Anita Moorjani har skrevet bogen ‘Dying to be Me‘ om sin nærhedsoplevelse i forbindelse med sygdom – jeg købte den på itunes og hører kap. 17 temmelig ofte.
Hendes historie er interessant, men den virkelige og anvendelige visdom er – i mine øjne – er i kapitel 17 og 18.
Du kan starte med at se og høre hende på Youtube.
Steen Kofoed har hjulpet mig – og dette foredrag ‘Spirituel Psykologi & Meningen med Livet’ er virkelig, virkelig godt og var med til at føde spørgsmålet: “Hvilke oplevelser vil jeg gerne have“.
Til dig, som har set denne video:
Mange mennesker kigger med herinde, og derfor vil det helt sikkert gavne andre, at du deler dine tanker om videoen og dine egne oplevelser, som har gjort dig klogere.
Del endelig hvad du tænker nedenfor. Du ved aldrig, om netop dine ord er dem, som vil tænde lyset, lettet hjertet og gøre livet nemmere for et andet menneske.




Kære skønne Lone,
Dejligt du også deler HELE virkeligheden med os andre. Jeg kender det så godt. Jeg har haft fornemmelsen af at hele 2012 har været en lang, lang fødsel. Jeg kommer hele tiden tættere mig selv og min sandhed – men der er aldrig helt ro. Og kender bestemt angsten. Den har været min følgesvend i mange år. I dag kan jeg rumme den og sjovt nok har den været meget nærværende det sidste halve år. Men samtidig er der også en ro tilstede – en tro på, at alt er som det skal være. Jeg øver mig netop også i at gøre de ting, der fylder mig op. I mit liv er mit forhold til mine børn det bedste spejl på, hvordan jeg har det. Når jeg begynder at råbe, har jeg tømt mig selv og glemt at fylde op.
Kærlig hilsen
Nadia
Kære Nadia.
Ork, jeg deler gerne, hvis det på nogen som helst måde kan hjælpe eller støtte andre – vi små mennesker er jo alle i stort set samme båd.
Hvor er det godt, at du øver dig i at gøre ting, som fylder dig op – det tror jeg faktisk er en særdeles vigtig moderskabsopgave … måske vigtigere end meget andet er det at vise sine børn, hvordan et lykkeligt og opfyldt menneske ser ud, og hvordan der skal vælges, for at det sker.
God fornøjelse med http://www.slyngeskolen.dk – jeg kan se, at du brænder for det, og hvilken glæde at være vidne til!.
Kærligst
Lone
Kære Lone!
Tak fordi du deler om din angst! Det er fantastisk med din åbenhed!
Spørgsmålet: Hvad vil jeg gerne opleve er jo intet mindre end fantastisk! Det vil jo kunne kickstarte enhver dag – også efter en nat med uro og lidt søvn.
Kram fra Sana Sofia
Kære Sana Sofia.
Jamen velbekomme … tak fordi du kan bruge det.
Ja, det er et vældig godt spørgsmål: “Hvad vil jeg gerne opleve” – ikke alene at stille sig selv om morgenen, men også i løbet af dagen.
Tak fordi du er med herinde.
Kærligst
Lone
Hej Lone 🙂
Tak for og sætte ord på, og vise en vej igennem ørkenen angst.
Jeg er glad for det når tingene bliver skåret ud i pap, så de bliver håndgribelige og til og forstå, for mig.
Jeg har en tæt inde på livet, som flere gange har sagt til mig at jeg pisker noget, og nu forstår jeg endelig at han mener jeg kører rundt i det samme og samme, jeg har det tit dårligt og er nok også en lidt for høflig pige uden at uske og opleve noget selv og sørge for det behov.
Så jeg langt bedre været til og være og gøre noget for andre.
Jeg fandt ud af det med at jeg træng oplevelser, igennem Marshall Roseberg klassiske bøger og you tube videoer om føelser og behov, meget spænende, det er alt sammen noget jeg er kommet igang med pga. jeg søger løse de ydre konflikter jeg har, med at være for pæn en pige.
Hvad jeg mener med det er at jeg ikke selv har nogen behov eller føelser som jeg efterkommer, det er noget mærkeligt noget, men det er som om jeg altid vil gøre alle andre glade rundt omkring mig, og glemmer mig selv i kampen på det, det var igen, denne ven som sagde du siger du gerne vil for min skyld komme osv osv men er du også glad for det selv, og komme osv.
Jeg ku mærke jeg i starten blev hel fordrejet, sådan føltes det fordi jeg ikke var vant til og tænke på mig selv, så det virkede rimelig forskruet i mit hoved, nå men fyren, gjorde at jeg kom mere og mere til og mærke mig selv, fordi han gav mig frihed, hvor jeg som barn bostvlig blev tæsket til g gøre ting og lokket til sex i tidlig alder og porno så mit sind var temmelig forskruet.
Men nu han sagde de ting til mig, begyndte jeg og vågne op, så og sige og mærke MIG !!!
Det var ligesom jeg fandt mig selv, med ham. Jeg fadt mine grænser, og hvad jeg havde lyst til og ikke lyst til.
Faktisk havde jeg ikke lyst til ret meget af hvad jeg foretog mig i mit liv CHOKERENDE, JEG FØLTE MIG KODET til at TILFREDSSTILLE ALLE ANDRE OMKRING MIG OG AT DET VAR LIVETS MÅL OG MENING BVADR
Jeg led jævnligt af selvmords tanker angst anfald og hele molevitten mit selvværd ku lig på en knappenål hoved og jeg faldt i et med tapetet og kravlede langs panelerne.
Jeg levede mit selvudslettende og utilfredstillende liv.
I dag er jeg igang med og læse og studere videoer med Mashall rosenberg på you tube det er gratis jeg har meldt mig ind i kommunikations centeret for non violent communication som findes på nettet, og jeg øver og øver mig i giraf sprog indad til mig selv, og udad til andre, for det er den empati, jeg får givet ind ad der gør jeg har overskud til andre, og faktisk er jeg meget i minus, for det er noget med så længe man ikke kan bruge giraf ører så har man ikke fået givet sig selv empati nok, det er nok det bedste kommunikations værktøj jeg har fundet, der hjælper alle former for kommunikatoner jeg kan have som mennsker her i livet både når det gælder indre og ydre samtaler med andre fra ven ægtefælle til værste fjende om den også skulle være i sig selv, så kan denne kommunikations form hjælpe, en til og høre ind bagved, det der foregår og umiddelbart kværner i hovedet eller bliver sagt af andre mennesker.
Det er så dejligt at man ikke skal dømme andre eller sig selv i giraf men at man søger og få kærligheden frem i det hele og høre det hjertet siger bagved det sagte de føelser og behov, der er bag ordene tankerne i en selv, desuden beskriver der i bogen også indre ord og konfliktløsninger med sig selv.
Marshall Rosenberg har været alt fra mægler i store krige hvor det har galdt flere tusinde menneskers liv der har stået på spil, til det helt nære forhold som ægteskabet med sin egen kone og forholdet til sine børn, har underviser i giraf sprog og har flere efterfølgere der har været igang med lære teknikkerne som igen lærer videre til andre igen, så det er en klode omfattende undervisnigs insigt der kommer rundt fra ham, det løser konflikter, i sådan grad at det vinder respekt, fra stort set alle, der ønsker og løse indre og ydre konflikter krige, og skaffe fred i og uden om sig selv efter deres bedste evne af hvad de formår.
