Mange mennesker kigger med herinde, og derfor vil det helt sikkert gavne andre, at du deler dine tanker om videoen og dine egne oplevelser, som har gjort dig klogere.
Del endelig, hvad du tænker nedenfor. Du ved aldrig, om netop dine ord er dem, som vil tænde lyset, lettet hjertet og gøre livet nemmere for et andet menneske.
Livsråd fra Karmaklubbens gæster
Livsråd fra Karmaklubbens gæsterEn dag i marts bad vi Karmaklubbens gæster om at dele deres bedste livsråd med os. Det har resulteret i både store og små råd.Råd du kan bruge i hverdagen, råd der udfordrer dig, råd der inspirerer dig eller måske råd der kan hjælpe dig...
Uge 30, 2019: #tirsdagstaknemmelighed
https://www.instagram.com/p/B0RbEOkhTQj/?utm_source=ig_web_copy_link
Uge 29, 2019: #tirsdagstaknemmelighed
https://www.instagram.com/p/Bz-jmenBmNN/?utm_source=ig_web_copy_link
Kæreste Lone. Du er så smuk når du viser din sårbarhed på den her måde og jeg vågner virkelig op.
Jeg bliver dybt rørt og sad også med tårene i øjenkrogene.
Jeg er virkelig glad for at du er til og viser mig de her ting, som jeg nok har været lidt bange for.
Ha en god dag og jeg glæder mig til at se dig til webinaret på tirsdag.
Knus Laura( det er mig som havde et spørgsmål med til sidste webinar:)
Kære Laura.
Tak for din bested og hvor det glæde mig, at du vågner.
Jeg forstår godt, at du er bange. Det er jeg også nogle gange.
At lukke øjnene og falde lidt semi-i-søvn kan være det nemmeste, fordi man da undgår at se nogle omstændigheder i øjenene.
Da jeg for år tilbage arbejdede som hypnoterapeut, gik det op for mig, at nogle mennesker ikke kunne f.eks. smide cigaretterne, fordi cigaretterne var en form for flugt fra nogle elementer i hverdagen, som de ikke brød sig om overhovedet.
Hvis de virkelig indså problemerne, følte de, at de blev nødt til at handle på dem – og derfor valgte mange at dreje hovedet eller holde øjenene lukkede.
Når jeg opdagede, at denne mekanisme var på færde, sagde jeg til folk: “Det er helt i orden med mig, at du ikke handler på det, du indser, hvis du ikke føler dig klar til det endnu. Giv dig selv fred til at se problemet, og når du har overskud, så handler du – det behøver ikke være nu”.
Dette gjaldt naturligvis ikke hustruvold og andet farligt.
Denne metode gav folk noget luft og tog noget af angsten væk, fordi de fik fred til 1. at indse. 2. at lade tiden arbejde så de fik overskud. 3. Handle når de ikke kunne lade være (og nogle gange viste det sig, at livet faktisk handlede for dem! Dette kan være lidt voldsomt – som regel er det bedre selv at flytte sig.
Nå, det var lidt en smøre Laura – og andre.
Tak fordi I læser med.
Kærligst
Lone
Kære Lone,
Hvor smukt det er – hvor stor en gave – at du er så åben – så tro mog dig selv og øjeblikket her. Tak!
Jeg har haft mange møder med døden i mit liv, fra forskellige sider, både den fysiske og den meditative, den uforberedte og den rummende. Jeg har sagt farvel til helt unge mennesker og meget gamle, og nogle midt i mellem. Og hver gang stod verden stille, som den gør det i dag for dig, og andre. Og hver gang tænkte jeg: gid jeg måtte blive i dette fuldkomne nærvær, ikke drukne igen i hverdagen trivialiteter.
Men så gik livet videre, for det er det livet gør.
Når vi står midt i erkendelsen, vil vi gerne have den til at vare, vi prøver at gribe fat i den, at holde fast.
Fordi vi forestiller os at vågenheden er godt og søvnen er skidt. Men de er begge dele af livet. Og jeg tror på, at det er som det skal være – at vi går igennem bølger af vågenhed og søvn, nærvær og hyperaktivitet, sårbarhed og forskansning. Og (især) alt det midt i mellem. 🙂
Det ene fører til det andet og det er i denne dans at vi udfolder os, er det ikke? Balancen mellem de forskellige tilstande ændrer sig efterhånden som rejsen fortsætter, men vi kan ikke holde fast i noget af det for alvor. Jeg kan i hvert fald ikke. 🙂 Og det er OK!
