gæster om at dele deres bedste livsråd med os. Det har resulteret i både store og små råd.Råd du kan bruge i hverdagen, råd der udfordrer dig, råd der inspirerer dig eller måske råd der kan hjælpe dig...
Uge 30, 2019: #tirsdagstaknemmelighed
https://www.instagram.com/p/B0RbEOkhTQj/?utm_source=ig_web_copy_link
Uge 29, 2019: #tirsdagstaknemmelighed
https://www.instagram.com/p/Bz-jmenBmNN/?utm_source=ig_web_copy_link
Uha søde Lone, hvor er det er godt emne. Ja jeg kender det alt for godt. At migrænen er det værste jeg ved, men samtidig er støtten, at den guider mig tilbage til energi-styring, når jeg glemmer at tage foden af speederen eller lader mit ego styre showet. Knus Gitte
Kære Lone
Først vil jeg ønske dig fortsat god bedring, det er en rigtig sej omgang den virus, der florerer i år. Håber du er helt frisk til næste fredag.
Jeg havde svært ved at finde støtten/se en mening med en hændelse, jeg havde i efteråret. Efter nogle i forvejen tumulte måneder, havde vi indbrud. Alt elektronisk blev stjålet og mit kontor så ud som om, der var faldet en bombe. Jeg havde virkelig svært ved at se en mening med det, da jeg var belastet nok i forvejen af de ting, der var sket forud. Da der var gået et stykke tid, kom jeg imidlertid til at tænke på, at jeg længe havde haft planer om at rydde op på kontoret i gamle papirer, skabe og skuffer fordi jeg ville starte nogle nye koncepter op, og så skulle der være orden. Efter indbruddet var der lidt mindre at rydde op, i hvert fald på den stjålne computer, hvor jeg mistede 10 måneders arbejde, men indså at det nok ikke var særligt vigtigt, siden jeg ikke havde det mere. Jeg har da heller ikke savnet det. Men med det rod der var på kontoret, var jeg ganske enkelt nødt til at rydde op, så det jeg ikke kunne finde ud af at få gjort selv, det fik jeg hjælp til af indbrudstyvene. Så nu har jeg et meget smukt og ryddeligt kontor, med et godt arbejdsmiljø. Det inspirede mig så meget, at jeg ryddede op i resten af hjemmets skabe og skuffer, så jeg var helt klar til at starte på en frisk i det nye år. Ja, oprydning er godt og modvirker kaos indeni.
Masser af knus og kram til dig og dit helbred
Janne
Kære Karin – det lyder spædende.
Send lidt om, hvad du planlægger og hvor til lone@powerprinsesse.dk
Kærligst
Lone
Ja, livet är förunderligt, eller hur? Allt har en mening, eller får det – förr eller senare. Jag är själv i en period (mitt i livet) då jag har fått upp lite väl många arbetsspår på en gång. Konsten att prioritera, fokusera och satsa rätt är också en form av städning / uppröjning; denna gången handlar det om val av arbetsuppdrag, plats i arbetslivet för min del. Jag kan inte riktigt säga varför (i grunden) jag har fått det så här, men jag vill gärna ha styr på det. Jag gillar allt jag håller på med, föreläsningar inom medveten konsumtion, frivilliguppdrag angående Barnkonventionen etc, men måste bli klar med en lärarutbildning för att kunna få en fast tjänst i skolan. Alternativt finna en väg till en regelbunden inkomst via andra aktiviteter, något som jag kan vara tillfreds / nöjd med utanför skolan. Det är som att det finns för många val ibland, och när flera av dem fungerar för att ta sig fram på, en period i taget, blir det svårt att komma till mer definitiva, långsiktiga beslut. Jag har precis som du berättar om i videon, några gånger stått klar till att gå in i andra projekt, för att välja andra livsvägar än ren skolundervisning, och varje gång (verkar det som) slutar det med att jag får ett lärarvikariat iallafall. Årsskiftet 2011-12 är ännu ett sådant exempel, då nästan helan 2010 gick till att prova andra vägar, kompletterande studier etc. Just nu har jag så likväl ett energi- och tidskrävande lärarvikariat i engelska / spanska (åk 6-9, grundskola) under hela år 2012, vilket kanske kan ge mig en bestämd riktning framåt under en längre period. Tror att jag behöver coaching egentligen för att orka med att ta de större besluten i mitt liv. Det och nätverkande inom kreativt, positivt tänkande! Jag tar gärna emot lite feedback på detta med att finna sin (enda?) plats, som mångsysslare … TACK för en inspirerande, tankeväckande och bra video! PS Missförstå mig inte, skolan ÄR en fantastisk arbetsplats … men är inte det enda som betyder något i mitt liv. Ibland lämnar den lite för lite över, när den får huvudrollen i mitt yrkesliv. Tror jag. Åh … så svårt det kan vara att ha för många “nöjen” … 😉 !