Jeg er begejstret og kan kun anbefale Mashall Rosenberg teknikker til alle mennsker, her på jorden der ønsker freden skal vokse i dem selv omkring sig og som ønsker gode forhold omkring sig.
Han snakker også lidt om hvor det kommer fra at kvinder ofrer sig og mænd ofrer sig, det er spæende matriale, og ganske gratis på you tube og se og høre.
Ønsker jer alle det aller bedste højeste og kærligste
Pia
Kære Pia.
Tusind tak for din smukke, åbne og indsigtsfulde indlæg, som jeg er sikker på kan inspirere andre.
Der er vist ikke så meget, jeg kan tilføje – blot takke dig for dele og opfordre Jer andre til at læse dette.
Kærligst
Lone
Hej Lone,
Hvor blev jeg glad der da var en ny video fra dig – jeg har også savnet dine videoer 🙂
Kom til at tænke på da du sagde, at du sagde til folk at du næsten ikke lavede noget, så derfor kunne der ikke være noget at være stresset over – at stress ikke handler om hvor travlt vi har eller hvor meget vi laver, men om vi føler vi har ressourcerne til at overkomme det vi skal lave, uanset hvor meget eller lidt det så er.
Måske du kan bruge den tanke til noget?
Jeg indså da jeg så din video, at jeg også glemmer , eller måske bare aldrig har tænkt så meget over det, at spørge mig selv hvad jeg vil opleve.
Sikket et energiskift da jeg stillede mig selv det spørgsmål! Så tak fordi du lavede denne video, og tog mig med ned til vandet 🙂
kh
Anja
Kære Anja.
Det er saftsusme godt formuleret – jeg gentager lige fra dig:
“Stress ikke handler om hvor travlt vi har eller hvor meget vi laver, men om vi føler vi har ressourcerne til at overkomme det vi skal lave, uanset hvor meget eller lidt det så er.”
Du kan tro, at jeg kan bruge det til noget … jeg tygger lige på det.
TAK
Kærligst
Lone
Jeg får også selv angstanfald en gang i mellem, men får psykolog-hjælp.
Tak Lone, jeg nyder din indsigt!
Kære Maria Cecilie.
Tak, jeg glæder mig over, at du kan bruge dem.
Tak fordi du ser med herinde.
Kærligst
Lone
Kære Lone. tak for vidoe og linket til Anita Moorjani – meget berørende og dejligt at få noget at reflektere over. Godt at blive opmærksom på, igen og igen, hvad der er vigtigt i livet. Jeg selv kender at havne i depressiv tilstand og mærker at det kommer, når jeg ikke er opmærksom på at fylde mig op og være tro mod mig.
Kærligst Majbritt.
Hej Lone – og alle andre.
Jeg har som sådan ikke decideret angstanfald, men angst kender jeg alt til. Angst for at det aldrig nogensinde skal blive godt igen, angst for at jeg ikke når det jeg gerne vil, angst for hvordan fremtiden vil se ud osv.
Der er sket rigtig meget i mit liv det sidste års tid, jeg har mistet min far til kræft-han blev kun 55 år og to uger før hans død blev jeg fyret. Så der er vendt op og ned på en masse ting i mit liv og jeg forsøger nu at finde ud af hvem den opdaterede version af mig er.
Det jeg har erfaret er, at det på de dårlige dage ikke nytter at flygte. Det har jeg forsøgt hidtil og det har kun gjort det værre. I stedet har jeg erkendt at det er sådan det er. De dage fprsøger jeg at sige til mig selv, det er sådan her det er i dag og så må jeg jo tage dagen fra en ende af. Så ikke at vande det træ der er “dårligt” kan jeg kun nikke genkendende til. Forsøg ikke at flygt fra det, men forsøg i stedet at være i det og prøv på bedst mulig vis at tackle det.
Håber det kan bruges,
Carina
Kære Lone, tak for din inspirerende og spændende video.
Jeg har stor respekt for hvordan du deler ud af din sårbarhed, dette oplever jeg som meget stærkt.
Jeg kender i høj grad til at angsten byder op til dans og er igang med at arbejde med den( igen igen igen 😉 ). Denne gang kan jeg mærke at jeg er kommet frem til et sted hvor jeg kan forholde mig anderledes og mere neutralt og det gør for mig en kæmpe forskel.
Jeg oplever det som flere lag jeg skal bryde igennem for at finde ind til min indre autentiset og saft og kraft ressourcer. Det giver rigtig god mening for mig, som du er inde på, at øve sig i at forholde sig mere neutralt til angsten, ved at se og Annerkende at den er der uden nødvendigvis at lade den tage over. I min undersøgelse af angsten har det hjulpet at se nysgerrigt på den fra flere sider. Her har det hjulpet mig at lærer om “angstcirklen” og angstens fysiologi, da det har givet mig muligheden for at ” se på den udefra”. Jeg øver mig i at træde et skridt væk fra oplevelsen, observere og undersøge og derved neutralisere den “magt” og negative energi jeg har oplevet i forbindelse med angsten. Angsten er eksistentiel for mennesket og er knyttet til vores amygdala, også kendt som krybdyrs hjernen, som er impulsstyret. Angstens “formål” er at holde os I live og beskytte og fra de farer der nu engang måtte true os. Så den situation eller tanke der giver os angst opfattes af amygdala som livstruende. dvs den reagere og aktivere nervesystemet som den ville have gjort hvis vi f.eks pludselig blev overfaldt af en tiger. Så selv om der ikke er en tiger/reel fare, kan tanken om “en tiger”(eller indsæt selv) starte angst mekanismerne, der rent fysiologisk gør os parate til at kæmpe eller flygte. I vores moderne verden er vores “tigre” sjældent farlige, men den kognitive indlæring, der sker gør at vi har skabt en uhensigtsmæssig erfaring om at den givne situation eller hvad der nu er der giver den enkelte angst. og heraf kommer tit en angst for angsten som forstærker selve angst cirklen. Jeg kan anbefale til de af jer som læser med og kender angsten fra Jer selv, men måske ikke kender til angstcirklen at læse om den.
Inspireret af myterne er der en kraft i at transformere den energi jeg binder i angsten og frigøre den som den overlevelsesressource den er. God vind og en lille tanke om hvilken forskel det gør at danse med angsten frem for imod.
Mvh Løvinden
Kære Lone
Hvor er det befriende at høre at andre også har noget at kæmpe med, egentlig var det jo bedst at ingen kendte til denne side af livet, for så var der jo ingen det havde det skidt. MEN sådan er det ikke og dejligt støttende at høre/dele det svære med andre. og fin med at fokusere på oplevelser store som små – god weeend
Jeg har i mange år haft angst – i begyndelsen bekæmpede jeg den, talte vredt og fustreet til den.
Jeg forstod ikke hvorfor at lige jeg skulle få angst. Jeg analyserede og vurderede nøjagtig som du fortæller i din vidio.
I dag lever jeg med og anderkender og accepterer, at den er der i perioder.
At jeg jo ikke var hele mig, uden den læreprocces som det også har været at leve med angst.
I dag er jeg meget bevidst om at Leve mit liv som jeg ønsker det skal være, at være tro mod mig selv og lytte til min intuition.
