Mange mennesker kigger med herinde, og derfor vil det helt sikkert gavne andre, at du deler dine tanker om videoen og dine egne oplevelser, som har gjort dig klogere.
Del endelig, hvad du tænker nedenfor. Du ved aldrig, om netop dine ord er dem, som vil tænde lyset, lettet hjertet og gøre livet nemmere for et andet menneske.
Livsråd fra Karmaklubbens gæster
Livsråd fra Karmaklubbens gæsterEn dag i marts bad vi Karmaklubbens gæster om at dele deres bedste livsråd med os. Det har resulteret i både store og små råd.Råd du kan bruge i hverdagen, råd der udfordrer dig, råd der inspirerer dig eller måske råd der kan hjælpe dig...
Uge 30, 2019: #tirsdagstaknemmelighed
https://www.instagram.com/p/B0RbEOkhTQj/?utm_source=ig_web_copy_link
Uge 29, 2019: #tirsdagstaknemmelighed
https://www.instagram.com/p/Bz-jmenBmNN/?utm_source=ig_web_copy_link
Kære Lone.
Det var endnu engang kloge ord du kom med der. Derfor må jeg igen til tasterne.
Jeg tænker, at alle mennesker kender til de ting du beskriver, men ikke alle er sig dem bevidst. Ved at blive bevidst, giver mean jo sig selv et ansvar, og det kan til tider være tungt at bære.
Jeg har en elsker, som jeg ses med engang imellem. Det er ikke så tit, der er lang afstand, men når vi ikke ses, så er vi på mail, og vi har en meget uddybende og filosofisk korrspondance med hinanden. Her er et lille uddrag af hvad jeg skrev til ham i går:
Den almene ordentlige og pæne pige, som jeg før har beskrevet, hun er sådan set kun en del af mig, når jeg glemmer mig selv. Sådan bliver jeg, når jeg lader den nære omverden definere, hvad der er rigtig og forkert. Det har jeg gjort i forbindelse med venner, kærester og kollegaer, og det er nok mit pleaser-gen, der går helt over gevind.
Det er rigtig ærgeligt, for det ender altid med, at jeg må bryde ud, flytte, finde et sted hvor jeg kan slikke sårene, og genfinde MIG. Jeg har det generelt sådan, at jeg bestræber mig på at gøre ting ordentlig.
Jeg vil bestræbe mig på at gøre det bedste jeg kan. Lykkedes det så ikke, så kan jeg reflektere over hvorfor, vel at bemærke i bevidstheden om, at jeg har gjort hvad jeg kunne.
Jeg har altid Søren Kirkegaards 3 (5) stadier med mig. Det skal dog lige siges, at jeg er et anti religiøs menneske, så Kirkegaard har jeg omskrevet til privat brug.
Jeg har det bedst, når jeg arbejder på at være “etiker”. Når jeg lader omverdenen stille dagsordnen, så er jeg “æstetikkeren”. Det er der for så vidt ikke noget i vejen med, hvis det er et bevidst valg (som mit forhold til dig), men at rode rundt som æstetikker, uvidende og ansvarsløs, det er for mig ikke sundt.
Som du ser, så er religion ikke lige mig, men historien er god, og den kan vi godt låne af, og bruge som det er bedst.
Rigtig god 2. påske dag. Hilsen Ea.
Kære Ea.
Mange tak for dit indlæg og tak fordi du giver os andre lov til at kigge med i dit liv og dine overvejelser.
Kærligst
Lone
Din video ramte mig som bare pokker. Alle dine ord er sande.
Jeg er lige kommet ud af “genopstandelse”, efter at min far i maj sidste år fik konstateret 80% kræft i hele kroppen. Han har været igennem et ret kort, men barsk sygdomforløb, som sluttede helt fantastisk med at han er helbredt!! :o)
Jeg følte mig så indespærret igennem hele forløbet. Den forbandede ventetid, uvished og følelsen af at gå ved siden af sig selv i hele 2011. En manglende forståelse, følte jeg ofte fra omverdenen, selvom alle forsøgte at samle op.
2011 gik med ren overlevelse og langsom, som han blev mere frisk og rask, voksede både jeg og resten af mine familie. Vi har gået i vores egen leverpostej-verden, som vi måske synes var ok, men nu ser vi helt anderledes på tingene.
