1. Erkend, at den situation, du står i er p….-irriterende – benægtelse er kontraproduktivt.
2. Find ud af – hvis du kan – hvad der irriterer dig (men dvæl ikke i det)
3. Vær villig til at se situationen på en anden måde, som ikke indeholder bebrejdelser eller uretfærdighedsfølelser (“‘Alt er støtte’ – hvor kunne støtten være?”)
4. Lad denne nye villighed arbejde over tid, så vil du formentlig få en indsigt ala min.
5. Find et eller andet at være taknemmelig for (jeg er taknemmelig for, at min kæreste, Umahro Cadogan, er så dygtig og kan hjælpe mig i processen og for at jeg bor i et land, hvor der er mulighed for at foretage de ændring, som jeg har behov for.)
Mange mennesker kigger med herinde, og derfor vil det helt sikkert gavne andre, at du deler dine tanker om videoen og dine egne oplevelser, som har gjort dig klogere.Del endelig, hvad du tænker nedenfor. Du ved aldrig, om netop dine ord er dem, som vil tænde lyset, lettet hjertet og gøre livet nemmere for et andet menneske.
Der ramte du godt nok plet! Men to kroniske sygdomme er der meget jeg skal (burde) spise og ikke spise, og det påvirker også andre ting i mit liv. Og jeg har lige haft mig en mindre krise, for FUCK hvor er det bare frustrerende ikke at være den der bestemmer, men at det er sygdommen, der skal have så stor indflydelse på mit liv. Nogen gange mere end andre, og jeg fungerer sådan set fint i min hverdag, det bliver bare for meget ind imellem. Så jeg tror jeg vil vende den om, så det rent faktisk bliver mig der bestemmer og vælger, hvad der er bedst for mig. For jeg mangler i dén grad boblen og liv i mine celler. Tusind tak fordi du deler dine tanker Lone 🙂
Stort kram Anne
Kæreste Anne.
Tak for dit input – og hvor det på en eller anden måde glæder mig, at du forstår, hvad jeg mener.
Det er ret vildt, hvad det gør, når man får flyttet perspektivet, så det bliver et valg – og ikke noget, man skal, fordi “nogen” siger det.
Jeg glæder mig til at følge med i dine oplevelser, Anne – tak fordi du er med herinde.
Kærligst
Lone
Kære Lone,
Du har endnu engang lige fået min tiøre til at falde på plads!! Jeg vil kalde alle bumbne på vejen noget andet!!
Jeg hørt, læst og set det mange gange det du lige siger der, men på en eller anden måde et det ikke sivet helt ind i mine celler, hvordan JEG selv kan bruge det, før NU!!!
Dit eget eksemple fik mig lige til at vågne helt op og se på hvordan mine “DU SKAL” ting, kan blive til hvordan vil dette gøre mit liv bedre f.eks.!!
TAAAAK SØDE LONE FORDI DU DELER MED OS!!!!!
Jeg har selv været meget “plaget” af det der … “du skal” fænomen og har altid som den søde og pæne pige jeg var, gjort hvad der blev sagt til mig af min familie, venner og omverdenen!! Men for nogle år siden fik jeg nok af at være den altid pæne pige og sagde STOP!! Men det betød så at jeg blev fuldstændig Rasmus Modsat og gjorde alt det de sagde jeg ikke skulle og det har da ikke altid ført noget godt med sig.. men nu hvor jeg til tider står overfor et du skal Camilla, det er det bedste for dig agtig, så vil jeg vende det rundt og sige, hvad kan det gøre for mig, så jeg kan få et bedre liv!!
Ved godt det ikke var helt det samme som dit eksemple, men man kan vel bruge det i mange af livets murer og udfordringer!!
Og husk Lone, du skal tage dig af dig selv, før du kan tage dig af andre!!!! Du skal pleje dig selv, før du kan pleje andre!!! Du skal have din egen energi før du kan give energi til andre!!! Så tag dig af dig selv, plej dig selv og få mere energi, så vi herude kan få glæde af skønne og fantastiske dig i fremtiden!!!!!!