Kære Anneli.
Tusind mange tak for dit indlæg – mit svenske er ikke lige så toptunet, så jeg har lavet en googleoversættelse nedenfor:
Ja, livet er underligt, ikke? Alt har en mening, eller få det – før eller senere. Jeg har selv, i en periode (midt i livet), når jeg stod op et par for mange, der arbejder spor på én gang. Kunsten at prioritere, fokusere og investere højre er også en form for rengøring / oprydning, denne gang det handler om valg af arbejdsopgaver, arbejdsplads for mig. Jeg kan ikke rigtig sige hvorfor (dybest set) Jeg har haft det sådan, men jeg vil gerne have kontrol over det. Jeg kan lide alt hvad jeg gør, foredrag i det bevidste forbrug, frivillige opgaver på CRC osv., men skal suppleres med en lærer for at få en stilling i skolen. Alternativt finde en vej til en fast indkomst gennem andre aktiviteter, noget som jeg kan være tilfredse / tilfredse med ud af skolen. Det er ligesom der er for mange valg til tider, og da flere af dem arbejder for at komme rundt, en periode, bliver det vanskeligt at komme til mere endelige og langsigtede beslutninger. Jeg har bare den måde, du taler om i videoen, et par gange været klar til at gå ind i andre projekter, for at vælge forskellige måder at leve på end blot skolegang, og hver gang (det synes), det ender med at jeg får en undervisning erstatning alligevel. Drej af året 2011-12, er endnu et eksempel, hvor næsten 2010 Laurel gik på at prøve andre veje, yderligere undersøgelser osv. Lige nu har jeg endnu ikke i en energi-og tidskrævende vikar i engelsk / spansk (år 6-9, folkeskole) i helhed i 2012, hvilket måske kan give mig en bestemt retning fremad over en længere periode. Behøver jeg coaching til virkelig at genere med at tage de store beslutninger i mit liv. Det og netværk inden for den kreative, positiv tænkning! Jeg vil gerne have noget feedback på dette for at finde sin (kun?) Site, som multi-talent … Tak for et inspirerende, tankevækkende og god video! PS Misforstå mig ikke, at skolen er et godt sted at arbejde … men det er ikke det eneste, der betyder noget i mit liv. Nogle gange efterlader det en lidt for lidt om, hvornår det bliver den ledende rolle i mit professionelle liv. Tror jeg. Åh … så svært det kan være at have for mange “sjove” …!
Ens job er jo en vigtig komponent i oplevelsen af livsglæde, fordi man bruger meget tid på det. Og måske er det netop begrebet ‘tid’, du skal tænke lidt over.
Personligt får jeg altid mega pres, når jeg har fået bildt mig selv ind, at jeg skal træffe store, vigtige beslutninger. Og det, jeg gør, er at sætte tingene i perspektiv og huske på, at jeg “kun” er et meget lille menneske, som er meget ubetydeligt i den store, store sammenhæng – og det giver mig mere lethed.
Når jeg får mere lethed, så husker jeg på, at det, som er vigtigt, er, at mine dage er af en kvalitet, der gør, at når jeg går i seng om aftenen, så tænker jeg, at der skete gode ting den dag.
