Kærestesorg
Hej Lone!
Jeg så dig her den anden dag på DK4 i programmet om kærestesorger og jeg kunne virkelig nikke genkendene til alt det du talte om.
Jeg er selv 24, og har haft et “forhold” til en mand som viste sig at have en kæreste og et nyfødt barn, og derfor stoppede jeg kontakten til ham og fortalte ham at jeg ikke ville være hans anden prioritet. Jeg var helt væk i ham, og han sagde også at han var forelsket i mig.
Det er nu 1 år siden at jeg mødte ham og jeg tænker stadig på ham, jeg er bange for at jeg aldrig kan møde nogle som ham igen(ja, alle de ting du snakkede om!) Det er som om min hjerne godt ved at han ikke er noget for mig, men det er lige som om mit hjerte ikke forstår det.
Har du nogle gode råd til hvad jeg kan gøre for at komme videre?
Jeg ser frem til dit svar!
Kh Tina.



