Har lige udsendt nyhedsbrev til PowerPrinsesserne.
Pga. de juridiske knuder som har fyldt meget for mig her på det sidste, er det længe siden, at de har hørt fra mig. Men tænk, i forgårs kom der en mail fra en kvinde, som spurgte, hvornår der kom en video. I dag skrev jeg “bare” et nyhedsbrev og fandt ud af, at jeg faktisk morer mig ret meget med at finde billeder – se nyhedsbrevet.
Nu vil jeg skrive til advokaten og gå i seng. I morgen tidlig træffer jeg en beslutning – og det skal være den, som giver mig mest energi i det lange løb.
En gang hørte jeg, at jura og retfærdighed er to forskellige ting. Kunne godt tænke mig at tale med min “modpart” igen – det er simpelthen så underligt at et menneske, som jeg har delt the, samtaler og udvekslet bogtips med, nu er forsvundet fra jordens overflade og nu kun taler gennem en advokat.
I følge PowerPrinsessePrincip 2: “Alle mennesker er Spejle”, så nu må jeg se, hvor jeg er løbet fra mit ansvar (hvilket jeg jo klandrer udlejeren for) og i hvilke relationer jeg er forsvundet fra jordens overfalde.
Selvransagelse …



