Mange dejlige mennesker kigger med herinde, og derfor vil det helt sikkert gavne andre, at du deler dine tanker om videoen og dine egne oplevelser, som har gjort dig klogere.
Del endelig, hvad du tænker nedenfor. Du ved aldrig, om netop dine ord er dem, som vil tænde lyset, lettet hjertet og gøre livet nemmere for et andet menneske.




Tak Lone 🙂
Velbekomme kæreste Dorte, tak fordi du læser med herinde.
Skønne Lone, der er så meget genkendelse i det du snakker om. Og jeg føler faktisk at alt mit indre software er blevet skiftet ud her inden for de to sidste måneder. Det er helt vildt og meget dejligt og tiltrængt med alt den forandring inden i 🙂 og forunderligt at man kan blive ved med at forandre sig og udvikle sig. Og ja det bringer meget træthed med sig. Mit bedste råd er go sex, mad, hvile, natur, læse bøger, slappe af og nyde og frydes over livet :-)) pling plong og bare ha tillid til at jeg ikke behøver at gøre så meget hele tiden, men netop være det kvindelige modtagende princip for en stund, indtil jeg er fyldt helt op igen. Karbad er også godt! Knus og glæder mig til kram og gensyn i Karmaklubben snart
Kæreste Birgitte.
“Indre softwareudskiftning” 🙂 Jeg vil tage alle dine råd til mig.
Glæder mig til at se dig lige om lidt til karmafest.
Knus og tak tak tak fordi du både er i min berøringsflade ‘i the real world’ og i cyberworld.
Kærligst
Lone
Kære Lone,
Kender det godt – har de seneste par år vendt maaange færger. Jeg er under uddannelse til Spirituel Mentor og i det forløb får jeg jo virkelig ryddet op i en masse. Kan kun sige, at det er rigtig godt med pauser, så cellerne kan få ro til at vende – bare man ved, at det er det, der sker. Jeg har selv lukket ned for stort set alt socialt de seneste tre måneder, men mærker stille og roligt en ændring. Du ser mig sgu endda nok i Karmaklubben snart igen 😉
Det næste store, der skal ske for mig er, at jeg skal igang med at have nogle kunder. Jeg har taget tilløb længe så …… Lige pludselig poster jeg det på FB. Huh !!
Selvom jeg ikke synes, det lyder som om du hare været helt nede, er det dejligt at høre, at du nu er oppe igen – og bare lader cellerne passe sig selv 😉
Stort knus til dig – og til pauser
Kære Joan.
Tillykke med dine dejlige planer – det dejligt at give sig selv til verden og gøre noget gavn.
Apropos … så vil vi elske at se dig i Karmaklubben og danse løs – det er jo også at dele sig selv med verden. Du kan se alle datoer på http://www.karmaklubben.dk.
Af dit indlæg har jeg fostret ordet ‘cellepause’, så dem tager vi … og helt sikkert en del andre.
Igen, tillykke med alle dine tiltag.
Kærligst
Lone
Tak for denne video!!! Hvor giver det dog mening!
Kære Iben.
Hvor er det dejligt, at den giver mening for dig.
Tak fordi du skrev – det glæder mig.
Kærligst
Lone
Hej søde Lone,
du er så dejligt inspirerende, tak for det. 🙂
Så kan jeg bedre forstå med mig selv, hvorfor jeg syntes mit liv roder og at jeg render panden mod en mur, for at lave nogle forandringer!! Det er min DFDS-færge jeg er ved at vende. Det bare irriterende, at det snart har varet 2 år og at jeg stadig render panden mod en mur, når jeg tror, at nu har jeg fundet “en anden vej eller retning at gå”.
SUK, det er godt nok træls.
Tak for din oplysende video.
Karmakram Susan
Kæreste Susan.
Dejligt at høre fra dig.
Tja, hvor jeg står, er der en del, som har haft nogle turbulente år, så der er ret meget grund til at huske på det, som er væsentligt og s…. på det, som ikke er – og turbulens lærer en forskellen :-).
Mange varme knus til dig – og husk, du er ikke alene, det er ingen.
Kærligst
Lone
Hej Lone
Ja det er noget af en tanker, du er ved og vende 🙂
Jeg kan så godt følge dig; det der med og have hængepartier, det kan give mig stress i skyhøjder. Det er gået op for mig, hvis jeg tænker, “aarrhh det gør jeg i morgen”, så er det noget som ligger i mit hoved hele tiden og det vender tilbage gang på gang. (Er der meget af den slags, så har jeg ikke ro om natten).
For mig er det meget letter og få gjort tingene, når det kommer op, det lyder måske overskuds agtigt, det er det ikke – men det er det, som giver ro.
Stik modsat dig har jeg været en type med orden på alle ting, aftaler osv.
Det er ved og vende for mig, jeg er begyndt og give slip og dvs. der er lidt nullermænd i krogene, er begyndt og se lidt mere løst på tiden osv. og det har givet lidt kaos her hos mig.
Så uanset, hvad vej tankeren er ved og vende, så er det forandringernes tid.
Kærligst Karinna
Kære Karinna.
Dejligt at høre fra dig!