Det er OK… 🙂
Kærligst –
Halina
Kære Halina.
Tak for dine smukke ord og fordi du bidrager herinde.
Og du har helt ret: Livet går videre, for det er det, livet gør – også når det ikke føles sådan. Det er vel det, som gør livet både stærkt og i visse situationer næsten ubærligt på én og samme tid.
Tak fordi du er med herinde.
Kærligst
Lone
Jeg blev også meget rørt og ked af det over at læse den dårlige nyhed da jeg så det på msn.dk
Jeg mødte eller hilste på parret på en skiferie sidste år (i 2011) i Frankrig i Tignes (vi rejste med Danski). De sad og spiste morgenmad & aftensmad ved bordet bag os i spsiesalen 🙂 og havde deres baby/barn med. 🙂
Det er meget uretfærdigt at en ung mand skal dø så tidligt..! 🙁
Det er sandt det det sætte nogle tanker igang om værdifuldt, kostbart og sårbart (som du siger) livet er. At miste sin mand/kæreste så pludseligt må være meget smertefuldt..og uforståeligt. 🙁
Hilsen
Karen
Kære Karen.
Ja, umiddelbart giver det ikke mening – overhovedet.
En af de sværeste ting – synes jeg – ved at være menneske er, når der sker noget, som man simpelthen ikke kan begribe.
De mennesker, som har haft dødsoplevelser, og er kommet tilbage til livet (de findes og er registreret) har dét tilfælles, at ingen af dem er bange for at dø … når de har prøvet det og er genoplivet. Så døden er i sig selv ikke at frygte, tror jeg. Det er snarere, når livet ikke synes at være levet helt ud. Ingen græd jo på samme måde, da Mærsk døde i sidste uge. Han blev næsten 100 år, var gammel, rynket og har i dén grad sat sit aftryk på verden – det gav mening, synes jeg.
Men denne slags dødsfald føler jeg en særlig forpligtelse overfor: At holde mig vågen. At være modig. At vælge. At være villig til at gøre noget andet og bedre for mig selv og andre.
Kærligst
Lone
TAK. Tak. Og Tak igen.
Kære Lone.
Jeg har stor empati for dine følelser netop i denne video, da det er lige der, hvor du (igen) møder den “urimelige død”. Jeg har mange gange været rørt over de ting du har sagt, følt, ment og gjort, men denne gang er jeg nok på mere kendt vej.
Jeg arbejder til dagligt med mennesker, der skal dø, og ofte i en alt for tidlig alder, og bliver tit mindet om mit skrøbelige, og et liv der skal leves maximalt imens det er der.
MEN…..Døden er kun 1 af de 4 livsvilkår (ifølge yalom), friheden (valgfrihed), aleneværen, og meningsløsheden er de 3 andre livsvilkår. Du har ret i at Døden og livet er en forudsætning for hinanden, men jeg tror, at det er arbejdet med alle 4 områder, der betaler vores “eksistentielle moms” og derved giver os “meningen med livet”, eller den evnen til at leve det gode liv, der gør os klar til at dø engang.
Det er på de 3 andre områder, skønne Lone, at du lærer mig en helt masse.
Håber det giver mening, ellers vil jeg gerne uddybe.
Jeg sender dig alt min varme og medfølelse.
Kærligst Joan
Hov glemte lige at fortælle om min veninde, der mistede sin far for ca 4 måneder siden, og som stadig har det svært med, at andre ikke sørger som hende……jeg kan så godt forstå hende, for hendes far var unik, og en virkelig uundværlig person på denne klode, men for mange andre der elskede denne mand, er børnene stadig larmende og……. chefen stadig urimelig……. og trafikken stadig for langsom……. og fedt procenten stadig for høj….. og og og og……..det gør ikke mindet om hendes far mindre, men det betyder at livet går videre på godt og ondt uanset, og det er da også smukt, for hvem kunne ellers holde ud at tænke på, at alle skal dø engang??????????
S-M-U-K-T…… Tak, kære Lone
Du er en sand mesterinde ud i ægthed, oprigtighed og klarhed.
Kære Lone
Tak for alt du deler…og den smukke sårbarhed/kærlighed du her viser.
Igår, på samme torsdag, sad jeg på Vester Strand på Ærø og så et af de smukke træskibe ligge for svaj, mens et kært menneskes aske, ved en lille ceremoni, blev strøet over det Syd Fynske Øhav. Kun famlien var ombord, men så smukt alligevel at være tilstede – på denne helt utoligt smukke maj dag.