Vi ses snart til dansefest igen!!!
Knus herfra
Kære Camilla.
“Rasmus Modsat” 🙂 Oh, den kender jeg godt – og det er virkelig godt, at du sætter ord på det.
På en eller anden sær måde kan trangen til frihed give bagslag, hvis man ikke lige er vågen.
Det er jo fint (og skønt) at være fri og voksen, så man kan spise røde pølser til morgenmad og blive oppe hver nat til kl. 3 – hvis det er det, man tænder på … men hvis det i virkeligheden kører én i sænk … så er det jo pludselig ikke frihed mere.
Det glæder mig virkelig, virkelig meget, at 10-øren er faldet hos dig – det er skønt at høre.
Tak for dine gode ønsker for mig og mit helbred – det spøjse er dog, at jeg egentlig føler, at jeg tager mig ret godt af mig selv. Jeg har ingen børn at passe på (i forhold til mange af Jer andre), jeg bestemmer selv mine arbejdstider, arbejder hjemme og er afsindig lykkelig for at lave det, jeg laver. Men der er altså nogle praktiske ting, som jeg skal gøre anderledes.
Det føles virkelig som om, at livet er én lang læringsproces.
Tak fordi du er med herinde, Camilla – jeg glæder mig til at se dig i Karmaklubben.
Kærligst
Lone
Jeg var til danseshow i går, og mens jeg sad der og i agttog alle de vidunderlige dansere danse, mærkede jeg en følelse af konkurrence og præstationsangst i min mave, en følelse af ikke at kunne slå til… og så tænkte jeg pludselig: Jeg danser ikke, jeg bevæger mig bare 😀
Alt er og bliver, som vi vælger at se det. Tak for endnu en skøn (og brugbar, inspirerende) video!!
Stort knus Cecilie
Kære Lone!
Hvor er det skønt, når vi kan inspirerer hinanden.
Det tog mig 5 år, at finde samme konklusion, at ved forholdsvis simpel tænkning kan vi vende skal opgaver til vil opgaver.
Da mand døde, havde jeg stadig tre børn hjemme, to var lige flyttet hjemmefra. En dag da jeg var rigtig rigtig ked af det, sagde jeg til min søster, at jeg ikke havde lyst til at være her mere. Hendes meget korte svar var, at det skulle jeg, det havde jeg pligt til.
Mange har sagt, at jeg klarede det vel nok godt.
Men sandheden er, at jeg millioner af gange har tænkt, at jeg ikke vil være her, kun fordi jeg har pligt til det.
Jeg vil bestemme over mit eget liv.
For et år siden begyndte jeg at dyrke yoga og tantra. Jeg begyndte på NLP kurser og kurser om Enneagrammer.
Det er fantastisk. Jeg elsker mine børn, familie og venner (det har jeg altid gjort). Jeg elsker verden, jeg elsker livet.
Men frem for alt, så er jeg her nu fordi jeg ønsker det, og synes her er fantastisk at være.
Stort knus til dig Lone og alle i andre skønne kvinder.
Else-marie
Tjaaa – Dans er bevægelse til musik. Men det er jo også bare talen om glasset er halvt ful eller halvt tom. Sygdom er jo oftet udtryk for et område i ens liv der skal arbejdes med, oftes fordi man ikke har lyttede til den indre stemme. Så på et tidspunkt må kroppen manifestere det på en anden måde – hvis du ikke vil høre så må du føle. Basis ting at se på er altid – Kosten, Søvnen og Motionen.
