Det er meningsfuldt at dele erfaringer, da det kan give både håb og perspektiv på livet. Selvom tingene er gået i hårknude, kan de godt reddes ud igen. Det kræver vilje og netop ofte nye perspektiver på tingene. Men det kan føre til en højere livskvalitet.
På min rejse har jeg blandt andet undervist de kvindelige deltagere i Sexskolen på TV3 i kvindelighed og nydelse, demonstreret ‘erotisk dans for kvinder’ på Q-tv i 2006. Kvinders sind og handlemønstre er min spidskompetence, fordi jeg gennem årene har fået adgang til mange kvinders tanker og følelser, men mere vigtigt: På egen krop og i eget sind har jeg erfaret, hvor ødelæggende og håbløst det er at prøve at være en anden, end den man er.