Nogle gange bliver jeg spurgt om jeg vil hjælpe folk med at finde deres livsformål – og jeg er begyndt at sige (hvilket irriterer en del), at de skal sørge for at skabe en hverdag for sig selv, som de er glade for i så stor udstrækning, som det lader sig gøre.
Hvis man har et utilfredsstillende job, så accepter det for en stund og brug krudt på at få noget andet til at blomstre: Dyrk en fritidsinteresse, indret hjemmet så det bliver en oase eller hvad der nu kan løfte energien.
Når din energi er løftet, så tag stille og roligt fat på det andet.
Min gode veninde, Chenette Byriel (du kan finde hende på Facebook) har en rigtig god sætning: “Forandring skal komme fra et overskud”.
Den er jeg tilhænger af. Mange gange har jeg prøvet at træffe valg ud af desperation og frustration – det har aldrig været vellykket – der er ikke sket katastrofer, men det har givet omveje, som jeg godt ville have været foruden. Byg energien, saftigheden og livsglæden op andre steder i dit liv – det er mit bedste råd til dig.
Jeg ved ikke, om du kan bruge det til noget – du er altid velkommen til at skrive igen, kæreste Anneli.
Kærligst
Lone
Kære Lone.
Dine inspirationsvideoer er meget – ja, inspirerende :-)! De har hjulpet mig meget gennem en svær start på året og jeg har også hentet hjælp andre steder fra.
Jeg faldt over denne video, som jeg gerne vil dele med dig, da jeg synes den fortæller nogle sandheder om hvordan vi lever eller ikke lever vores liv, og som i den grad er værd at tænke over. Måske kan du bruge den på hjemmesiden.
http://www.ted.com/talks/brene_brown_on_vulnerability.html?source=facebook#.T0ZpYD6gK80.facebook
Så vil jeg også ønske dig god bedring og jeg ser frem til at møde dig IRL til dansefest i Vejle – ikke næste gang, for der kan jeg ikke, men den 7. april. Vi ses. God søndag.
Vh. Marianne
Kære Marianne.
Mange tak fordi du tager dig tid til at skrive herinde – og tak for linket. Ted-talks er fede!
Hvilken glæde, at du kommer til dansefest i Karmaklubben – jeg glæder mig til at møde dig. Det er altid en meget stor glæde for mig at få ansigt på de mennesker, som modtager det, der kommer herfra.
Når du kommer til festen (I andre kan lige tjekke http://www.karmaklubben.dk) – så hils endelig på mig og referer til dette indlæg incl. videolink, som du har skrevet, så kan jeg nemlig huske dig.
Kærligst
Lone
Mon jeg har noget at bidrage med?
Sådan kan mine tanker desværre godt snurrer rundt uden at finde hvile. Jeg har flere gange forsøgt at få min bachelor færdig på Musikvidenskab, fordi jeg elsker musik og arbejdet med andre mennesker. Men hver gang jeg skal skrive akademiske opgaver, finder jeg mig selv i elfenbenstårnet – som det så populært bliver kaldt – isoleret fra omverden og de dejlige mennesker derude, det sprudlende liv, fornemmelsen af at det giver mening ! og manglen på samme… For jeg kan ærlig talt ikke se, hvad man kan bruge et akademisk bevis til, når det i højere og højere grad handler om UD ! i stedet for DANNELSE .
Det, der særligt berører mig i din inspirationsvideo er din vilje, evne og lyst til at inspirere andre kvinder og det kvindefællesskab, du taler om. Jeg ved ikke om du har fået lejlighed til at se den smukke dansefilm PINA – men det berører mig også dybt, hvordan hun var i stand til at se hver enkelt danser i sin gruppe som individ og menneske, med al den kreativitet, poesi, kraft, skrøbelighed og styrke – som de hver især rummer.