Er det ikke sjovt, at vi kan gå på samme jord og så alligevel være så forskellige – det, som er nemt for mig, er at vende en færge for dig … og omvendt.
Livet som menneske ER altså finurligt.
“Det som giver ro” – tak fordi du lige mindede mig om mit eget 4. princip!
Kærlige knus til dig.
Kæreste Lone.
Jeg har vendt mange færger i mit liv, men jeg er pt ved at vende den største af alle! Det er STORT og fantastisk 🙂
Jeg kan SÅ meget nikke genkendende til det, du siger i videoen – min krop vibrerer af glæde over genkendelsen. Den er blevet hørt 🙂
Men modsat dig, har jeg fået givet slip – dvs. at jeg ikke SKAL gøre rent hver dag, bare fordi min mor sagde, at det var sådan, det skulle være.
Jeg gør rent, når jeg har lyst eller ikke kan holde det ud længere – jeg har lært at nyde FØR jeg skal yde. Og det er en sand befrielse. I hvert fald når det at YDE tager kontrollen, og man derved stresser sig selv unødigt!
Det er ikke kærlighed til mig selv.
Jeg har også mærket en enorm træthed – men på trods af det, har jeg faktisk haft det bedre end tidligere – men trætheden har da også frustreret mig.
Nu ved jeg, at der er en rigtig god grund til det, for det kræver virkelig energi at vende en DFDS-førge. Pyha da! Og da det er færgen med selvkærlighed, kan jeg nu sagtens acceptere, at det er sådan, det må være.
Og det skønne er også, at jeg arbejder videre i mit indre, når jeg sover, fordi jeg samtidig drømmer helt vildt meget OG kan huske det.
TAK for endnu et fantastisk input – jeg har via dine dejlige videoer lært en hel masse. Jeg tror virkelig, at 2012 er et fantastisk år – det er et transformerende år, der kommer til at rykke på flere planer både hos den enkelte og globalt.
Det er jeg sikker på – og det er skønt.
Knus og skøn weekend.
Kæreste Henriette.
Hvilken glæde færgerne vender i hver sin ende af landet 🙂
Dit indlæg er et dejligt energiboost.
Tusind, tusind tak for det – og tillykke med alle de gode ting du gør.
Du sætter ind på kontoen for os alle!
Kærligst
Lone
Kære Lone, jeg kender det med at vende færgen – måske er det endda en supertanker 😉
Det, der er vanskeligt synes jeg, er at finde ud af, hvilken havn jeg egentlig gerne vil lægge til ved, da der er fare for at ende i samme havn igen og få samme gods ombord igen som blot er tung og ubrugelig.
At lade sig flyde med livets flod og ikke spilde kræfter på forgæves at gå imod flodens strøm er jeg efterhånden god til, men så er kunsten at vende sig med strømmen og kende sit inderste godt nok til at vide, hvilken retning jeg skal vælge, når floden deler sig.
Når jeg har en grim mavefornemmelse opdager jeg ofte, at det er fordi, jeg er kommet over målstregen på de kortsigtede mål og ikke har et nyt mål og dermed tager ansvar for min trivsel.
At få styr på hvad det egentlig er, maven fortæller mig, at jeg vil, er vanskeligt. Det berømte løg med lagene der pilles af: hvornår er man inde ved kernen, og når man nogensinde derind?
Kærlige filosofiske hilsener.
Kære Helle.
Mange tak for dit – filosofiske – indlæg.
Som udgangspunkt tror jeg, at man skal være forsigtig med udtrykket ‘livets flod’, fordi det lynhurtigt kan blive en sovepude.
Oplevelsen af at være menneske – tror jeg – har en del at gøre med at beslutte sig for, hvordan man gerne vil have det, og hvad man gerne vil bygge sin hverdag op af.
Jeg har selv brugt udtryk, som “så er det nok bare ikke meant to be” eller “der er bare ikke energi på” som sovepuder og et dække for, at jeg ikke havde selvkærlighed, mod og selvansvar nok til at sætte en retning og give udtryk for, hvad jeg gerne ville … ofte fordi jeg faktisk ikke anede det.
Jeg bruger princip nr. 4 “Gå efter det, der giver R.O (rigtigt overskud)” til at finde ud af, hvilken retning, som er god for mig.
I skrivende stud har jeg voldsomt lyst til en kanelsnegl – men er det rigtigt overskud?
Nej – for jeg har ikke fået morgenmad. Så en kanelsnegl vil give overskud (dvs. sulten vil forsvinde), men det er ikke RIGTIGT overskud, for jeg har ingen anden mad fået i dag. Og mit intellekt siger, at det, at starte dagen med en kanelsnegl ikke er rigtigt overskud.
Ja, kæreste Helle – det ER en balancegang og i virkeligheden kræver det en utrolig masse eksperimenteren … og jeg synes, det virker som om at du har godt styr på en del allerede.
Og jeg tror aldrig, at det slutter. Jeg tror, at idéen med at være menneske er, at man konstant vælger – måske er det det, du kalder at “pille løget”. Jeg tror altså, at selve pointen med tilværelsen er løgpilleriet … og når man kan huske, at inden under alle lagene, så er man hel, er løgpilleriet egentlig bare eksperimenteren med at være menneske.
Tak fordi du skrev, Helle.
Kærligst
Lone