Hej
Tak for videoen
Du snakker om noget af det jeg selv går og arbejder med for tiden…
jeg bruger nogle andre ord for det og måske kan det hjælpe nogen…
Når nogen (eller en selv) beder os om noget, eller siger at vi skal noget, så kan man reagere på 3 måder så langt som jeg kan se… tilpasning, trods eller autonomt – autonomt som jeg bruger det her betyder at man tager det ind i sig selv og spørger om det er noget man har lyst til. Tilpasning er at man gør det kun fordi nogen siger det og trods er en anden for af tilpasning nemlig at man ikke vil gøre det fordi nogen siger det. Det du beskriver er at man når man har trods kan gå ind i sig selv og finde andre ord, som man ikke går i trods i mod, og gøre det til sit eget. Og gøre det for sin egen skyld… – SKØNT
For mig har det hjulpet at se at min irritation og ikke lyst til at gøre det der er godt for mig faktisk er en form for tilpasning til det den anden(jeg selv) ønsker/mener er godt for mig – men jeg har ikke lyst til at lade det ydre styre mig, men det indre – man kan sige at jeg skaber en irritation-trods mod min trods, derefter kan jeg så gå ind i mig selv og mærke efter hvad jeg enlig har det godt med…
Som grund er vi jo kloge og venlige mennesker og vi vil hjælpe både vores medmennesker og os selv. Så gør tingene indefra 🙂
Jeg vil prøve på at kort referere til en lille historie om en indianstamme hvor de ikke har et ord for arbejde:
Der var en af indianstammens børn der blev taget med ind i det vestligesamfund og voksede op der for at som 20 årig vende tilbage. Her fandt han en kone og boede med hende i en hytte ved siden af stammens leder. Han bar trodsen med sig og ville ikke arbejde i haven og fiske for at skaffe mad til familien. Dette gjorde ikke noget da stammelederen og hans familie sagtens nød at arbejde i deres have og fiske og sagtens kunne forsørge deres naboer.
Efter et nogle måneder af at ligge i hængekøjen og gå rundt på stranden o gi junglen kedede han sig og ville med ud og fiske, dette kunne han godt lide og fik han mange fisk gav han noget til stammelederen.. Der gik yderligere noget tid og han kom nu til stammelederen og sagde at han også gerne ville have en grønsagshave til at dyrke sine egne grønsager da han kunne se hvordan de andre gik rundt i deres grønsagshave og luede og plukkede grønsager… stammelederen hjalp ham til at lave og lære at passe sin egen grønsags have.. og i dag sørger manden for sig selv og sin familie sammen og hjælper de andre i byen når han kan..
Det er sjældent vi har nogen at lære at gøre ting fra som ikke gør det af SKAL men der gør det med glæde i sindet så vi må selve prøve på at gøre tingene hvor vi kan være tilfredse med det før og imedens vi laver det – kan vi som forældre lære at gøre tingene med tilfredshed i opgaverne så vil børnene gærne hjælpe til når de har kommet over sin trods..
Tak for at du gør mig opmærksom på dette igen – nu skal jeg ind og læse en bog jeg har haft modstand på men enlig gerne vil læse – jeg skal nemlig læse den for min egen skyd og ikke fordi den står på en bogliste 🙂
Knus
Sara Sofia
taaaaak, lone !! :O) og for dine forrige videoer – og uddybende besvarelse af mine spørgsmål – det rykker her, at du deler og inspirerer <3
det bliver spændende med dine nye “hvad-kan-jeg-gøre-for-at-boble-i-alle-celler-initiativer” – specielt glæder jeg mig til at følge dig ift. arbejdsrutiner og leve mere regelmæssigt. det er noget jeg også selv gerne vil blive bedre til <3 tror nogle gange det kan handle om, at overgive sig – og her handler det jo om, at overgive sig til et få det endnu bedre! <3 jeg ser meget frem til at høre om din rejse med disse skridt – med erkendelsen kommer også modet til at handle 🙂 aller kærligst susanne
Hej och tack Lone!
När jag läste din introduktion til vidoen tänkte jag men det är ju “lige mig”….. och på ett sätt var det befriande att faktiskt du också har problem….trots att du har en “guru” som käreste… Man kan ju tänka att du har ett perfekt biokemiskt liv där uppe i din hjärna… 🙂 och att du följer din biologiska klocka angående vila, sömn, mattider osv….. 🙂
Det är helt rätt det du siger att när du “skal” något så motarbetar du det. samma för mig!! Just nu är jag i en process där jag prövar att lära känna min kropp bättre och märka inifrån vad den har behov för och sedan pröva att ge mig själv vad jag behöver. Men det är svårt när jag gärna vill leva “fritt” och flexibelt ,vara aktiv och ha snabba lösningar till hands.