Gitte
Hej Lone
Allerførst… håber, at dine problemer løser sig… men mon ikke du er godt på vej…og tak for offentliggørelse, så alle vi andre kan lære.
Det slår mig, at du bruger begrebet “pæne piger”…. og vi er nok mange, der kender dette. Men min erfaring, som i den grad er mangelfuld, men som føles godt… Mærk efter og gør, hvad du føler for…uanset andet. For dig er dine naturseancer nok rigtig vigtige, hvad der er fuldt forståeligt…og dejligt.
Nå, men uden at tolke.. God vind… for dig og alle os andre, der til tider famler 🙂
Kh Ilse
Hej Lone og I andre.
Jeg har lidt af angst siden jeg kom i puberteten og indtil for et par år siden.
Jeg opdagede langt om længe at kornprodukter udløste deciderede angstanfald hos mig.
Jeg undlod at spise alle former for korn i 3 år – og fik god hjælp fra Umahros bog: fortsæt den gode cirkel.
Sideløbende med det har jeg gået i terapi, hvor jeg fandt ud af at min angst skyldtes ubearbejdede traumer, der gjorde at jeg smuttede ud af kroppen. Der var simpelthen nogle følelser jeg ikke ønskede at mærke. Og når man smutter ud bliver kroppen bange og tror den skal dø.
Så jeg har nu lært at bevare jordforbindelsen.
Sidst men ikke mindst har jeg lært Tankefeterapi. Det er kanon effektivt, og betyder, at hvis angsten stikker sit hoved frem – nu er det kun i en meget mild udgave jeg sagtens kan håndtere – så “banker” jeg mig selv, og få minutter senere er der overstået.
Til inspiration. Og dejligt at du er “på” igen.
Kære Lone
Først og fremmest er det berigende og dejligt, at du deler både dine sorger og glæder med os. Din bog, videoer og foredrag har lært mig ENORMT meget, men det bekræfter mig i, at det er en løbende proces – at vi aldrig endegyldigt finder svaret på, men at vi skal blive ved med at udvikle os. Det der gør os glade i dag, er ikke nødvendigvis dét, der gør os glade i morgen eller om 5 år. Så TAK fordi du bare er et menneske, og ikke en mekanisk internetside, der lover guld og grønne skove ift. at have fundet SANDHEDEN om livet.
Jeg kan rigtig godt lide din måde at sondre mellem det at “piske rundt” i noget eller bare VÆRE. Et måske lidt banalt eksempel kan anvendes her.. min ex-kæreste og jeg mødtes på vores arbejdsplads og er nu gået fra hinanden – og jeg har fået nyt job (dog ikke KUN pga. ham, men bare behovet for nye udfordringer) – jeg har været super glad for tanken om, at jeg skal væk og prøve nye ting – indtil det gik op for mig, at der jo så skulle komme en erstatning for mig (min stilling er et kvindefag, så derfor en kvinde som erstatning) – det slog mig ud i en periode, fordi så ville han jo da sikkert finde sammen med hende – eller en anden, og nu var jeg der jo ikke til at holde øje og vide, hvad der skete. Dette endda selvom, jeg absolut ikke selv har lyst til at være sammen med ham mere. Indtil det gik op for mig, at jeg INTET kunne stille op. Han finder helt sikkert en anden – hvis ikke i morgen, så om noget tid… og det er ude af mine hænder. Så besluttede jeg mig for, at stille mig selv lige midt i mig selv (ved ikke, om det giver mening??), men i stedet for forfjamsket at indhente info om de nye, der har været til samtale, så bare lukke det ude – og STOPPE MED AT PISKE!!! Lone, du satte lige ord på det, jeg havde brugt SÅ meget tid på. Jeg har stået med et piskeris på turbostyrke og forsøgt at kontrollere noget, der hverken rager mig mere eller er inden for min sfære i forhold til at gøre noget ved. Det fjerner jo ikke alle bekymringer – men det letter i hovedet, at man acceptere at visse ting simpelthen ikke står til at ændre. Til gengæld står MIT liv, MINE valg, MINE fremtidige relationer til at ændre – og det er jo da så meget bedre og federe.
Håber det gav mening 🙂
Kære Lone, jeg har så stor glæde af at høre dine vidioer og læse hvad du skriver om. Tak for det. Jeg tænker meget på om du er HSperson ( Highly sensitive person) for jeg fornemmer at du er særdeles empatisk, husker på hvor godt og dejligt et liv du har, er alt det du kan for os alle sammen. Og så giver du måske ikke dig selv lov til at være tilstede som det menneske du selv er som har lige så meget brug for kærlighed, omsorg, ro og ikke mindst= forståelse både fra dig selv og alle vi andre. Tak for din åbenhed. Hvis vi alle gjorde sådan og blev værdsat herfor var livet så meget lettere og BEDRE. I kærlighed Lisbeth
Kære Lone.
Åhh jo, jeg kender også så godt til det løbske bankende hjerte og til følelsen af angst, den knugende og lammende fornemmelse. Tårerne presser på ved tanken om det pres, jeg føler, der ligger på mig – eller snarere det pres, som jeg har fået lagt på mig selv. Jeg har lyst til at råbe ud i luften “stop”, “lad mig være”. Når jeg – igen og igen – når dertil, giver jeg los og lader mig selv græde. Så tar jeg fat om mig selv og gør så noget, som bringer LETHED og STILLE GLÆDE i mit sind. F.eks.
– jeg gør nogle dybe vejrtrækninger, specielt tung udånding, hvor jeg med lyd på giver slip, så at sige.
– jeg går en lang tur i naturen
– jeg bader i havet
– jeg laver yoga
– jeg hører klassisk musik (Haendel, Bach, Haydn)
– jeg læser lette og humoristiske bøger (ex. Majse Nohr, Johs Møllehave)
– jeg ser lette og glade film (ex. mamma Mia, Hella Joof, Nynne)
– jeg spiser mad (tung mad), nyder en kop kaffe, chokolade og et glas vin.
Det plejer at hjælpe mig godt, og mine celler fyldes stille og roligt igen med den umiddelbare livsglæde.
TAK Lone – fordi du skaber rum for alle os kvinder (og mænd), hvor vi kan åbne os i givende fællesskab.
Kærligst Louise
Hej Lone
Tak for dine altid brugbare videoer, at du deler din sårbarhed med os.
Denne kommer ikke bag på mig og længe ventet. Du kommer altid med det jeg har brug for.
For nogle måneder siden begyndte jeg at have det dårligt og som sædvanlig undskyldte jeg mig med, at det nok var stress, men som dig havde jeg skruet ned for blusset og ændret flere ting i mit liv. Jo mere tid jeg fik til mig selv des værre havde jeg det. Undskyldninger var mange, men først da jeg fandt ud af, at der ikke er noget, jeg havde lyst til, vidste jeg der var noget galt, fordi jeg interesserer mig for meget.
Føler jeg har brug for psykolog, men min læge mener ikke det er nødvendigt med mindre jeg er svær depressiv, eller hvis man er under 30 år, hvilket har gjort mig meget ked af det. Så jeg vil prøve at se på de anbefalinger, du har givet.