Os 3 søstre er meget ramt af “eftertiden”. Min far selv sætter meget mere pris på de små ting i livet, samhørigheden med min mor og den enorme støtte hun har været for ham. Min mor går på efterløn til sommer, det var ellers ikke planen, men hun vil realisere nogle af de mange ting, hun mangler i hverdagen.
Min ene søster begynder på en ny uddannelse, den anden vil have et barn og jeg vil ud og opleve hele verden / påbegynde rejsen ind i det alternative – en helt ny verden har åbnet sig for mig og jeg er startet med et kursus i ayurvedisk massage, som er en fantastisk nydelsesmassage, der kan anbefales!
Alt i alt, ser jeg med helt andre øjne på verden.
Jeg er knap så dømmende, jeg giver meget mere plads, jeg udlever drømme og jeg tænker – langt om længe, for mig selv først.
Jeg har altid været der for andre, knoklet for anerkendelse og aldrig kigget ind ad. Jeg har taget alt op i mit liv og kigger nøje på det, om det er det jeg vil.
Jeg drømmer om alt lige nu, fra at sælge alt og rejse ud, flytte udenlands til blot at rykke få måneder ud af mit liv og rejse – jeg vil opleve verdenen, jeg vil arbejde undervejs for at lære andre mennesker at kende i verdenen, jeg vil åbne mit hjem for rejsende, jeg vil bo privat rundt og lære alle de lokale og deres liv at kende. Jeg vil arbejde med dyr og gerne børn. Jeg vil bruge alle min sanser, lære min krop at kende igen og blive mæt af alt, hvad verdenen har at byde på.
Spurgte du mig for 1 år siden, så situationen helt anderleds ud. I stedet for at stille mig tilfreds, ryster jeg nu posen, og jeg føler hele verden står åben for mig og det handler kun om, at jeg tager det næste skridt – ingen andre gør det for mig!
Skulle andre have en enorm rejselyst / lyst til at gøre en forskel i verdenen, så læs lige følgende bøger: “Vagabonding” af Rolf Potts og Pam Grout “The 100 best volunteer vacations to enrich your life” – Men pas på, har du lidt af min rejselyst, så er du klar til at forlade DK med det samme :o)
For at nå mine drømme har jeg lavet en blog med alle mine drømme og notater. Det startede med at jeg så filmen: The Bucketlist, fra 2007. Fantastisk film.
Har du ikke allerede en bucketlist, med hvad du vil i livet, så se at få den lavet, den giver energi og lyst til at få en masse sejr. En bucketlist er en liste over, hvad du gerne vil nå, inden du forlader jorden. Og det kan være alt. Lige fra at rose en fremmed i et suppermarked, til bestemte rejsemål, lære noget kreativt, opleve en bestemt kunstner, springe faldskærm, tage en uddannelse, samle gamle venner, nøgenbade, lære at vinterbade etc. etc.
Alt for mange mennesker fortryder på deres dødsleje at de ikke elskede mere, arbejdede mindre, sagde ja tak til det de gerne ville og tog flere chancer. På min blog poster jeg løbende mine tanker, har notater fra inspirerende bøger og også en “done-liste”, så jeg kan se alle mine sejr. Jeg har omkring 50-60 drømme, som jeg arbejder på.
Jeg har gennem hele mit liv sagt nej, tør ikke og det passer ikke så godt lige nu til alt. Nu bliver der sagt ja tak. Rejsen er kun lige begyndt og situationen efter min fars sejr, er min drivkraft og lidenskab til livet –
Til konstant at rejse videre … Ups, denne besked tog lidt en drejning, MEN det er hvad jeg har fået ud af min “genopstandelse” :o) :o) Hvad drømmer du om?!? :o)
Hilsen Heidi
Kæreste Heidi.
Tusind tak for dit fantastiske indlæg og tillykke med din fars helbredelse.
Det med ‘bucket-listen’ – DEN tager jeg til mig lige med det samme, og vil bruge resten af påsken på at tænke over det.
Hvor er det smukt at læse, hvordan din fars sygdom har sat skub i hele familien og via dette indlæg har hans oplevelse også gavnet alle dem, som læser dette.
