(Denne blog skulle oprindeligt have heddet ”… og så skabte Gud Nik og Jay” – men det droppede jeg, fordi jeg måtte:

1. løbe risikoen for at blive anklaget for gudsbespottelighed.
2. blive nødt til at definere hvad jeg lægger i begrebet ’Gud’, og denne klamamse bliver lang nok i forvejen.)

I løbet af de sidste måneder er der sket mange skyderier i København – jeg blev lidt deprim for nogle uger siden og havde lidt svært ved at rumme til tilsyneladende meningsløs vold – om vold kan have mening kan nok diskuteres, men jeg regner med, at I ved, hvad jeg mener: En knægt stikker en anden ned på gaden for at få hans hue, der er skyderier hist og pist og for nogle uger siden, var jeg faktisk temmelig træt af det hele. Oppe i mit lokale fitnesscenter befandt jeg mig på løbebåndet for at for få løftet energien, og så skete der noget, som ændrede hele min dag – og det bedste af et hele: Jeg fik ret i en formodning, jeg altid har haft siden 2002.
Hvis jeg nu synger: ”Det vi gør – det er ikke set før” – hvor mange smiler så et genkendelsens smil? Onsdag 19. november udkommer Nik og Jays opsamlingscd. Og denne måneds klamamse er tilegnet de to herrer, fordi deres musik på en eller anden magisk måde går lige i kroppen på mig og løfter min vibration. Det er måske store ord – men jeg har bevis herfor:

1. bevis: Den store beslutning at droppe medicinstudiet til fordel for at blive professionel PowerPrinsesse var hemmelig et godt stykke tid – og mange dage i træk løb jeg lange ture i det indre København i øssjasksilende regnvejr med d’herrer i ørerne. Beslutningen var rigtig (men svær) at træffe – og d’herrer var til stor hjælp, så jeg ikke fik tænkt det i stykker Jeg hjernevaskede jeg mig selv med Nik og Jays musik, for at holde de frygtsomme fortrydelsestanker i skak.

2. bevis: I vinteren 2008 havde jeg den helt store tur med hjertesmerte (de faste klamamselæsere husker det måske), som varede et godt stykke tid. Det var den slags, hvor man enten drikker sig i hegnet tre måneder i træk – også på hverdage eller lægger sig fladt på ryggen og græder, falder i søvn af udmattelse, græder igen o.s.v.

Efter tre måneder på den måde, skete det pludselig en onsdag eftermiddag tørrede jeg pludselig øjnene, satte mig op på gulvet, gik hen og satte ’Boing’ på og så dansede jeg rundt på gulvet i flere timer til alverdens Nik og Jay mix og alt deres gamle musik. Jeg dansede og dansede til, jeg drattede om på gulvet i en behagelig udmattelse og faldt for første gang i flere måneder i søvn – uden tårer.

3. bevis: Min guddatters første ord var … ”boing”!

Nå, men min formodning om d’herrer Nik og Jay har altid været, at de på en eller anden måde var symboler på noget nyt og talerør for noget større. Og den formodning blev til et faktum (for mig), da jeg på løbebåndet forleden hørte sangen ”Kommer igen” på The Voice Tv.

Prøv at høre med her: http://www.youtube.com/watch?v=Ul_U2JSUgDU

Husker I dansktimerne i skolen, hvor man skulle analysere digte, billeder og tekster?

Dengang spekulerede jeg ofte på, om Michael Strunge, Dan Turéll, Henrik Pontoppidan, Georg Brandes, H.C. Andersen, Benny Jensen og alle de andre digtere og forfattere, som man blev præsenteret for i dansktimerne, selv havde lagt alt den underforståede mening og symbolik i deres tekster, som dansklæreren fik fremanalyseret.

Inden kæden hopper helt af for Jer – kære læsere (som dog er vant til lidt af hvert fra denne kant, så mon ikke I hænger på) – så vil jeg gerne minde om, at man skal aldrig dømme folk på deres udtalelser i tv eller radio, fordi:

1. Indslagene og udtalelserne bliver klippet

2. Der stilles ofte nogle temmelig dumme spørgsmål, som er svære at svare på en intelligent måde.

3. Selv om man har et udadvendt job (eks. at være superstjerne i lille DK), er man ikke nødvendigvis særlig oplagt til at være enormt oplagt og imødekommende overfor alle. Jeg kan godt høre argumenterne om, at de to ting hører sammen – og til det er der bare at sige: ”Tja – nemmere sagt end gjort!”