Jeg tror, du har ret i, at det er vigtigt at kunne acceptere sine følelser og kunne “rumme sig selv”, hvordan man har det, hvilket måske for mit vedkommende har været svært også at tage mig selv og mine følelser alvorligt.
Når jeg har overset mig selv (og altid prioriteret andre først) så nedvurderede jeg mine følelser og gjorde mig stærk og derved glemte/gemte jeg disse følelser som så senere “popper” op i forværrede form.
Tusinde tak for dine lærerige indsigter.
Hilsen Birgitha.
Kære Birgitha.
Tak for at lade mig og de andre læsere følge med i dit liv.
Jeg tror ikke, du har brug for en psykolog – derimod tror jeg, at du har brug for at vande og nære dig selv med det, som gør dig glad, boblende og saftig og/eller rolig, jordbunden og tilpas i dig selv.
Måske kan du bruge kapitlet “På nydelsesekspedition” i min bog Fra pæn pige til PowerPrinsesse … det tror jeg faktisk kunne give dig nogle idéer.
Du kan også stille dig selv spørgsmålet, som nævnes i videoen: “Hvad vil jeg gerne opleve?” Det behøver ikke være store, vilde oplevelser – faktisk er det jo hverdagsoplevelserne, som udgør livet.
Dejligt at du er med herinde.
Kærligst
Lone
Kæreste Lone
Hvor er du bare sød og vidunderlig menneskelig, din naturlighed er så tiltrækkende og den ro du viser i din video er så dejlig at modtage. Tak fordi du bare er og tør være…… Oplevelsen af at være, uanset hvad der sker ! er en tro jeg ynder at tro på. Ja det er nok det smarteste man kan gøre, hvis man gerne vil leve autentisk. Kram og lette tanker Karina
Kære Karina.
Jamen velbekomme – og tak fordi du kigger med herinde.
“Lette tanker” … det var saftsusme en god sammensætning af ord!
Kærligst
Lone
Kære Lone
Utroligt rørende at høre din ærlige video, om hvordan du har det og hvad du går og tumler med.
På den ene side, blev jeg glad på mine egne vegne, at du har det lige præcis som jeg – altså genkendeligheden at man ikke er den eneste, så man kan dele og trække på hinandens erfaringer om at få det bedre og på den anden side meget trist over, at se så mange andre prinsesser lider af angst.
For lidt over et år siden, havde jeg så meget hjertehopperi og andre fysiske symptomer, der blev ringet 1-1-2 og derefter blev jeg chekket, “du fejler ikke noget, du er sund og rask”, var beskeden og jeg var total rundt på gulvet over at have det så skidt i min krop, og at lægerne bare sagde, du fejler ikke noget, men du kan få lykkepiller …
Jeg fik det værre og værre, jeg undgik al form for social kontakt. Udførte det jeg skulle på jobbet og så hjem igen, en dag fik jeg et mega angstanfald i bilen på vej til jobbet og ringede grædende til min læge, nu kan jeg ikke mere … hjælp.
Jeg fik en tid ved lægen, som er en rar og lyttende læge og han sagde til mig “du lider af angst, og du skal søge hjælp, enten ved en psykolog eller medicinsk”. Nu har jeg et anstrengt forhold til piller, så derfor fik jeg tid ved en psykolog og gik på biblioteket og lånte en masse bøger om angst, kognitiv terapi, meditation og mindfullness.
Det var faktisk først efter et par måneder, jeg fandt ud af hvad der egentligt var galt med mig, jeg har nærstuderet mit liv for at finde årsager til angstanfaldene og nogle gange lykkedes det og andre gange ikke. De mest ubehalige angstanfald, jeg har fået, har været, når jeg har vågnet om natten midt i et angstanfald. Hvis man ikke har prøvet et angstanfald på egen krop, har man svært ved at forestille sig hvor ubehageligt det er, og hvilket mod der skal til for st stå ansigt til ansigt med sin angst.
Jeg lod mig desværre piske med af angsten og blev invialideret af angsten, jeg kunne ikke engang tage min 3 årige datter ned i børnehaven, som er 500 meter væk fra min bopæl, jeg undgik steder, hvor jeg har fået anfald og undgik familie og venner, da det var værst.
Det er så stort et mod, der skal til for at sige STOP og se angsten i øjnene, når man står midt i et anfald – men når man har sagt STOP og overvundet angsten i et anfald, så er det bare så stort og livsbekræftende, at man får lyst til at opleve og ikke lade sig begrænse. Men det er en enorm lang rejse at komme dertil, og det er med høj søgang, og når man er kommet på stille vand igen, så sidder den på skulderen og hvsiker dig i øret: “jeg kan godt lave høj søgang igen, hvis du er altså er med på den?”
Her et år efter og når jeg ser tilbage, så har jeg observeret at angsten meldte sin ankomst i mine teenageår grundet sørgelige omstændigheder, den dukker op når jeg ikke passer godt på mig selv.
Da den vendte stormfuldt tilbage i mit liv for over et år siden, tog det lidt tid før jeg opdagede, at det var angsten, som lavede postyr grundet. Jeg meldte ærligt ud om, hvad der havde ramt mig og prøvede at fortælle om, hvordan det opleves, at man ikke bare kan tage sig sammen ,og at jeg godt vidste, at det var mærkeligt for andre at forstå, specielt når jeg også selv havde svært ved at forstå det.
Jeg havde en fantastisk støtte i min kæreste, hvilket jeg er dybt taknemmlig for, han støttede mig, jeg havde brug for meget ro og specielt i naturen, motion i form at cykling, gå ture og yoga, mediterede for at få styr på tankerne og give endnu mere ro og så spiser jeg noget kosttislkud og proteinholdigt mad, som fremmer produktionen af serotonin, da det jo er serotonin mangel som er med til at få agsten på banen, jeg er i dialog med mit monster på skulderen om, hvad jeg skal opleve idag og ikke hvad jeg skal begrænsens af.
Hvis jeg skal komme med en årsag, så var jeg simpelthen blevet alt for meget flinke pige, servicerede alle andre end mig selv og glemte mig selv fuldstændig, det har været en barsk oplevelse … det er bare så vigtigt at være ærlig over for sig selv og tænke over hvilke oplevelser man ønsker for sig selv og ikke mindst at være tilstede i nuet.
Når jeg hører dig på videoen er jeg helt 100% sikker på, du har fat i den rigtige ende og der er også stille vand på vej til dig.
Jeg er dig taknbemmelig for din ærlighed, din sætning “alt er støtte” har hjulpet mig i mange situatiuoner, og for at du har skabt Karmaklubben i Aarhus, var der i september for første gang, og det var bare så livsberæftende oplevelse for mig. En aften med fed musik og dejlige danseglade mennesker, en oplevelse jeg ville have i mit liv og gerne mange flere gange.
Kærlig hilsen Trine og hendes monster på skulderen.
Kære Trine.
Sikke en skøn mail.
TUSIND tak fordi du deler din historie, forløbet og ikke mindst dine indsigter med os andre.
Det er virkelig værdifuldt.
En lille hurtig tanke, som kom til mig: Angsten er måske slet ikke noget monster – måske er det din egen private alarmklokke, som sørger for at ringe (“angste” i dit tilfælde), når du glemmer dig selv.
Så er det jo ikke et monster, men en engel, som taler et sprog, som du reagerer på. Hvis den bare blidt hviskede: “Hey, Trineskat – nu er det tid til trække stikket og huske dig selv”, så ville du givetvis ikke høre efter. Og så skruer englen op for intensiteten – og det ender så i angst.
