Fra pæn pige til PowerPrinsesse i PDF-format
PDF, 288 sider
Pris: 99 kr.
Om bogen
Bogen blev for første gang udgivet i 2009, og siden har mere end 60.000 kvinder læst med. Her 10 år efter er den stadig ligeså relevant, og endda måske kun blevet det ENDNU mere i dag, end første gang jeg skrev den. Derfor var beslutningen om at genudgive den en meget nem en af slagsen.
Om navnet
Navnet PowerPrinsesse er ret unikt, og det er der altså en helt særlig grund til Prinsessesensitiviteten er vigtig: Er der noget i vejen, så er der noget i vejen; ikke nødvendigvis dét, man tror, men ‘noget’ er der. Poweren, er vigtig, fordi den kan skabe og forandre, men at noget er muligt, betyder ikke altid, at det er en god idé. Det, som føles “rigtigt”, er ikke altid gavnligt – indimellem gentager man et mønster; og “rigtigt” er i virkeligheden bare “velkendt”, men ikke nødvendigvis godt for egen – eller andres – evne til at tage ansvar for eget liv.
Om mod
Er en anden meget vigtig del af bogen, og spiller en stor rolle. Derfor håber jeg, at den viden, du tager med dig fra denne bog,
giver dig mod. Mod til at give det, du gerne vil give. Mod til
at sige det, du gerne vil sige. Mod til at modtage det, livet har
til dig. Mod til at spørge om det, du gerne vil vide.
Bagsideteksten
Hvad gør man, når man hele tiden tænker på, hvad andre tænker om én, når man hader sin krop, og når man slet ikke kan finde ud af det med mænd og sex? Når livet virker som en film – i værste fald skrækkeligt og i bedste fald kedeligt – som bare skal overstås, hurtigst muligt.
Lone prøvede ihærdigt, godt hjulpet af diverse selvhjælpsbøger, men opgav og besluttede sig for at prøve at blive bedre venner med sig selv, uden at lave om på sig selv. Det lykkedes, men vejen var lang, og fuld af lærestreger.
Fra pæn pige til Powerprinsesse er en bog for alle kvinder, der på et eller andet tidspunkt har sagt ja, når de mente nej; som har prøvet at opføre sig ”rigtigt” og alligevel er faldet udenfor, eller som har prøvet at knække koden til mænd. Læseren får plads på første parket og kan grine, græde og genkende sig selv i Lones mere, men som regel mindre – gennemtænkte eksperimenter, der et efter et, bringer hende ud af rollen som pæn pige og stille og roligt fører til at hun folder sig ud som en Powerprinsesse.
Forfatter, festmager og stifter af Karmaklubben.dk
lone@powerprinsesse.dk