Hurra for dig Heidi!
Kærligst
Lone
Kære Lone!
Dejlig video! Hvad gjorde at din energi ændrede sig – at den kom igen ? Hvad begyndte du at gøre anderledes – som du ikke før har gjort ?
Hurra! for påske-forårs-energi-kom-igen-inspiration ! :O)
Kh. Susanne
Kære Susanne.
Tak for dit indlæg – ja, min energi har ændret sig, det kan jeg også mærke.
Når jeg kan sætte ord på processen, så lover jeg fluks at lave en video om det.
Tak fordi du er så opmærksom 🙂
Kærligst
Lone
Kære Lone
Jeg tror, at vi gennem hele livet, dannes som mennesker. I den dannelsesprocess må vi, med jævne mellemrum, ombygge og udbygge vores indre struktur, som var det et højhus af sten og glas. Indimellem kan vi nøjes med at stive fundamentet lidt af, dræne for vand i kælderen eller rydde op på loftet, men det hænder, at hele skidtet styrter i grus og vi står tilbage og kigger på os selv, som en bunke affald, af hvilken ingenting synes at kunne (gen)opstå.
Efter en tid med sorg over det, vi mistede, begynder genopbyggelsesfasen og den er både lang, hård, frustrerende, håbefuld, mavekildrende og vigtig. Vi bygger med de gamle tegninger i hånden og renser stenene af én for en, mens vi erkender at nogen er for slidte og må udskiftes og nogen passer måske bare ikke længere, til det bygningsværk, der langsomt rejser sig. Måske bliver der nogen til overs, måske skal vi ud efter flere. Måske bygger vi vinduer med en anden udsigt?, måske et stærkere (eller lettere) fundament? Måske en balsal eller en vaskekælder. Undervejs stopper vi op og puster ud. Græder lidt og nyder solen, gennem de nye vinduer og irriteres over at skulle spise grillmad af paptallerkener, når vi nu havde planlagt en bryllupsmiddag i tre akter. Vi griner også og glædes over det nye hus, der trods alt synes at passe lidt bedre end det gamle – når nu det skal være.
Jeg tror at det er en kontinuerlig process – sådan at være husejer. Og når man, som dig i din smukke video, begynder at acceptere, engang i mellem, at sidde i ruinen og vide, at man, så snart sårene begynder at hele og risikoen for at forbløde er forbigående, kan begynde at rejse sig igen – mod nye solstråler, så bliver livet lettere at leve. Det gør sgu stadig ondt at få det hele i hovedet og man må græde og smide med noget, men man bliver bedre til at bygge og med erfaringen, kommer visheden om at fundamentet nok skal holde.
Jeg tror også, at man bliver mere tolerant og mere rummelig overfor andre mennesker, efterhånden som man lærer sine egne sprækker at kende. Vi har skrøbeligheden og styrken til fælles og selvom det kan synes ensomt, at være eneansvarlig for sit eget projekt og dermed sin egen lykke, så er det netop dette individuelle, der binder os sammen. Og så er det både nemmere og sjovere at sætte tapet op, sammen.
Som du ved, har jeg indtil flere gange i mit liv, bygget om og forfra. Det har ikke altid været sjovt, men jeg er begyndt at elske mit hus, netop for dets mange kringlede kroge og gange. Det er en følelsesladet rejse gennem svigt, smerte, uro, sygdom og så meget frygt for aldrig at blive elsket, at jeg flere gange har troet, at jeg ganske enkelt ville gå til grunde. Men det er også en kavalkade over kærlighed, kraftfuldhed og håb og solskin og genopstandelse og ikke mindst tiltagende ro.
Tak for dit indlæg og glædelig genopstandelse til dig <3
Kærligst
Linda
Kæreste Linda!
Åh – du er fantastisk!!
OPRÅB!!! LÆS DETTE INDLÆG!!
… og læs Lindas blog på http://www.tulippas.blogspot.com
Kærlige knus herfra
Tak kære Lone,
Dine videoer kommer altid LIGE når jeg har allermest brug for det. Det er som om du ved hvad jeg har brug for at blive klogere på lige nu og her. Meget meget mærkeligt, men jo helt vidunderligt samtidig.