Nå, det var lige en tanke – og det kan jo være, at det bare er til mig selv, men jeg ville lige dele det med dig.
Igen, tak for din tid og din åbenhed og villighed til at dele.
Kærligst
lone
Kære Trine,
Hvor lyder det spændende med mad der fremmer produktionen af Serotonin! Det gad jeg godt at høre mere om… hvor mon man kan finde oplysninger om det? 🙂
Kære Sofia – jeg ved ikke, om Trine ser det; men mon ikke du kan google dig frem til en del information.
Mange hilsner
Lone
Hej Lone,
Tak for din video og åbenhed.
Kender ikke så meget til angst anfald, men kender det med at tænke for meget over hvorfor man ikke er rask, glad og årsager og konsekvenser i relation til depression og som du sikker også har oplevet kan det meget nemt bliv selvkritisk og derfor netop ikke ikke til gavn men det modsatte. Det kaldes ruminerinering i psykologien og et meget kendt fænomen og jeg tro bestemt ikke at en aktiv, selvstændig og søgende pige som dig kan have ekstra nemt ved at falde i, så det er super godt du har set det.
Har selv haft glæde af sindro behandlinger som er stiftet af Steen Kofoed.
Go´bedring
Peter
Kære Peter.
Tak fordi du ser med herinde. Ja, det er meget klogt ikke at ruminere – reflektere, ja – men ruminere kan hurtigt kamme over.
Kærligst
Lone
Hej Lone.
Tusinde tak for din video. Dejligt at vide man ikke er alene om dette problem.
Jeg har lidt at angstanfald siden februar og lige som dig vidste jeg ikke i starten hvad det var.
Jeg går til psykolog og hun har virkelig hjulpet mig gennem denne svære periode.
Min psykologen siger, jo hurtigere jeg acceptere angsten jo hurtigere bliver den en del af min hverdag
som alt andet. Har jeg en dårlig dag stiller jeg mig foran spejlet og siger til mig selv “Det er bare sådan
du har det i dag – accepter det” og dagen bliver lidt bedre.
En anden ting som måske kan hjælpe andre er, du må ikke sige til dig selv at du ikke må tænke på angsten.
For siger du til dig selv mange gange, at du ikke må tænke på en lyserød elefant er det det eneste du tænker på.
Så læg dig på sofaen og lad angsten komme. Sig til dig selv at den bare kan komme an så stilner det stille og rolig af,
og jo flere gange du gør det, lærer du at sådan skal du gøre når anfaldene kommer.
Lige pt er jeg nok 70% i bedring og føler det går fremad. Så til alle jer derude – der er lys forude 🙂
Mvh Pia
Kære Pia.
Dejligt at du deler din erfaring herinde – ja, accept er absolut det vigtigste sted at starte.
Accepterer man ikke det, som er i et øjeblik, så kommer der bare endnu et stykke brænde på bålet, så at sige.
Kærligst
Lone
Hej søde Lone,
Tak for denne dejlige video, som gav mig en følelse af ikke at være alene.
Jeg har selv en form for angst, og har vel egentlig haft det de seneste år, men var bare ikke klar over det, og kæmpede nok også meget imod. Jeg har været flov og skjult min angst. Det seneste års tid har jeg arbejdet med angsten. Det er blevet meget bedre, men den er på ingen måde væk. Jeg har fået sat fokus på, hvor den kommer fra, men det er hårdt arbejde. Til tider føler jeg, at jeg er angst for angsten. Skal den altid være en del af mig, skal det altid gøre ondt osv. Men jeg vælger at tro på, at jeg kommer videre, men det gør jeg først når jeg begynder at pleje mig selv og elske mig selv. Give plads til mig, som jeg er, og lære at lukke den skræmmende verden lidt ude, og i stedet tro på kærligheden i livet, og at livet vil mig det godt.
Lone, en dag du er i min by vil jeg ønske at dele min healing-gåtur i skoven med dig 🙂 Du er så “stort” et menneske, og selvom du engang har sagt til mig, “at du jo bare er Lone”, så skal du vide, at du har givet mig en helt speciel følelse af at være okay, som den jeg er.
Et stort knus fra Sabine (og hvor var det dejligt at møde dig “live” sidste weekend)
Skåret ind til benet.. Se det, anerkend det og lad det være…
Knus
Hej Lone
Jeg har en super dejlig veninde som hedder Stina, hun sagde jeg skulle se denne video fordi hun kom til at tænke på mig – så det har jeg lige gjort ;D
Ja og inden jeg så skulle til at skrive dette, så jeg hvor mange der har skrevet tilbage og hvor blev jeg egentlig glad. Som du selv siger i videoen, så udløser det en form for energi når man ser at der er andre i samme båd.
MEN dette emne har jeg godt nok også brugt meget energi på og gør det stadig – for at finde frem til hvorfor man som menneske kan få disse angst anfælde. Jeg har været til kognitiv terapeut, psykolog og coach……Og GUD hvor blir jeg nogengange rundforvirret af al den snak, jeg trængte tilsidst at handle på det.
Det som udløser mine angstanfælde er:
– At jeg er særlig sensitiv og blir derfor tit overstimuleret af diverse ting og sager, især social samværd
– At jeg tænker for meget og glemmer at mærke efter og følge min intuition eller mit hjerte. Jeg er overvidst om at vores sjæl snakker gennem vores hjerte og det får en ikke lov til fordi jeg tænker for meget ;D
– At jeg glemmer at skille tingene ad når jeg for angst anfældet, fx. ting jeg skal nå, måske aflyse eller pille selve situationen fra hinanden og på hvad man måske kan ændre på eller at det faktisk ikke er så uoverskueligt alligevel
– at jeg banker mig selv i hovedet når jeg ikke når det jeg skal eller aflyser
Nogle dage formår jeg at lytte til mig selv og gøre det som mit hjerte prøver at fortælle mig.
Jeg er bl.a. blevet bedre til at melde ud verbalt hvis der er noget jeg kan mærke gør mig ked af det, frustreret, vred….igen sige det SOM JEG HAR PÅ HJERTET.
Jeg prøver at fortælle mig selv at jeg sku go nok og husker mig selv på hvad alt jeg kan og indebærer, når jeg banker mig selv i hovedet hvis jeg ikke har nåede de ting jeg sku eller igen skal aflyse fordi jeg har fået et angst anfald.
Lige nu er jeg et sted i mit liv hvor jeg VIRKELIG har brug for at finde min indre styrke frem, troen på mig selv og slippe usikkerheden, MEN hvordan gør jeg det……ja der tror jeg igen svaret er= FØLG DIT HJERTE……..som jeg tror også indebære det du skriver: HVAD VIL JEG GERNE OPLEVE.
Så….Husk at lytte til dit hjerte ;D Vær go ved dig selv. Vi har MÅSKE kun dette liv
En masse kram til dig Lone og alle Jer derude, Plej Dit Hjerte
knuser Trine
Hej Lone. Tusind tak for at dele det her. Så vigtigt at stærke sjæle deler fra det sted – det er ren samfundshealing 🙂 … Har selv haft en periode på 14 dage med intens angstanfald så ved at det ikke er specielt rart (selvom angst jo nok opleves på rigtig mange forskellige måder).