Så NU skal vi til det!

Kodeknæk: Den fede skrift markerer det, jeg synes er mest interessant, og den kursiverede tekst er min kommentar.

Nik & Jay – Kommer Igen (teksten er hentet på www.sweetlyrics.com)

(Nik)
jeg træder ud af min port, mandag morgen
sædvanlig trafik rundt om hovedbanegården
Folk på den ene og den anden side af loven

En mand, som jeg holder rigtig meget af, bliver politibetjent om otte måneder. Han er af ”anden etnisk baggrund end dansk”, som det så korrekt hedder. Jeg havde en lille hyggeting kørende med ham for nogle år siden, da han gik og drømte om at blive politibetjent. Jeg husker tydeligt hans svar, da jeg spurgte ham hvorfor. ”Lone, jeg vil gerne vise, at man godt kan være en del af det danske samfund, selvom man ikke hedder Hans eller Peter”. Chancerne for, at han endte på bagsædet af salatfadet i stedet for på forsædet, var rimelig store – hans omgangskreds og opvækst taget i betragtning. Men han har valgt noget andet – selvom det langt fra lå til højrebenet og ikke altid har været let. Hurra for H.

To andre mænd, J og M, som jeg også holder rigtig meget af, har begge tilbragt nogle perioder i skyggen – altså bag tremmer. Fælles for dem er, at de begge fik børn – og det blev deres redning og vej ud af de kriminelle miljøer. Livet blev pludseligt værdifuldt, og som M sagde: ”Når man har en lille prinsesse, så duer det sgu ikke, at de stikker i mig.” Og J sagde som konklusion på en længere snak: ”Jeg vil gerne have, at min søn skal være stolt af mig”

H, J og M er alle under 30, og de plyndrer jævnligt undertegnedes boghylder for alt, hvad der handler om personlig udvikling og brugbar spiritualitet. Jeg har i hvert fald lært aldrig at dømme mennesker på deres straffeattest.

Følger nogen mon med fra oven

Denne sidste linje er jo det spørgsmål, som optager mange sind, og som har været stridens æble i mange krige. Når man kaster et blik ud i verden, kan man foranlediges til at tro, at vedkommende, som burde have styr på tingene, enten har tømmermænd eller en speciel form for humor.

Men der er jo også den mulighed, at det ikke er ”nogen”, men snarere ”noget”, som på en eller anden måde holder tingene sammen. Og så er det vores opgave at forvalte dette ”noget” på en konstruktiv facon. Det ”noget” kunne måske være den kraft, som sørger for, at træerne springer ud om foråret – uanset hvor hård vinteren har været. Og måske er det ikke kun for oven – måske er det samme kraft, som sørger for at hjertet slår, at skægget/hårene på benene vokser. Måske er det den kraft, som jeg oplever, når jeg danser salsa, Nik og Jay oplever, når de laver et rim som sidder lige i skabet(eller hvad det nu hedder i den terminologi), og som I, der læser dette, også oplever på hver jeres måde.

(Jay)
For her nede fortæller forsiderne mig
At hele verden går den forkerte vej
Jeg prøver på ikke at tro på alt hvad jeg læser
Prøver på at tro på det bedste i mennesker

Se, netop dette skete for mig forleden, da jeg var helt deprim over de mange skyderier, men så reddede denne sang min tro på verden.
At to mennesker, som jo må siges at symbolisere popkulturen, tager emner som ubetinget kærlighed og reinkarnation op, gør mig simpelthen glad. Fordi det giver mig en fornemmelse af, at der er en meget smuk bevidsthed, som syder og bobler alle stedet – også på Voice Tv.

(Nik)
Der sidder fire mænd på en trappesten
Tomme blikke, Heroin
Byen vokser, Kaster skygger
Byen kan slå liv i stykker

(Jay)
Så hvordan kan jeg tænke på de penge jeg skal bruge
og om boligmarked mon vender nu

Trækker hætten over hovedet, går over vejen
for mon ikke det trækker op til regn

(omkvæd)
Hvor kommer det fra, hvor ender det henne
Det du møder på vej op møder du på vej ned
kan jeg gøre det hele bedre når jeg kommer igen
og sig mig fik vi satset nok på kærlighed
Hvor kommer det fra, hvor ender det henne
Det du møder på vej op møder du på vej ned
kan jeg gøre det hele bedre når jeg kommer igen
og sig mig fik vi satset nok på kærligheden

Så – nu er det, at jeg godt kunne tænke mig at høre d’herrer om, de mener, at mennesker kommer igen forstået som reinkarnation. Eller om de tænker, at deres musiske karriere skal genopfindes og have en form for højere formål, som måske – måske ikke – står klart for dem.