Tanker fra Rikke
Kære Rikke.
Jamen det er da dejligt at høre!
Tak fordi du kigger med herinde – det er dejlig, at vi alle hænger sammen 🙂
Kærligst
Lone
– vil bare sige tusind tak.
Har netop en aftale med præst på torsdag for at tale med hende om netop dette emme: Genopstandelsen. Fik her mit perspektiv, da jeg også overvejen at lade mig voksendøbe.
Pt er i jeg dyb krise og vil derfor ikke lige nu dele solstråle historier. Men måske alligevel, for jeg har aldrig hørt så tydeligt som på din video… ang ventetiden til genopstandelsen. Så nu vil jeg gå fra at være håbløs til at hygge mig i ventetiden, for jeg udemærket godt på et dybere plan at det er der der sker.
Sidder/ el. sad indtil jeg så videoen her bare helt og aldeles fast i at noget var galt med den process jeg gennemgår.
Nu vil jeg lave en kop the og nyde ventetiden i al ydmyghed.
Tusind tak og tak for karmaklubben.
Hilsen Malika
Kæreste Malika.
Tusind tak fordi du deler dine tanker.
En eller anden fortalte mig engang at på kinesisk, så er det kinesiske tegn for “krise” identisk med tegnet for “mulighed” – om det passer, ved jeg simpelthen ikke. Men tanken er virkelig rar.
Når man står midt i hundelorten, så kan det være meget, meget svært at se (altså muligheden i krisen) – når man bare har lyst til at lægge sig ned og dø. Og iøvrigt er det drønirriterende, når andre siger det :-)).
Når der sker skift i tilværelsen, rumsterer det – og nu er vi i en larmende tid, og derfor er det endnu mere vigtigt med ro og stabilitet inden i og en erindring om, at “this too shall pass”.
Måske kan du også tænke på, hvad der sker, når slanger skifter ham – det er ikke nogen køn proces, og den indebærer nedbrydelse – til gengæld sørger kraften i slangen for, at den nye hud kommer frem.
Kærligst
Lone
Skønne Lone!
Tusind tak for dine inspirerende videoer. Jeg tager gang på gang mig selv i at tænke over ting du har sagt og finder stor brugbarhed heri.
Jeg har netop – eller er nok stadig – været igennem en sådan proces med korsfæstelse og genopstandelse, som du beskriver.
Jeg har sidste år set en del til en mand, som er kommet og gået op til flere gange i mit liv, og omkring juletid gik han så endnu engang ud af mit liv.
Vi er aldrig nået til at blive kærester, hvilket jeg troede vi var på vej til, men han er sådan en knudemand, som har det svært med følelser efter tidligere svigt i sit liv.
Så de første måneder i år har været hårde at komme igennem og jeg har tænkt og tænkt og vendt og drejet situationen i mit hoved hundrede gange.
Ja, jeg vil stadig gerne have ham tilbage, men ved også godt at han nok ikke er det bedste for mig, når tingene er gået som de er. Men hvad hjertet føler, er man ikke herre over.
Du sagde, at du havde mødt en ex-kæreste og ikke længere havde følelser for ham og jeg tænkte, at det er der jeg gerne vil nå til for at kunne give slip og komme videre, men som du også sagde, så tager ting tid og tiden må bare arbejde for, at jeg kan slippe følelserne og komme videre.
Jeg tænkte selv for noget tid siden, en dag det var hårdt, at hvis jeg tænker tilbage på tidligere episoder i mit liv, hvor jeg har følt ligesådan, så ER jeg jo kommet over det og kommet videre, og det forvissede mig om, at selvfølgelig kommer jeg også over dette – med tiden!
Jeg forsøger netop at fylde mit liv med andre ting, som for mig giver mening, så der sker noget, men kan alligevel ikke lade være med at føle, at jeg lever sådan en slags “erstatningsliv”, for det jeg allerhelst vil have er uopnåeligt lige nu. Og det er faktisk ikke en særlig sjov følelse.