Jag har haft 20 år av kronisk trötthet och det är först för ett halvår sedan som jag för första gången har kännt hur det är att INTE vara trött en eftermiddag, att ha energi till min dotter osv. Att jag orkar laga mat, städa osv. fantastiskt!! Men det är hela tiden en utforskning av “vad mår min kropp egentligen bra av?”, vad har den behov för, hur reagerar den på “ditt och datt” osv… Jag “gör ofta fel” men det är ok, resan har varit lång och den är ju inte slut ännu….
Tack för att du är som du är och delar det med oss Lone!!!
Hälsningar från Karin
Hej Lone
Jeg er sandsynligvis den ældste powerprinsesse (73) tilhænger, men har meget glæde af dine kloge små videoer, hvor du forstår at tage en hverdagshændelse op og dreje den en omgang, så man siger: det kender jeg godt, hvor har hun ret.
Meget inspirerene, tak fordi du orker.
Knus Jane
Altså nogen gange så får jeg sådan nogle sjove billeder i mit hoved. Noget af det dejlige ved dine videoer er, at de rammer plet for mange af os. Således også denne gang. Har netop selv været gennem en række tests, men har fornemmelsen af, at de ikke var helt uddybende. Og så tilbage til mine billeder i hovedet. Efter denne video fik jeg billedet af Umahro siddende ved et bord. Foran ham står en lang kø af kvinder og mænd. En kø af mennesker som længe har været lave på energi og NU er klar til at tage ansvar, blive testet og tage fat om den opgave det er at passe endnu bedre på sig selv. Efter at de, en efter en, er blevet testet hos Umahro ved bordet, så går de om bag ham, hvor der er en stor danseplads fuld af dansende mennesker. Der er lys, lethed, bevægen sig med rytmerne og ikke mindst en fælles følelse at ville livet og ville sig selv. Se det må da siges at være et billede på en kombi af dig Lone og Umahro -Karmaklub-salsaglad overfor sundhedsrevolutions-nørd i bedste stil 😉
Glædelig sol fra Siff
Hej Lone
Det er så skønt at se dine små video-indslag, fordi det ALTID giver en AHA-oplevelse. Du får simpelthen sat ord på ting, som jeg selv går og tumler med eller mærker i maven. TAK for det :). Dette emne viser bare, hvor meget vores tanker – hvad vi tænker om tingene – betyder for hvordan vi har det, og for hvor STOR indflydelse vi i virkeligheden har på vores liv… God bedring til dig. De bedste hilsner Malan
Kære Lone,
Den sad lige i øjet 🙂 tusind tak!
Jeg er nysgerrig på, hvordan du fik målt de forskellige ting, da jeg har haft det på samme måde i flere måneder nu. Jeg er klar over det er via blodprøver, men hvem kan se resultaterne på dem? Kunne godt tænke mig selv at få målt de forskellige ting i forhold til min krop 🙂
Ha’ en rigtig skøn, lækker og pragtfuld dag.
kh Fridde
Kære Lone
Tak for endnu en inspirerende video. Jeg genkender så meget det med at have 1000 idéer, som jeg meget sjældent får gjort noget ved.
Lige før jeg så din video, sad jeg og skrev til en veninde i udlandet, som havde skrevet noget om børn til mig. Min passion er børns ve og vel, og jeg skrev en lang smøre tilbage, og forklarede også at jeg har idéer til en bog og kursus, som jeg ikke kan få taget hul på. Mens jeg sad og skrev det, begyndte jeg at forklare, at jeg var bange for, at en bog ville blive kritiseret, fordi jeg jo ikke har nogle forskningsresultater, kun praktiske resultater. Og det slog mig, at jeg jo var bange for at at bogen ikke skulle blive en succes = præstationsangst. Da jeg skrev om det, faldt ti-øren også for mig, for jeg indså, at kunne bare 10 børn få glæde af den bog, jeg skrev, ville jeg jo have hjulpet de 10, og så ville det være en succes for mig. Det skabt også en ændring i mig, og fik angsten til at smelte. Måske fordi jeg beskrev det på engelsk, kunne jeg pludselig se det i et andet lys. Eller det mere ufarligt, fordi engelsk ikke er mit modersmål og jeg derfor er mere distanceret.
