Følg med på Facebook & Instagram:
Follow by Email
Facebook0
Facebook
YouTube0
YouTube
Instagram8k

Februar 2007.

T Å L M O D I G H E D

Det er temaet for denne måneds nyhedsbrev – selvfølgelig fordi undertegnede PowerPrinsesse lærer en del om denne egenskab i øjeblikket, så jeg vil dele mine tanker med Jer.

Hvis det ikke er tiden at læse dette nu – så g(l)em det. Det er en smøre, fordi emnet er en stor del af livets pensum.

Jeg er kommet frem til, at der er to slags ’utålmodigheder’:

Utålmodighed A: Den slags som viser sig som en vippende fod, når tjeneren på en café tager sig for god tid, eller når den (nystartede) kasseassistent skal skifte bonrulle. Enhver, der har stået i en sådan kø, har sikkert oplevet irritationen vokse og tænkt noget a la ”Jeg har fandme ikke tid til at stå her”.

Løsning: Drop det! Træk vejret ned i maven og glæd dig over, at du har penge til at gå på café eller to velfungerende ben at stå i kø i supermarked på. Der er for mange fattige mennesker og for mange mennesker med handicappede ben til, at man kan tillade at brokke over den slags. Så drop brokkeriet, giv tjeneren drikkepenge, giv kasseassistenten et kærligt smil og sørg altid for at have en bog i tasken, som du kan læse i, når dagligdagens tempo sættes ned.

Utålmodighed B: Blev defineret under en 2½ times samtale med en meget kær veninde. Hun venter på to centrale områder i sit liv: Bolig og kærlighed. Og hun er utålmodig. Meget utålmodig.

Den ene lejlighed efter den anden smutter mellem fingrene på hende eller passer ikke til hendes behov. Hun vil bo i et bestemt område af byen tæt på sit arbejde for, at hverdagen kan hænge sammen.

Og arbejdet, tja, dybest set er hun der, fordi hun venter på, at en mand skal se hende og kaste hende op på sin hvide hest.

Det, at hun bliver på sin arbejdsplads for, at manden skal se hende, lå ikke lige for – det kom vi frem til efter ca. 1½ times optrevlen af situationen. (Den erkendelse er et helt nyhedsbrev i sig selv).

Konklusionen blev, at utålmodighed B i virkeligheden bunder i mangel på tillid til livet – tyg på den, damer … Jeg tygger stadigvæk og kan dele følgende med Jer:

b3c3d0086bfd7e3b7fe0db85054e37e1--fairytale-fashion-mountain-quotes

Tillid til livet betyder, at man ved, at uanset hvad der sker, så vil tingene løse sig, og man kan måske strække sig til at tænke, at alting kunne tænkes at ske for det bedre (også selvom det umiddelbart ikke virker sådan).

Med hensyn til min venindes boligsituation, kom vi frem til, at siden det nu voldte så store problemer at finde en bolig i præcis det område, var det måske en idé at undersøge, om det job har så stor betydning, at det er boligkampen værd. Vi kom til den konklusion, at hun siger sit job op, finder et sted at bo og så finder et job i nærheden af sin nye bopæl. Da den beslutning var truffet, og opsigelsen skrevet, var det som om, at det hele lettede i hendes hjerte og tanker. Hun har nemlig handlet i stedet for at svømme rundt i samme utålmodighedssuppe, som i virkeligheden var en nedadkørende spiral. Hun har tillid til, at det rigtige job vil vise sig og er villig til at give slip på sin egen plan om, hvor hun skal bo.

En del af hendes egen plan var jo nemlig denne mand, som i virkeligheden var grunden til, at hun blev i det gamle job. Hun ventede på at blive set (kender vi den, d’damer …?)

Hun har sluppet sin utålmodighed i forhold til ham – nu ved han, at hun eksisterer, og enten rykker han, eller han gør ikke. Det er tillid til livet: At handle ud fra en viden om, at der er kærlighed til hende, og hvis det ikke denne mand, så er der en anden til hende.

Hun er ganske enkelt for værdifuld til at blive i et job, hvor hun ikke trives bare for at vente på, at han får fingeren ud (det skal lige siges, at han godt ved, at hun vil have ham).

Summa summarum:

1. Utålmodighed B er tegn på, at man skal gøre det, som skal til, for at man får det godt.
Livet er for langt til at lide og for kort til ikke at have det godt.

2. Utålmodighed B er et tegn på, at du har en tanke, som giver uro: ”Jeg møder aldrig en anden, der får mig til at føle som ham”. Hvordan kan du vide det? Det kan du ikke. Tanken er ikke sand, så tænk noget andet – helt ærligt, der er 3 mia. i verden af henholdsvis mænd og kvinder (og de biseksuelle har dobbelt så mange at vælge i mellem). Sig i stedet: ”Lille Prinsesse – du er perfekt, som du er, der er kærlighed til dig, og den person, som får glæden af dig, er drøn heldig.

(Jep, har lige selv været igennem den tur, så de tanker er friske fra hjertet)

Dejlige damer – ud i lyset, det kan snart være slut, så af sted med os – ud over stepperne i tillid, taknemmelighed og kærlighed til os selv og andre.

Love og light

Lone

Følg med på Facebook & Instagram:
Follow by Email
Facebook0
Facebook
YouTube0
YouTube
Instagram8k