Det har nok noget med at gøre at jeg har svært ved at acceptere situationen, som den er nu. Jeg læste følgende på en facebook side i dag:
“Første skridt til at blive mere nærværende, er at kunne acceptere det som er lige nu. At acceptere livet præcist som det er i dette nu.♥
Når vi kæmper imod, det som rent faktisk er lige nu, uanset hvad det er, så er det smerten opstår. Når vi ikke kan acceptere livets realiteter, låser vi os fast i en umulig situation af smerte og frustration. Uanset hvordan dit liv er lige nu, så er det dit liv. Den kendsgerning må du se i øjnene og omfavne først af alt.
Først når du kan det, kan du begynde at slippe en lille smule og løsne dets greb i dig.
Gennem accepten, kommer også mere lethed og det er i letheden, at vi kan begynde at se muligheder og lys forude.
Men aller først er accepten.
Accepten er desværre også ofte det sværeste, men alt andet leder kun til mere smerte, mindre liv.
Accepter livet lige nu med alt hvad det rummer. Helt ind i sjælen. Se realiteterne i øjnene og vid samtidig at du aldrig er alene i det. Der er mange præcis som dig.
Accept, accept, accept.”
Så det må jeg jo arbejde med – og det gør jeg allerede. Jeg er også meget taknemmelig for de ting vi har oplevet sammen, og at jeg har turdet tage chancen, og indimellem ønsker jeg bare, at der kommer en anden og tager pladsen og erstatter det, jeg har mistet, for så ville det være lettere at komme videre. Men smerten og sorgen er en proces, og jeg kan sagtens følge dig i, at man bliver mere tolerant og rummelig og mindre fordømmende, jo mere man selv har været igennem.
Det er som om, man forstår andre mennesker bedre og det i sig selv er jo en gave.
Det var lige de tanker jeg ville dele.
Håber det giver mening for andre end jeg.
Fortsat god påske <3
Hilsen Marianne.
Kære Marianne.
Mange tak for dit indlæg – det glæder mig at du kan bruge det, som er herinde.
Emnet accept er interessant – især fordi mange frygter det af angst for, at hvis man accepterer, så bliver den tilstand (man ikke vil acceptere) permanent og slår rødder.
I forhold til min ex – så har jeg skam masser af følelser for ham, og kærligheden er slet, slet ikke væk; derimod er den forandret til en anden slags kærlighed.
Det, som har ændret sig, er, at jeg pludselig indså, at den slags personlighed, som den smukke sjæl (ham), besidder ikke længere er acceptabel for mig.
Og DET er fandme stort for mig – så stort at jeg stadigvæk fordøjer det … fordi det betyder jo, at jeg har forandret mig. Det føles som en form for opgradering, idet det, som jeg var gennem med ham, ikke ville finde sted nu, fordi jeg har mere selvkærlighed, styrke og ville sætte en stopper for det.
Jeg sender dig mange kærlig tanker, Marianne og minder dig om, at du ikke er alene, men støttet af alle dem, som læser det, du har skrevet og smiler til dig gennem luften.
Kærligst
Lone
P.S.:
Mht. til ham fyren … måske kan du finde noget støtte og inspiration i kapitel 3,9 og 11, som du kan læse uddrag af her: http://www.powerprinsesse.dk/bogen/gratis/
Det handler om nogle af mine oplevelser og indsigter i forhold til mænd.
Hej Lone.
Det er utroligt rørende for mig, at være en del af dit filosofiske tankeunivers. Ikke mindst fordi jeg oplever genklang og glædes over at vide, at så mange sjæle modtager dine videoer, hvilket gør at budskaberne spredes og at verden bliver et bedre sted at færdes i.
Genopstandelse eller genfødsel er en interessant ting.
Jeg har selv oplevet den, både i det daglige (kæmper dog stadig med min rengøring) og sådan helt overordnet.
Jeg har ligesom du, arbejdet med mig selv gennem mange år nu, og jeg er blevet tilhænger af at genopstå. Dét, hele tiden at mærke efter i maven, hvad føles rigtigt, hvad er det optimale, og så arbejde sig derhen.
For ja, det er et arbejde, men det er frivilligt og frivilligt arbejde kan noget helt særligt: om det omhandler sig selv, eller andre mennesker (i bund og grund omhandler alt os alle, da den ændring vi skaber i os selv, smitter af på alle <3)- frivillighed er medmenneskelighed, kærlighed, udvikling og mod.