Jeg ønsker dig held og lykke med din livsstilsændring, jeg foretog selv en for to år siden, og jeg hader også struktur og faste mønstre, men jeg elsker resultatet. Glæder mig til at høre om dit.
Vi ses på fredag.
Knus
Janne
Kære Lone
Jeg kender godt følelsen af den dér spændetrøjer af “skal”ér. For mig ændrede det sig i høj grad, da jeg begyndte at betragte det som valg. Jeg har også været energiforladt og drønede alligevel rundt efter to børn og alverdens andre gøremål. Når jeg stod op om morgenen, var noget af det første jeg tænkte på, hvornår jeg kunne komme i seng om aftenen og jeg græd ofte af udmattelse om eftermiddagen. Jeg var ikke engang dér, hvor jeg savnede at gøre ting, der gjorde mig glad – jeg ville bare gerne sove!
Da jeg ændrede mit liv omkring mad, søvn, motion, kosttilskud og især omkring mine tanker, var der bestemt elementer af pligt inde i billedet, men der var også en stor valgfrihed. Jeg valgte energi på flasker, i pilleform, på frost og hvor jeg ellers kunne forestille mig at den fandtes. Hver gang jeg stødte på noget (dans, meditation, yoga, hybenpulver, tangsalat, b-vitamin, iPhone søvn apps, højhælede sko, psykoterapi, boghvede – I could go on for hours), så vurderede jeg dets energipotentiale og valgte kun det ypperste – jeg ville have så meget energi, at det sprøjtede ud ad mig!
Indimellem bliver det nu så rutinepræget, at jeg igen føler mig forpligtet og frataget min frihed. Men så holder jeg op med at gøre det. I en måned har jeg ikke løbet, spist is og slik, droppet kosttilskuddene og været oppe til midnat (jamen det er altså rock og rul herhjemme). Jeg ligger ikke sammenkrøllet i et hjørne, men jeg er mere træt, mindre smidig – både fysisk og mentalt og udfordringerne i det daglige, virker lidt større. Jeg har også haft hovedpine og ondt i maven nogle gange. Men jeg er ikke sur på mig selv – ikke engang en lille smule. Ingen dårlig samvittighed. Og nu er jeg ved at være dér, hvor jeg vælger noget andet igen, fordi det endelig var sjovere at være mig i gulerodsfasen end i Ben & Jerrys fasen.
Man kan betragte de ting, man står i på mange måder og jeg tror du har helt ret i, at hvis man kan få øje på en situations potentiale i stedet for dens begrænsninger, så letter skyerne en smule.
Kram i lange baner og jeg håber snart vi ses!
Linda
Kære Lone
Åh… har selv haft det ( har det faktisk stadig ) sådan. Ingen energi – bare lyst til at sove – gemme mig – ikke være der for nogen osv. osv. Jeg er meget interesseret i at høre nærmere om det forløb du skriver om. Er det et forløb du hele vejen igennem kan få hos Umahro ? Skal ens egen læge ind over eller hvordan ? Jeg ønsker dig det alle bedste samt masser af energi. Kærlig hilsen Susanne :o)
Hej Lone,
ufattelig saa meget energi der ligger i at finde en vinkel paa ens situation/opgave som motiverer istedet for at haemme… 😉
Lone, jeg har et helt konkret spoergsmaal fordi jeg selv er usigelig traet uagtet at jeg er blevet meget bedre til at give plads til ro og til at sove mv. – hvilke blodproever eller hvor har du faaet hjaelp? Kan du sige lidt om det?