Den enestående gave til at se mennesket og støtte det i sin kreative udfoldelse, såvel som livets, finder jeg utrolig meningsfyldt – i tråd med at samle kvinder i et stærkt fællesskab, at udveksle livets sorger og glæder med hinanden – for vi har ifølge min overbevisning ikke godt af at afskære os fra fællesskabet med hinanden, bygge mure op omkring os selv (om det så er på universitetet eller et andet sted, job, karriere…)
Nogle gange tænker jeg, at vi i vores fortravlede forsøg på at blive lykkelige og leve op til alverdens krav, glemmer at være til – ikke mindst sammen. Jeg håber jeg tør give slip – både på mine egne krav og min omverdens – for at finde ind på den livsbane som giver mig mening i livet. Tusind tak, fordi du har fundet din passion – du er en bestandig inspiration for os alle <3
Også tak for de andre åbenhjertige fortællinger – støtte og glæde til jer 🙂
Kh. Ida
Kæreste Ida.
Tusind tak for dit dejlige indlæg – jeg smiler helt ned i maven. Sikke nogle smukke indsigter og perspektiver du har.
Jeg har intet at tilføje – men vi opfordre alle læserne herinde til at smage på sætningerne.
Kærligst
Lone
Hej Lone.
Vil fortælle min lille historie om hvor jeg heller ikke kunne finde støtten.
Efter en lidt længere periode i jobsøgningen favn blev jeg mere og mere fortvivlet. Hørte ingenting på mine ansøgninger, kun afslag på afslag.
Pludselig gik det op for mig hvorfor jeg ikke bliver kaldt til samtale og ikke får job lige nu. Fordi jeg har været igennem et meget turbulent år.
Sagt mit job op pga. dårlig ryg, min mands firma er lukket og alle bekymringer omkring den proces, skal, skal ikke. Økonomi?, uvished, usikkerhed, kærlighed. En langtrukket byggeproces med vores hus, hvor intet har været ‘bare lige’. En bonusdatter som har det dårligt psykisk, hvad gør vi ?
Kan se nu, at jeg har brugt og bruger stadig tiden til at hele, og tiden har gjort mig så godt.
Tænk at få tid til det, uden at jage afsted på fuldtidsarbejde og unger, som ser er kede af det fordi mor ikke har tid.
NU har jeg tid og er blevet min lille families trivselskonsulent. Ihvertfald for et stykke tid. Har også fået ryddet op i gamle bunker og fundet frem til de ting som gør mig glad og altid har gjort det, men som jeg har haft puttet væk i en gemmekasse til “når jeg får tid”.
Hilsen
Charlotte 🙂
Kæreste Charlotte.
Mange tak for dine gode ord – det er dejligt, at du nu har taget jobbet som trivselskonsulent, dér hvor det virkelig er behøvet. Pudsigt som tilværelsen nogle gange sparker os i derover, hvor det i virkeligheden giver mening at være.
Når det så ikke længere er tid til at være, hvor du er, så går livets gang videre … om man så må sige.
Kærligst
Lone
Don´t get me started 🙂
Nu har jeg ikke fulgt med i en længere periode, og har så endelig fået gang i dine videoer igen – og så er jeg jo slet ikke til at få stoppet. Har en lille djævel siddende på min ene skulder, der siger, at nu behøver jeg jo heller ikke have en mening eller kommentar til alle dine videoer – og det har jeg nok heller ikke – men faktum er, at jeg rigtig godt kan lide dine videoer, og derfor også gerne vil respondere på dem.
Så jeg følger min lyst og lader djævlen om at passe sig selv :-).
Jeg har de sidste par år befundet mig i en meget udfordrende og vanskelig proces, som virkelig har krævet rigtig meget af mig. Jeg fik diagnosen endometriose, som betyder, at jeg har to lukkede æggeledere og har dannet cyster på min højre æggestok. Det betyder, at jeg har været igennem fem hormonbehandlinger med henblik på at blive gravid, fordi jeg ikke kan selv!
Det har været slidsomt og hårdt både fysisk og psykisk. Og jeg har virkelig ikke kunnet se nogen som helst støtte i den situation. Mig, der er pædagog og altid har elsket børn. Hvordan kunne dette ske for mig?