Du taler rigtig fint også om de venteperioder, der naturligvis er i en renselsesproces.
Jeg kender rastløsheden og afsavnet til at ville være et andet sted, end der hvor det endnu er muligt, at kunne være. Men der må man netop huske sig selv på, øjeblikket ikke at blive forhastet i at skulle nå et sted hen (for når du er der, vil du gerne endnu videre, det er jo livet, konstant at udvikles). At NYDE og ELSKE selve forandringen, processen, at glædes I renselsen.
Huske sig selv på, at kan du kun nyde, når du når “målet”, vil du aldrig virkelig nyde, da det eneste reelle “mål” i livet er døden.
Vi må affinde os med at vi ER rastløshed og forandring = hvilket ironisk skaber ro :-).
At vi aldrig vil finde os 100 % tilfreds, hvilket netop er det, der skaber og gør, at vi konstant har potentialet til at blive større og bedre mennesker.
Det skal ikke lyde som om, at jeg ikke sætter mig mål for mit liv, og har ting jeg går efter, tværtimod – men jeg prøver bare at pointere hvordan jeg kun kan glædes ved det, når jeg også nyder vejen derhen.
Ellers føles mine mål og drømme blot som forventning og pres.
Linda: tak for et fantastisk poetisk og billedligt indlæg 🙂
Jeg håber mit indlæg, trods rod, giver en samlet mening.
Kærlig hilsen, Cecilie
Hej Cecilie.
Mange tak for dit smukke indlæg – det står smukt og velovervejet for alle at lade sig inspirere af.
Kærligst
Lone
Kære Lone.
Jeg kan godt se, du har været igennem en udvikling og siger godt for det.
Som et kristent menneske synes jeg, at de ting du nævner som korsfæstelse generer mig. Mener du også, at du kan frelse verden for alle dens synder? nu og i al evighed? Jeg vil ikke skrive mere, for jeg tror ikke, du fatter rækkevidden af det, du siger.
Det du citerer fra biblen er ikke fra Fader Vor men en del af Trosbekendelsen. Du kan finde ordlyden i google under Trosbekendelsen.
Den apostolske trosbekendelse (lat. Apostolicum) er en oldkristen formular, der kort udtrykker nogle af de mest centrale læresætninger i den kristne kirke.
Jeg ønsker dig alt godt – også eftertanke.
Kære Ella.
Tusind tak for din mail – som jeg siger i indledningen til videoen er jeg på INGEN måde kristen-kyndig.
Jeg har absolut ingen ambitioner om at frelse verden – jeg prøver bare at løse de problemer, jeg selv løber ind i … og så deler jeg dem med andre.
Tak for dit input.
Kærligst
Lone
Hejsa
Et super godt indlæg der sad lige i hjertet og kunne kun sidde nikkende og genkendende til alt. Tak for en god oplevelse
m.v.h E.Ruth
Kære Ruth.
Jamen det var da dejlig at høre – tak fordi du er med herinde.
Kærligst
Lone
Hej Lone
Jeg tror egentlig også at jeg er genopstået her henover påsken.
Jeg har det af og til med at lave noget drama overfor min kæreste, hvor jeg reagere meget stærkt på noget han siger som sårer mig eller provokere mig.
Når han så prøver at forklare at han ikke har ment det som jeg har opfattet det, så bliver jeg alligevel ved med at køre i det og kan ikke se nogen mening i hans forklaring.
Det ender oftest med at en af os smækker med døren og går, hvorefter vi så bliver gode venner næste dag når vi er kølet ned.
Men ofte bære jeg nag i nogle dage, eller bliver ved med at spille fornærmet og ikke ville snakke med ham.
Kan godt høre hvor barnligt og dumt det egentlig lyder. Men det er min stolthed og usikkerhed der tager over. Og den stolthed og stædighed er ikke til at skyde igennem før jeg er kølet ned.
Men nu for nogle dage siden skete en af de ovennævnte skænderier igen, hvorefter han så tog hjem og hvor jeg fortryder at jeg fik sagt en masse sårende ting som jeg alligevel ikke mener.