Knus og kh,
Henriette
Hej!
Allerførst vil jeg sige at jeg syntes det er mega sejt af dig at du ligger dine problemer, tanker og følelser ud på denne måde. Mange har glæde af det! Din ærlighed er bare så fin!
Jeg tænker umiddelbart at din krop prøver at fortælle dig noget. Den fortæller dig måske at du SKAL lytte til den. Den fortæller at du skal forkæle dig selv, være god ved dig selv, mærke godt efter hvad du har brug for. Dine ideer og tanker om at gøre en masse skal du prøve at lukke lidt ned for og koncentrere dig om “PLEASURE”.
Lige netop dette ord kommer fra bogen af mama gena “school of womanly arts”. Har du læst den? Vil meget stærk anbefale den! Har ikke læst din bog endnu men tænker umiddelbart at det omhanler noget af det samme som du belyser. Selvkærlighed, egenomsorg og kunsten at glæde sig selv.
Hej Lone.
Tak for endnu engang at dele dine tanker med os -de rører så meget i mig og bliver “serveret” på
den helt nede på jorden måde, så jeg kan føle stemningen og have dem med mig, når jeg kommer i visse situationer.
Ligesom Fridde, kunne jeg rigtig godt tænke mig, at vide hvor du havde fået taget dine blodprøver
m.m.
Knus og tanker fra Grethe
Kære Lone. Endnu en gang tusinde tak for en skøn inspirationsvideo. Jeg har indimellem også en plumret dag – dels pga. træthed (endometriosen), men også fordi jeg bliver fyldt op, og har brug for tid til mig selv. Og det er noget, jeg prioriterer virkelig højt, for ellers kan jeg ikke eksistere og give noget til andre mennesker, sådan som jeg gerne vil, at det skal være! Jeg er meget sensitiv i forhold til de ting, der sker i mit liv – og der er også meget tv, jeg ikke kan holde til at se på, fordi jeg bliver både fysisk og psykisk dårlig af det, så der er mange grunde til, at jeg passer på mig selv. Mht. min kost og motion (som jeg tidligere har nævnt), så har jeg hele tiden vidst, hvad der er det rigtige at gøre. Hvad jeg burde og skulle spise, for at jeg fik det bedre, men jeg har haft et kæmpe ego, der har stået i vejen – egoet ønsker nemlig forudsigelighed og at ALT bliver ved det gamle… dag ud og dag ind. Og det er også vores ego, der spiller Rasmus modsat, eller som jeg kalder hende “Henriette 3 år”. Men nu spiser jeg sådan, som jeg altid “burde” have gjort! Og jeg siger ikke længere “Jeg må ikke spise det og det”, for det gør mig til offer, samtidig med at jeg har lagt ansvaret udenfor mig selv. Med ordet “må” siger jeg til mig selv og andre, at der er nogen udenfor mig selv, der har fortalt mig, hvad jeg skal med mit liv. “Må” er blevet erstattet med “Vil”. Hvor jeg før ville have sagt “Det må jeg ikke spise”, siger jeg nu “Det vil jeg ikke spise” eller “det har jeg ikke lyst til at spise”. Og med de ord viser jeg mig selv og andre, at jeg tager ansvar for MIT liv. Og det føles SÅ meget bedre. Og det er ikke noget, jeg bare siger, det er virkelig noget jeg MENER! Og med den indstilling til mig selv og mit liv, har jeg nu tabt 10 kilo, og sådan vil jeg leve resten af mit liv, fordi jeg VED, at det er godt for mig. Der vil komme plumrede dage med fysisk og psykisk gråvejr, men der vil blive færre og færre af dem. Jeg forsøger at gribe alle dage med kærlighed, for jeg ved, at også disse dage vil bringe mig noget godt. Det er nemlig ofte her, jeg giver mig selv mulighed for at dykke ind i mit selv og lære nyt om mig. Og det kan jeg godt lide :-). Tak, fordi du er dig kære Lone. Knus Henriette.