Jeg VED, at der er en sammenhæng mellem psyke og krop, og at der dermed er en grund til, at vi blive syge på den måde, vi gør. Og netop det, er jeg dykket endnu mere ned i, efter den sidste fertilitetsbehandling (vi har ikke flere behandlinger i det offentlige).
Jeg har læst bøger om emnet, og jeg har virkelig fået nogle aha-oplevelser og fantastiske indsigter. Og dem er jeg evigt taknemmelig for. Jeg har af forskellige årsager haft det svært med min egen krop og måske dermed også min kvindelighed – min selvkærlighed har i høj grad manglet.
Og nu, hvor jeg er i gang med processen, kan jeg se, at jeg er “nødt” til at lære at elske mig selv, så jeg kan give denne kærlighed og omsorg videre til det eller de børn jeg får.
Jeg ønsker ikke, at mine børn skal have det med sig selv, som jeg har haft det, og derfor giver det jo SÅ god mening, at jeg nu har sat gang i netop denne proces – via yoga, healing, body sds massage osv.
Jeg er på vej, og nu en genvunden tro på, at det KAN lade sig gøre for mig at blive gravid, er ved at dukke frem igen.
Troen er kommet tilbage – og hvem ved, måske er miraklernes tid ikke forbi :-). Jeg håber det ikke 😉
Hele denne proces har sat fokus på mig selv og mit manglende kærlighedsforhold til mig selv. Det er en sand gave, at jeg nu mærker denne kærlighed spire og gro, fordi jeg derved kommer til at give så meget videre til mine børn og alle andre, der er i mit liv. Jeg vil så gerne give til andre, men faktum er jo, at når jeg er i underskud, så er der ikke ret meget at give af, vel?
Derfor gik din forrige video også lige ind – jeg kender din vidunderlige sætning særdeles godt, men jeg havde “glemt” den, og nu er den tilbage.
Alt er meningsfuldt – også selvom det indimellem kan være svært at se.
Knus Henriette
Kære Henriette.
Ih, sikke en skøn mail – og tusind tak for din åbenhed.
Mht. til endometriose kan jeg ikke hjælpe dig, da jeg ingen personlig erfaring har med det. Men to kvinder i min tætte vennekreds er blevet gravide alligevel – den ene fik at vide, at det var næsten umuligt, den anden at det var helt umuligt. Den første er i skrivende stund højgravid v.hj. insemination, den anden blev ‘naturligt’ – og har nu to skønne piger.
Jeg læste et sted, at et mirakel er et skift i opfattelse og fortolkning.
Den kan vi lige lade stå et øjeblik.
Jeg bruger den sætning til at få mig selv sporet ind på, hvad det er, jeg har sat mig i hovedet er sandt, som ikke er i overensstemmelse med virkeligheden, som den er nu.
Jeg kunne skrive en hel masse – men det er nok bedst denne gang, at lade dem, der læse dette, drage deres egen konklusion.
Kærligst
Lone
P.S.: Det virkelig godt set, at du skal give dig selv den kærlighed og omsorg, som du ønsker at give til et barn.
Det er aldrig rart at blive født med opgaven “du skal modtage den kærlighed og omsorg, som jeg ikke kan finde ud af at give til mig selv, så nu har jeg fået et barn, som skal modtage den, så jeg selv kan mærke, at jeg giver den”.
Trust me 🙂
“Et mirakel er et skift i opfattelse og fortolkning” – det giver rigtig god mening. Og jeg tror på, at der bliver plads til miraklerne, når vi giver slip og har tillid til universet og det, der skal ske. Indimellem er det en svær og nogle gange næsten umulig opgave, men når denne indsigt indtræffer, kommer lettelsen også. Jeg tror, at der desværre er mange forældre, der får børn, fordi de håber, at det vil udfylde de huller, som de måtte have. Det er trist, men sandt. Og sådan en mor ønsker jeg bestemt ikke at være. Så jeg søger videre mod selvkærligheden – det er en win-win uanset hvad, der kommer til at ske 🙂 Tusinde tak for dine skønne ord 🙂 KnusHenriette