Næste dag var der noget i mig der havde lyst til ikke at tage telefonen når han ringede og forblive vred fordi det virker beskyttende på mig, på en eller anden mærkelig måde. Men så fik jeg en fornemmelse som jeg ikke har haft før, af hvor skamfuldt det egentlig er at tage afstand fra den man allerhelst vil være sammen med, udelukkende på grund af sit ego, stolthed og usikkerhed. Når jeg har været så heldig at møde en jeg holder så meget af og faktisk er så heldig at jeg i det hele taget lever lige nu, så er det da utaknemmeligt at spilde sin kostbare tid på af tage afstand fra alt det på grund sit ego og stolthed.
I det store og hele ved jeg jo at han ikke bevidst ønsker at gøre mig ked af det og at vi holder af hinanden,
Så hvert minut der bliver brugt på at bære nag, være vred og utilnærmelig, er i virkeligheden bare spildt.
Og når jeg tænker over det, så har jeg faktisk aldrig fået noget ud af den stolthed der kommer så definsivt til udtryk, tværtimod.
Hej kæreste Fay.
Hvor er du ærlig, og hvor er det smukt, at du deler.
Ja, det frygteligt at opleve sig selv på en måde, som man ikke selv kan lide.
Det er så fint, at du erkender, at stoltheden aldrig har bragt dig noget godt; virkelig flot – så den kan du stille og roligt afmontere.
Usikkerheden er farlig, fordi den slører synet og sætter propper i ørerne, så man ikke ser, hvad der egentlig sker, eller hører, hvad der egentlig bliver sagt.
Har du lyst til at dele nogle konkrete eksempler, kan du smide en mail på lone@powerprinsesse.dk, så laver jeg en video, som giver noget inspiration til, hvordan du kan tackle situationerne, når du står i dem.
Kærligst
Lone
Hej Lone
Jeg har igen oplevet at din video var rammende.
Jeg har det lige pt sådan som du beskriver ifm din ex. Har kæmpet hele mit liv med at holde følelser nær mig selv i stedet for at “flagre rundt” og bliver forelsket “bare jeg ser et par herrer-bukser”…smiler.
I længere tid har jeg benyttet mig af bekræftelser og er meget overrasket over den enorme effekt de har.
Sidste weekend måtte jeg bare afprøve mine følelser og var i byen med en veninde. Vi var et sted hvor det vrimlede med fyre, der var gudesmukke (burde ikke være lovligt).
Det fantastiske i det var, at det overhovedet ikke rørte mig der, hvor det ellers plejer, og det var en STOR befrielse.
Jeg følte at jeg selv var herre over mine følelser og kropsfunktion. Håber det varer ved. Jeg føler mig meget rig og taknemlig.
Syntes det var utroligt at se din video og have en følelse af at det måske er en meget større ting der er sat i værk.
Knus Birgitha
Kære Ruth.
Hvor ER det dejligt høre – flot, at du forbliver centreret i dig selv.
Det er nemlig sjovt at springe ud i havet, når man kan svømme og kaste sig rundt i bølgerne – i stedet for at opsluges og synke til bunds.
I mine ører lyder det som om, at du er i gang med at starte en kærlighedsaffære med dig selv – og så alle de gudesmukke herrebukser jo bare ekstra kokus på flødebollen.
Hurra for dig, Birgitha – tak fordi du delte!
Kærligst
Lone
Kære Lone,
Jeg sidder og rydder op i mine emails og faldt over din, som jeg ikke har fået læst/hørt.
Det er giver så meget mening.
Og det er lidt “sjovt” du nævner det, at der er en del larm og i vi virkelig får drejet hovedet rundt, for at få kigget på de blinde vinkler i vores liv. Jeg oplever det selv og ser det omkring mig. Og nu har jeg hørt det flere steder fra, at de har det på samme måde. De virker som om der er et stort skifte…
Jeg oplever selv, at jeg står i orkanens øje i forholdsvis ro, ved at jeg dyrker yoga, meditation og også tager vare på mig selv, så jeg har overskud og energi til at være der for andre, som har brug for det… Før hen ville jeg være væltet omkuld. Men ikke længere på samme måde.
Det er sgu skønt!
Ik at jeg ka’ falde i – men jeg er bevidst omkring det.
Ha’ en dejlig aften og weekend.
Hari Om