”Namasté” er en hilsen, som symboliseres ved en let forover bøjning af overkroppen og samlede håndflader foran brystet. Det betyder noget i retning af ”lyset i mig ser lyset i dig” eller ”the Christ in me salutes the Christ in you”. (Mens du læser videre, kan du gætte, hvem der udførte denne gestus i Go Morgen Danmark i mandags …)

’The Christ’ eller ’lyset’ kan efter mine begreber sagtens oversættes med kærlighed – og vi er altså ikke ovre i det romantiske udtryk for kærlighed. Snarere en form for energi, som på skrift er svær at beskrive eller definere.

Gad vide om d’herrer mener, at det er den slags kærlighed, som gør livet lidt nemmere for os alle sammen. Den kærlighed, som en slags olie i hverdagens maskineri. For mange hænger kærlighed og anerkendelse sammen – og måske er det i virkeligheden det, vi alle søger: En anerkendelse af vores væsen og en forsikring om, at vi er okay, som vi er.

Namasté til kassedamen.
Namasté til naboen i bilkøen.
Namasté til spejlbilledet.
Namasté til den man mest har lyst til at skælde ud.
Namasté til den som ikke returnerer dit smil.
Namasté som generel livsindstilling.

(nik)
Hvad med teenager piger der går glip deres ungdom
gir deres krop for en Dom Perignon,
siger deres job op for at blive berømt

(Jay)
blandt andet fordi du har solgt dem den drøm

Se det er selvindsigt! Det tegn på modenhed, refleksion og en bevidsthed om det ansvar, som følger med det privilegium, det er at få adgang til mange menneskers bevidsthed. Musik og musikvideoer påvirker jo mange mennesker hele tiden.
Vi kan godt blive enige om, at det ikke er alle af Nik og Jays tekster, som er lige gavnlige for lytterens selvfølelse og bevidsthed – men de er vel et ærligt udtryk for en sindsstemning. Denne sang er jo et fænomenalt bevis på, at d’herrers prioriteter ændrer sig, og det fede er, at de giver udtryk for det i dette nummer.

Hvad med hende jeg kender der så svær og modstå
hvad er det der gør hun er sin kæreste utro
hvad er det vi løber fra, hvad skal vi nå
Har vi glemt hvem vi er når vi når vores mål.

(Nik)
jeg har tanker for ti, tænker ting itu.

Udtrykket ”man er sin egen værste fjende” finder jeg helt rimeligt, i det ”man” er ens tanker. De fleste mennesker har en indre stemme kørende – og nogle gange er der flere stemmer, som oven i købet er uenige, og så er emnerne ofte ikke specielt opløftende.
Jeg kender en del mennesker, som har taget stoffer, drukket og på andre måder søgt at bedøve selv af den simple årsag, at de ikke kunne holde sig selv ud. Man behøver i virkeligheden ikke at indtage noget – man kan også være afhængig af andre menneskers selskab, fordi man ikke kan holde sit eget ud.
Jeg kender det selv alt for godt, hvordan tanker nærmest kan overtage, så det nærmest blive en besættelse. Og tankemylderet kan hurtigt få en på afveje – især når tankerne begynder at formode, antage og tro at kende sandheden om andre menneskers tanker og intentioner.
En af de bedste metoder til at få tankerne til at stoppe er meditation – og kan man ikke koncentrere sig om det, så har Byron Katie
www.thework.com fire gode spørgsmål, som hjælper med at få afbrudt tankestrømmen.
Jeg har trådt på andre, jeg har været jaloux.
i 2001 stemte jeg på Anders Fogh
Men jeg ved bedre nu.