Jeg er esoterisk astrolog uden formel uddannelse, men har studeret det siden 2001, vil gerne tage et kig i dit horoskop hvis du har energi på det og dele hvad jeg kan se der. Blot send din fødselsdato, fødselsby og tidspunkt (gerne både den fra dåbsattesten, den din mor husker og evt korrigeret) til johantino@gmail.com så kontakter jeg dig, såfremt du mærker det føles rigtigt.
KH
Johan
p.s. Glæder mig til på lørdag hvor jeg håber at kunne være med til 80’er fest 🙂
Kære Johan.
Mange tak for dit indlæg og smukke tilbud.
Jeg glæder mig til at se dig til Karmaklub-festen på lørdag – du meget gerne introducere dig selv. Jeg bliver så glad, når der kommer ansigt på Jer, som følger med herinde.
Tak for ordet “samfundshealing” – det vil jeg tage til mig.
Kærligst
Lone
Tak fordi du deler. Det er rart med konkrete værktøjer, som kan anvendes i lignende situationer.
Jeg har selv haft angst, der bundede i en masse uforløste ting fra min barndom. Jeg arbejder med disse emner, og er kommet rigtig langt. Jeg har dog stadig et emne, der bliver tricket i mit parforhold, når min kæreste er på en bestemt måde, selvom det intet har med mig eller ham at gøre. Så det arbejder jeg videre på.
Jeg så dig i Emmerys i dag og havde egentlig lyst til at tale med dig, men vidste ikke, hvad jeg skulle sige. Men næste gang siger jeg hej 🙂
God dag til dig
Kære Isabella.
Jamne velbekomme og hvor er det flot, at du har indset, at din kæreste trigger emnet – men ikke er det. Det er nemt at blande sammen, men det gør du ikke, og det er flot.
Mht. til at se mig i Emmerys. Ja, vil du ikke være sød at hilse på mig – du skal jo tænke på, at jeg bare sidder og pludrer løs til kameraet, og jeg har absolut ingen som helst anelse om, hvem som har gavn af dette, så du giver mig en kæmpe gave ved at give dig til kende. Du kan bare sige “Hej Lone – jeg nyder dine videoer” … så er samtalen åbnet :-))
Kærligst
Lone
Kære Lone
Jeg har lidt af angstanfald lige siden jeg var lille, og har læst at håndtere dem ganske godt -n ogle gange med en masse aflyste aftaler til følge.
Det jeg vil bidrage med til dig og de andre der læser med er at jeg tror din oplevelses-idé er en sideløbende ting.
Jeg tror ikke direkte det at opleve kan gøre noget ved angstanfald – min opfattelse er, at angstanfaldende kommer, når der er for meget oplevelse 🙂
Det, der hjælper, er at lade være med at opleve – gøre sig tom og være stille med sig selv.
Min svenske mor siger: “Bara Va!” oversat: at bare være!
Ingen krav til dig selv, ingen anklage eller skam eller fortrydelse eller forventning.
Bare en accept af: Nå -lige nu har jeg ikke så meget overskud som jeg plejer -jeg venter til det går over og så kommer jeg stærk tilbage en anden god gang.
Det, der er irriterende, er jo netop at på et andet tidspunkt der kan man klare det hele og mere til! Men ikke når angstanfaldet kommer krybende op ad ryggen – så må opvasken stå og aftalen aflyses, og så kan man sidde og være lidt melankolisk eller træt eller glad – hvilken følelse det nu er der skylder over én.
Og efterhånden som man kommer ud af det (der går år imellem at jeg får følelsen efterhånden) og lærer faresignalerne at kende, så kan man planlægge sig ud af dem -dvs vente med at “bare være” til dagen efter -eller til weekenden når man har tid, så man aldrig kommer til selve angstanfaldet, for man har taget trykket i hovedet inden det går for vidt.
Det at de vælger at opleve solen stå op med en kop te kan virkelig ses som en oplevelse af “at tømme hovedet” -og hvor fantastisk at din krop kan fortælle dig at det er det den har brug for 😀 den vise krop!
De bedste ønsker
Line
Kære Line.
Tusind tak for dit kloge, indsigtsfulde og meget praktisk anvendelig indlæg, som er fuld af gode perspektiver.
Det er kloge ord, din moder siger, “bare være” – og det er måske det, som mangler … noget mere “være-tid”.
Kærligst
Lone
Smukke, dejlige Lone. Been there – not sure I’m done with that. Hvor er du modig!!
Min erfaring er, at Grækenland hjælper. For mig er det Angistri og Rosy’s Litte Village, hvor der intet er at opleve andet end stilhed, solopgang, økologisk mad, romaner – og eventuelt yoga workshops i september. Jeg tager oftest afsted alene, men har haft veninde og en kæreste med over the years.
Og det er ikke helt skævt at sætte sig og se på Sundet (for os der er så privilligerede at bo ved det) om det er blåt eller gråt. Det gør jeg også – ikke helt så ofte som jeg burde og har mulighed for.
Kom dig, Lone.
Karmaknus fra en firsttimer der glæder sig til 80’er festen. Og hvis ingen andre vil, så kommer jeg sq alene.
Bettina
Kære Bettina.
Mange tak for dit indlæg – og dit Grækenlandsfif … yoga har jeg faktisk overvejet at prøve. Jeg har på fornemmelsen af, at det ville være vældig godt for mig.
Sjovt nok slog det også mig – igår var det vist – at jeg slet ikke bruger vandet, så meget som det i virkeligheden er oplagt at gøre … så det kan vi to jo lave en tankeaftale om at gøre 🙂
Kom endelig til 80’erfest på lørdag i den københavnske Karmaklub – du er ikke alene. Jeg er der, og Janne er klar i Velkomstkomitéen, så du møder op alene, er der en masse nye mennesker at møde.
Kærligst
Lone
Kære Lone
Tak for en rigtig god video, og som altid for dit mod til at dele! Du er sej.
Jeg har oplevet angtsanfald som du beskriver det. Det var faktisk din gode veninde Barbara Bergers bog “Tankens kraft” der gjorde en kæmpe forskel for mig. Den var et redskab til ikke at “piske det op”, som du kalder det. Men i stedet at være i det, og arbejde med positive bekræftelser til at ændre mine tankemønstre og dermed efterfølgende også min krops reaktioner.
Kærlige tanker til dig og jer
Lotte
Kære Lotte.
Jamen velbekomme, og tak fordi du kigger med.
Barbaras bog Vejen til Kraft – fast food til Sjælen fik mig faktisk “startet”, da jeg var 16 år, og hun har skrevet nogle super gode bøger efterfølgende.
Dejligt at du er herinde.
Kærligst
Lone
Kære Lone.
Tak for din åbenhed.
Kærlig hilsen Helle
Kære Helle.
Velbekomme – tak fordi du er åben til at modtage.
Kærligst
Lone
Kære Lone.
Tak for din video, modigt og smukt, at du deler de ting der generer dig lidt for tiden til gavn for andre, derfor mit indlæg.