Vi samledes efterfølgende i haven, spiste og delte minder, grinede og knyttede nye bånd. Dagen svandt så smukt og mindet om en fantastisk ven for os alle lever gennem de spor, hun netop satte i hver en af os.
Jeg har mistet flere af mine kære gennem de sidste år, tab som har gjort ondt, men hvor jeg også har fået skub til at reflektere og tage vare på mit eget liv, fra en ny og spirende vinkel. Jeg har været vidne til dødsfald, som i høj grad har været præget af uhensigtsmæssige livsvalg/udfoldelse, fastlåsning i mønstre, hvor indestængt vrede og undertrykkelse stille har slukket for livsenergien. Her har smerten været stor, men spejlet en gave til reflektion og selvbevidsthed.
Mennesker, hvor det synes helt uforståeligt at de dør, viser også mig skrøbeligheden og sårbarheden ved livet, men åbner mig for den kærlighedskaft, der også er ved at miste: Jeg har holdt af og elsket!
Igår var kærligheden i luften, og den måde hvorpå vi sammen huskede et kært menneske, bandt os i kærlighed og nye tanker for livet…………
Kærligst Yonina
Kære Lone.
Jeg har nu set din video for 2. gang – og jeg er stadig meget rørt.
Mest af alt af at mærke din sårbarhed og din autencitet.
Det gør så stort indtryk på mig at opleve, at du tør dele din sårbarhed – at opleve så rent et nærvær.
Det giver mig ro, fordi det netop er dét, jeg hver dag søger at møde i andre mennesker, og mig selv.
At opleve hvor forbundet vi allesammen er, når vi tør være det.
Især derfor bliver jeg så glad for dit arbejde, du viser andre hvordan stærk og sårbar er et samlet ét.
Tak, Lone. 🙂
Det gjorde et stort indtryk på mig at se din video og jeg blev meget rørt. Jeg kender ikke Nikolaj; men har fulgt hans kone Sophie i alle “Vild med dans” programmerne.
Det er så ufatteligt og tragisk, at et så ungt menneske på kun 36 år skal rives væk fra sin kone og lille søn.
Jeg har været forskånet for at miste unge familiemedlemmer og venner; men bliver meget berørt, når nogen mister deres børn eller ægtefæller. Har haft en kollega, som mistede sin søn på 14 år og en god ven, som mistede sin søn på 15 å, det giver ikke nogen mening, at så unge mennesker skal dø og andre lever til de bliver næsten 100 år.
Du er et fantastisk dejligt menneske, som ikke er bange for at vise din sårbarhed overfor os (dine venner) og det beundrer jeg dig meget for.
Tak, kære Lone.
Kære Lone – og måske nogle af jer andre skønne stærke kvinder i dette forum.
Jeg vil benytte mig af muligheden for at stille et spørgsmål omkring det “tunge emne”, som denne video handler om, nemlig døden.
En ting er at skulle miste nogen, som man elsker meget meget højt, og den sorg det vil medføre, hvilket er skrækkelig hårdt at tænke på, men hvad gør man, når man er bange/angst for ens egen død? Angsten for, at denne krop, dette sind, skal dø engang, måske pludseligt, måske efter en lang kamp, ligemeget, men det, at jeg skal dø? Hvordan lærer man at forholde sig til tanken om det, og ikke se “sort” på det. Jeg kan blive helt skræmt ved tanken om at skulle gå gennem livets op og nedture, for så til sidst en dag at skulle dø. Jeg synes døden virker rigtig uhyggelig.
Ved ikke om du kan følge mig Lone, og kan give mig dit råd (eller nogen andre har noget på hjertet), men jeg kunne rigtig godt tænke mig at lære at være ok med sandheden om, at døden er den eneste garanti vi har her i livet.
Sender hermed en masse kærlighed til jer alle.
Kære Sabine.
Tak for dit indlæg – jeg lægger den frit ud: Nogen, der har noget om døden, som kan give Sabine (og andre der har det som hende) med at få fred med døden …
Kærligst
Lone
Ih, Lone, tak for så fin en video… Dejlig ærlighed, sårbarhed, skrøbelighed og styrke i ét. Jeg er rørt.
Sif
Kære Sif – jamen velbekomme, tak fordi du ser med herinde.
Kærligst
Lone