Kæreste mennesker – primært de københavnske karmaklubgæster.
Kort sagt: Jeg har brug for mere ferie, så det tager jeg.
Min pragtfulde veninde, Heidi, er trådt til og vil på fredag 4. januar stå i døren og byde Jer velkommen OG naturligvis sørge for at huset hopper kl. 22.30, når vi spiller “Halleluja” (Karmaklubbens kendingsmelodi) med dr. Alban.
Jeg er helt sikkert hjemme til festen fredag 11. januar … og i Århus dagen efter.
Længere sagt: De sidste par år har været fulde af gode ting og oplevelser, men et eller andet sted undervejs røg kæden af for mig: I oktober 2010 rejste jeg til Århus for at holde foredrag … i to forskellige støvler (det gik op for mig efter ca. 8 timer) – med ca. 1,5 cm forskel i hælhøjde; jeg havde altså gået skævt hele dagen – uden at opdage det.
Så er man ligesom ikke så nærværende eller tilstede i sin krop … vel?
I marts 2012 accelerede tilstanden med angstanfald og i juli fik jeg et hysterisk anfald på et pragtfuldt menneske, som på ingen måde fortjente det. Jeg blev så forskrækket over mig selv – og så pinlig og skamfuld over min out-of-line-opførsel, og det gik op for mig, at jeg lige havde opført mig på en facon, som jeg på ingen som helst måde var interesseret i at udvikle yderligere.
Over en periode på 3-4 måneder begyndte jeg at overveje, om:
– alt, hvad jeg troede var godt for mig – måske ikke var alligevel
– alt, hvad jeg havde holdt fast i, måske skulle slippes – både mennesker, relationer og især mine egne idéer om hvem jeg er og ikke er.
Det satte en lavine i gang – og en dag satte jeg mig på sofaen og bad til ALT, hvad jeg overhovedet kunne komme i tanke om. Det gik op for mig, at jeg var bange for at miste – for at træffe forkerte valg for mig selv.
Og så skete der noget, som jeg faktisk vil beskrive som et mirakel – jeg kan godt selv høre, at det lyder lidt bimmelim … men prøv selv at se videoen ‘Nothing to lose’.
Nå, men jeg endte altså i Brasilien på en længere ferie, og nu har er jeg kommet i “nul”. Forstået på den måde at nu begynder jeg at mærke kreativiteten flyde, lysten til at komme ud i verden og dele mine tanker og erfaringer.
Men i skrivende stund (torsdag 3. januar) er der ikke overskud endnu – jeg er i “nul”, og det er kæmpe fremskridt i forhold til at være i minus og underskud af energi og virkelyst.
Derfor – og nu kommer pointen – bliver jeg en uge mere i Brasilien, spiser mangoer, vrikker med numsen, svømmer i Atlanterhavet, går i klipklappere, kigger på mennesker og lader mig selv fylde af kærlighed til livet, til forandring til nye aspekter af mig selv og af glæden over at mit “normale” hverdagsliv faktisk er helt vidunderligt – og jeg ville ikke bytte det for noget som helst … det skal bare forvaltes bedre, så energitanken ikke bliver tom igen.
Det vil jeg eksperimentere med i 2013 – og det vil glæde mig at høre dine tanker, idéer og erfaringer.
I videoen refererer jeg til angstanfald, som var en stor del af mit liv fra marts til november i år – se videoen Angstanfald & Nye Spørgsmål og NYD de smukke og ærlige kommentarer fra “Jer”.
Se de andre inspirationsvideoer, som jeg har lavet i løbet af de sidste år
Trackbacks/Pingbacks