Du beskriver følelser af at tabe dig selv og tomhed, hvorfra din angst formentligt stammer. Som tidligere nævnt i flere af de indsigtfulde indlæg, er din angst irrationel, den bunder i en forestilling om at tabe sig selv, men du kan ikke tabe dig selv. Ligesom du ikke kan blive en anden eller få et nyt sind. Du kan udvikle dig og forstå dig selv, men du taber ikke dig selv. I forhold til angstanfald, mener jeg, der er et eller andet du overser ift. din adfærd, det kunne være at det er helt OK fx at være sur, tvær og lidt uvenlig i kortere perioder. Vi vil alle gerne være kærlige, venlige, positive og givende hele tiden, men det er også i orden at være et brokkehoved indimellem.
Du kan tænke, at du tænker og som du sikkert ved handler fx mindfullness om fuld accept af tankestrømmen gennem dig, hvilket leder dig på vejen mod frigørelsen, hvor du selv vælger hvad du tænker. En anden vigtig betragtning som jeg ved kan være hjælpsom er, at hovedårsagen til angst er dødsangst, men det der er dig kan ikke dø. Det der er dig er opleveren, der er her for at opleve og guide andre.
Pøj pøj med det, når du kommer forbi disse anfald, vil du helt sikkert være stærkere end før.
KH.
Peter
Kære Peter.
Mange tak for dine gode ord.
Kærligst
Lone
Hej lone jeg har lidt af kronisk træthed (elefanttung krop!) social angst, søvnløshed, stress (i sådan en grad at jeg ikke kunne læse et tlf nummer og trykke det ind på tlf- for tallet var allerede væk i min hukommelse) isoleret, angstfyldt,ingen sexlyst, kroniske smerter i muskler, led- tarme, bylder, piskesmeld – ja skal jeg fortsætte?? well jeg tog 4 skridt som har reddet mit liv!
1. jeg spiser low fat rawfood.. 80/10/10 hedder det.. fandt ud af at jeg kun for angst når jeg har spist for meget fedt/nødder – da det åbenbart fucker min blodsukker ballance op (kontakt mig hvis du vil vide mere om det!eller “raskpåraw.dk”)
2. jeg håndtere mine tanker og stress feedback på en mere kærlig og undersøgene måde via “www.the work.com” det er gratis- og det mest enkle mind blowing redskab- som jo mere jeg dykker ind i det jo mere fantastisk er det!
3. har fjernet alle mine sølv plomber hos en holistisk tandlæge der kan tage det skrammel ud på en sikker måde.
4. en længere vandfaste der fik min ellers irreteret/blødene/betændte tarm til at heale
well det er to år siden jeg startede jeg er nok 80 % rask nu – der er ikke meget af det gamle skidt tilbage. Har kun haft 2 angstanfald på 1 år (min kostforandring gjorde massivt forskel på angsten- og at jeg er begyndt at sove igen)
kærlige klem Micha
Kære Micha.
Mange tak for dine ord og tillykke med, at du har fundet ud af, hvad der virker for dig.
Det er spændende at finde ud af, hvordan tingene skal fordeles, og hvad der skal skrues op og ned for, så ens liv nærer een.
Kærligst
Lone
Hej Alle herinde i denne dejlige “varmestue”;)
Når temaet er angst vil jeg lige dele en lille kommentar, jeg hørte i mit lokale træningscenter.
En fysioterapeut var igang med at hjælpe en kvinde med nogle øvelser. Talen imellem dem faldt på vejrtrækning og fysioterapeuten
fortalte at vi som børn trækker vejret helt nede i maven. Når vi så op gennem opvæksten bliver angste eller oplever ubehagelige ting, begynder vi
som en forsvarsmekanisme at være “i beredskab” og trækker vejret højere oppe – altså i brystet. Derfor falder vi aldrig rigtigt til ro.
Denne lille “forklaring” gav stor mening for mig og måske andre også kan bruge den i deres “værktøjskasse”.
Kærlig hilsen
Lotte
Kære Lotte.
Tusind tak fordi du deler din erfaring fra fysioterapeuten.
Vi trækker vejret ned i maven 🙂
Kærligst
Lone
Kæreste Lone (og alle andre).
Jeg kan ikke anbefale Rosy’s Little Village på Angistri nok. Jeg plejer at kalde stedet min hippie himmel og det er det stadig, selv om det ifølge Rosy var mere prominent i 70’erne (da jeg var en lille pige). Det er en slags karmaklub, hvor gæster vender tilbage igen og igen og ofte flere gange om året. Første gang jeg var der, var jeg der alene. Jeg var fucked up af stress og på en venindes anbefaling startede jeg årets rundrejse med fem dage alene hos Rosy. Der var tidligt op, svømme i solopgang, læse, læse, læse, spise fantastisk og tale med karma-agtige mennesker. De øvrige gæster (bortset fra juli måned som man skal holde sig fra) er også karmasindede, så man kan tale med nogen eller lade være som man nu lyster. På intet tidspunkt føles det akavet at være alene.
Mit sædvanlige rejsetidspunkt er sidste uge i august (grækerne selv fylder de første tre uger) og første uge i september inden diverse workshops starter. Havet er stadig vidunderligt varmt og der er stille, stille, stille. I september og oktober er der flere workshops, blandt andet yoga. Check det ud på hjemmesiden og via nyhedsbrev. Da øen ligger under en time fra Athen er den også velegnet til hurtige ture. Når man bare lige trænger til sol, hav og stilhed. Jeg var der selv en weekend i april og var eneste gæst. Hvis I rejser i ydersæsonen, så hils fra mig og bed om værelse 1, 2, 6 9 eller 10.
Og Lone, jeg har brugt sundet mere – og overvejer faktisk også yoga……….
kh
Bettina
Kære Bettina.
Tusind tak for dine historie og dine fif – det lyder helt skønt.
Jeg tygger stadigvæk på det der yoga 🙂
Kærligst
Lone
Jeg fik i november 2010 en hjernerystelse, hvorefter jeg blev sygemeldt med stress. Det var vist et vink med en vognstang, at jeg skulle lægges ned. Når jeg ikke selv kan finde ud af at stoppe, så bliver der sat en stopper for mig.
Efter dette oplevede jeg pludselig dødsangst. Noget, jeg aldrig havde haft før. Når jeg gik ude på landevejen i snevejr, når jeg skulle til købmanden, så jeg mig selv klasket op på de biler, der passerede.
På mine gåture fandt jeg ud af, at denne dødsangst sagde noget til mig. Den ville fortælle mig, at jeg ikke levede mit liv, som jeg egentlig gerne ville. Den fortalte mig også, at jeg ikke længere ville være halvtilfreds med det, jeg laver, og tanken om at dø og ikke have levet livet fuldt ud, var ret skræmmende og derfor denne dødsangst.
Pludselig så jeg, at jeg kunne dø… og dermed angsten. Da jeg indså, hvad angsten sagde til mig, havde jeg ikke længere den angst – netop også fordi jeg tog mig af det, jeg opdagede.
Gåture i naturen og stilhed hjalp mig ufattelig meget i den periode.
Kærligst
Mia
Kære Lone
Tak fordi du lagde dit link ind til min facebookprofil…
Der er ikke noget mere befriende end at spejle sig i andre og høre om nye måder at tænke på. Det med “hvad vil jeg opleve idag” er super fedt… det vil jeg tage til mig med kyshånd.
Jeg har været gennem mareridts lange måneder i flere perioder med angst nonstop i flere dage af gangen. Jeg er kommet ovenpå og så faldet igen og blevet opgivende og håbløs og tænkt, at mit liv er slut, og at jeg aldrig kommer gennem dette helvede.