(Jay)
Fra Clubs fyldes med folk.
der fyldes med drugs som selvfølgelig vil slås.
og en knytnæve blev til en kniv.
der blev til en pistol der blev til et mistet liv

Ja, det er der jo tragiske eksempler på. Jeg har forsket lidt i den højere grund til, at mennesker udøver meningsls vold mod andre mennesker. Meget kort sagt er det – ifølge den tankegang – fordi et menneske, som hader sig selv, projicerer sit eget selvhad ud på andre mennesker. Så en voldsmand søger i virkeligheden at skade sig selv – men hans selv er altså lagt ud på en anden, om man så må sige.

Er dette tilfældet, er løsningen simpel.

At noget er simpelt, er ikke ensbetydende med, at det er let.

Men der er metoder. En af dem, der virker for mig, er at lægge håndfladen på maven, inden jeg sover, og blive ét med tanken: “Lone, jeg bliver hos dig – det hele løser sig”.
(Nik)
Men der er en ting jeg ikke fatter
det her land burde være i vatter
Ring til mig når kærligheden er her
Jeg skrider for min datter kalder (Faaar)

Med ”vatter” formoder jeg, at der menes, at dette land burde være i ligevægt eller balance. Det tager kun et blik at se, at vores del af verden befinder sig ret højt oppe i Pavlovs behovspyramide, dvs. vi suser ikke rundt og bekymrer os om, hvor næste ostemad skal komme fra. Den er der for de flestes vedkommende ude i skabet. Vore bekymringer er nok mere ovre i afdelingen af, ”hvordan får jeg mest muligt ud af mit liv, hvordan vil jeg leve det, og hvordan skal jeg få tid og plads til det hele.” Et land udgøres jo af dets indbyggere, så hvad kan vi gøre for selv at komme i ”vatter” – altså i balance. Godt spørgsmål.

Jeg tror, det har noget med kærlighed at gøre – ikke den der ”jeg-ææææælsker-dig-skat-kærlighed”, som gives til gengæld eller til få udvalgte, men en slags kærlighed, som flyder fra det dybeste i det ene menneske til det dybeste i det andet. Den kærlighed, som nogle mennesker mener, vi er skabt af og i grunden er.
(omkvæd)
Hvor kommer det fra, hvor ender det henne.
Det du møder på vej op møder du på vej ned.
kan jeg gøre det hele bedre når jeg kommer igen.
og sig mig fik vi satset nok på kærlighed
Hvor kommer det fra, hvor ender det henne.
Det du møder på vej op møder du på vej ned.
kan jeg gøre det hele bedre når jeg kommer igen
og sig mig fik vi satset nok på kærlighed

ÅH ÅH ÅH ÅH ÅH ÅH
ÅH ÅH ÅH ÅH ÅH ÅH

og sig mig fik vi satset nok på kærlighed

ÅH ÅH ÅH ÅH ÅH ÅH
ÅH ÅH ÅH ÅH ÅH ÅH

jeg ved at der er større problemer i verden at tage sig af

ÅH ÅH ÅH ÅH ÅH ÅH
ÅH ÅH ÅH ÅH ÅH ÅH

men jeg starter med min egen verden i dag
Ja – dette står jo smukt alene.

Slut.

Om lidt vil jeg trykke på ’send’ og så glæde mig over, at I er derude. Det er utroligt dejligt at vide, at alle andre i virkeligheden også bumler rundt i verden, gør sig erfaringer, lærer af dem – lærer ikke af dem – og alt i alt gør deres bedste med det, vi nu har på et givent tidspunkt.

Nogle gange kan man fristes til at synes, at det, andre gør, ikke er godt nok eller direkte dårligt. Sagen er bare, at uanset hvordan man vender og drejer verden, så aner man absolut intet om, hvordan det er at være i andre folks sko – uanset om det er stiletter, sneakers, militærstøvler eller træsko. Men som Nik og Jay synger, så kan det jo være, at vi kommer igen, måske i andet fodtøj.

Uanset hvad man tror og ikke tro på, så kan jeg starte med min verden, du med din, og de andre med deres og så sige et lille lydløst ’namasté’ til hinanden.

”Lyset i mig ser lyset i dig” – også til dem, som tilsyneladende ser ud som om, at de ville ane, hvad det betyder. Man kan blive gevaldigt glædeligt overrasket.

I øvrigt kan jeg afsløre, at det var Jay (den karseklippede), som lavede Namasté i Go Morgen Danmark i mandags.

Det var enden på vistnok en af de længste klamamser, og nu vil jeg drøne ned i Fona og købe Nik og Jays opsamling … Jeg kan ikke kontaktes de næste to dage!