Jeg vil gerne dele en meget vigtig ting jeg har fundet ud af omkring angst:
Det er at det handler rigtig meget om, hvad jeg tænker, hvis jeg går med på angstbølgen, om hvor forfærdeligt det hele er, så bliver det mere og mere rædselsfuldt.
En anden ting er, at det er vigtigt at bede om hjælp. Jeg har haft en veninde boende hos mig i en kortere periode, og det har været guld værd. jeg blev mindet om, hvor vigtigt det er, at vi husker at hjælpe hinanden, og at man kan gøre meget andet end at tale.
Man kan nusse hinandens fødder, lave lækre ansigtsmasker og hjælpe hinanden med at pleje hinanden og sig selv. Vi kvinder i Vesten har en tendens til at tale tale og tale, og vi glemmer at handle sammen, mens vi taler.
Jeg har lært så meget i disse uger om, hvad det vil sige, at være med sammen med veninder og handle og ikke kun tale.
Lidt ligesom kvinder sydpå, de hjælper også hinanden, når de mødes laver de mad og bobber hår og lakerer hinandens negle osv. vi skal huske at hjælpe hinanden med at huske på at passe vores tempel – vores krop – og ikke bare være i hjernen og analysere ( selvom det også er fedt, der skal bare være balance).
Så tak til min veninde for at huske mig på, at jeg har en krop og til dig Lone for at turde vise de “svage” og lidt mindre glarmorøse sider.
Der er tusind andre indsigter omkring det at føle angst, som er værd at dele men dette her var lige det sidste input, jeg har oplevet.
Jeg takker fra hjertet af for at kunne dele, og at du Lone har åbnet op for det, det er vigtigt – også taget i betragtning af at hvert menneske i Danmark lider eller har lidt af angst, så det er vigtigt at komme ud og tale om det!!!
Kærlig hilsen Karina.
Hej Lone.
Super god og ærlig video. Jeg tænkte umiddelbart, om du kender begrebet HSP, highly sensitive person; måske det vil være nyttigt. Lise August, som er særligt sensitiv og psykolog, har en hjemmeside med gode råd og forklaringer. Jeg har i hvert fald fundet mange svar, ro og gode praktiske råd, idet jeg er HSP`er.
Venlige hilsner fra L.B
Jamen det er jo skønt med sådan en som dig, Lone der ikke er bange for at poste din virkelighed ud.
Jeg er der selv stress, udbrændthed og identitetskrise ikke særlig sjovt og dybt frusterende.
Når jeg høre din video, tænker jeg, at det er jo bare en del af livet, som vi alle før eller siden kommer igennem og forundres over, at vi så skal gå rundt og tro at alle andre er super tjekkede og har styr på skidtet.
Men nej det er der jo nok i virkeligheden ingen der har.
Livet går op og ned og til højre og venstre, så det er dejligt, at du viser at du også kan opleve angst eller stress eller andet som vi alle har det svært med. Så kan sådan en som mig også se at selv sådan en super powerfuld kvinde som dig også har dårlig dage.
Ikke at jeg er glad for, at du skal opleve det, men det sætter tingene lidt i perspektiv og løfter mig lidt op af mit hul. Håber du har det bedre, og at du forsat vil dele dine tanker og følelser, for de varmer.
de varmest tanker
Christina
Kære Christina.
Jamen velbekomme – det glæder mig meget, at du føler dig “varmet” af det, jeg deler … det er præcis det, som er meningen.
Der er ABSOLUT ingen mennesker, som har “tjek” på tingene – alle eksperimenterer, prøver, snubler, falder, går i rundkreds, tager de længste smutveje … det kaldes livet. Og alle disse oplevelser hjælper dig og mig og de andre, som læser med til at finde ud af, hvad vi gerne vil opleve og hvad der “passer”. Af samme grund er der jo prøverum i butikker – så man kan prøve og mærke, om tøjet duer for en.
De fleste har oplevet at begå ‘fejlkøb’ – mere eller mindre bevidst – og jeg har fundet ud af, at den stress og overvældelse, som har manifesteret sig selv i yderste konsekvens som angstanfald, svarer til at blive ved med at gå i tøj, der ikke passer.
Så nu er jeg gået tilbage til prøverummet med noget nyt tøj – og jeg er saftsusme glad for, at du – Christina – og de andre, som læser, er med i butikken. Det er nemlig skønt at opleve fællesskab og få gode råd og menneskevarme fra andre – så bliver det en oplevelse, som gavner flere og forstørres, fordi den deles.
Tak for dine ord – jeg er glad for, at du læser med herinde.
Kærligst
Lone
Kære kære Lone du smukke kvinde.
Jeg sidder i bussen på vej hjem og du dukker op på min skærm, med en video om angst.
Du er som sendt fra himlen – TAK fordi du er dig. Der er så mange guldkorn i dig – inspiration og kærlighed.
Jeg ser først din video idag og det er der en mening med. Kender du det når ord er overflødige og følelsen er der, af forståelse og det at blive mødt i det andre siger eller har oplevet! Det er sådan, jeg har det ved at lytte til din skønne og behagelige stemme og ikke mindst smukke ansigt.
Jeg har selv – for knap et år siden, fundet ud af at jeg har lidt af angst anfald, i forbindelse med menstruation – hvor jeg har hyperventileret – kastet op og haft koldsved, tæt på at besvime og kunne intet gøre, bare vente på at det gik over efter 1 times tid, det kunne opstå som ved at knipse med fingrene – så det har givet mange knapt så spændende oplevelser i det offentlige rum gemange år.
Så jeg får en stor AHA-oplevelse af at finde ud af, at det er angstanfald jeg har haft, så gir det hele mening med den historie jeg har med mig. Misbrug og overgreb som barn.
Og det er som om, at det at få bevidsthed om, hvad det handler om, har healet noget op indeni mig. Jeg tror på, at kroppen har villet fortælle mig noget, og når det er blevet hørt og set på, så fylder det ikke så meget. Sådan har det været for mig.
Jeg arbejder stadig med min angst – på forskellige områder og det var på vej hjem fra behandling, at du dukker op – og dine ord med at lade det ligge og ikke søge svar på alt, kan jeg virkelig bruge.
Tusind tak for det.
Jeg ved jeg er på vej, og har også fået en reminder, om at jeg skal fylde mig selv op, med det der gør mig godt. <3 Såsom at danse og synge og være sammen med en masse glade og dejlige mennesker. Så vi ses snart i Karmaklubben igen <3
Tak fordi du gør en forskel ved at være dig Lone <3
Og tusind tak til alle I andre, for at dele Jeres inderste følelser og tanker <3
Kærligst Trine Isabella
Kære Trine Isabella.
Tusind tak for dine ord og fordi du deler din historie – der er så mange, som tror, at de er alene … og det er ingen.
Det har også hjulpet mig siden da at huske på, at jeg ikke behøver at fiske rundt efter forklaringer, men bare at handle og flytte mig selv i den retning, som er god … UDEN at forklare mig selv eller andre en hel masse.
Analyse rimer på paralyse :-))
Tak fordi jeg får lov at kigge frem på din telefon – det er et privilegium, som jeg takker for at have.
Kærligst
Lone