- Kæmper du også med trøste- og overspisning? Jeg har lavet et onlinekursus med et kæmpe bibliotek af videoer med svar på kursisternes spørgsmål. Læs mere om onlinekursuet “Få fred med din Mad”.
- Bogen, der udkommer 1. oktober, skal naturligvis fejres med en bogfest! Vil du have invitation, så tilmeld dig nyhedsbrevet nedenfor.
- Læs kapitlet hvor Ranka Skak og jeg er på Nydelsesekspedition; det er ganske gratis
Se de andre inspirationsvideoer, som jeg har lavet i løbet af de sidste år
Til dig, som har set denne video:
Mange mennesker kigger med herinde, og derfor vil det helt sikkert gavne andre, at du deler dine tanker om videoen og dine egne oplevelser, som har gjort dig klogere.
Del endelig, hvad du tænker nedenfor. Du ved aldrig, om netop dine ord er dem, som vil tænde lyset, lettet hjertet og gøre livet nemmere for et andet menneske.




Kære Lone.
Jeg kender rigtig godt til, hvordan havbad giver energi!
Jeg bor (som du) ved vandet og har været vinterbader i 25 år – det giver ro og energi hver eftermiddag at gå ned og bade.
Både på Søbadet og i Charlottenlund Vikingeklub er der sauna, og det er kun med til at berige badeturen yderligere (om vinteren). Man møder altid dejlige mennesker, som man kan få en inspirerende snak med – eller lade være, det er helt ok bare at sidde tavs og nyde freden. Ofte løber jeg derned – helt skønt energiopladende. Jeg kan nemlig godt til tider føle mig drænet i krop og sjæl – men altid gør et havbad godt !! Du må meget gerne kontakte mig, og jeg kan tage dig med på en prøvetur…. måske du vil søge optagelse ???!!!! Det ku´ da være hyggeligt !!!
Mange hilsner
Louise
Kære Louise.
Mange tak for din mail – ja, det ER skønt at få blodomløbet i gang med ultrakoldt vand … så får man blæst ALLE tanker ud af hovedet.
Jeg vil da overveje at søge optagelse … sauna lyder skønt – især når det bliver koldt igen i vejret.
Tak fordi du er med herinde.
Varme hilsner
Lone
Kære Lone,
Tusind tak for din video. Er glad du forresten har ændret formatet så jeg kan se dem på iPad og iPhone nu 🙂 Jeg blev sygemeldt med stress i april måned efter at have mistet endnu en central person i mit liv så kæmper med at komme ovenpå igen. Er begyndt at se sygemeldingen med stress som en gave på den måde at den tvinger mig til at prioritere i mit liv netop at fokusere på det der er vigtigt apropos din video. Mine kerneområder er at passe på mig selv så jeg også kan være der for min mand og datter. For lærer jeg ikke at være der for mig selv og elske mig selv som jeg er så vil stressen blive hængende og jeg vil svirre rundt som en flue i en flaske og brokke mig over alt og alle. Og så er jeg jo ikke den skønne prinsesse jeg vil være. Skide være med jeg har taget alt det på jeg tabte forrige år. Det er ikke vigtigt!! Lige et pip fra mig til vidunderlige dig. Kram Rikke
Kære Rikke.
Tak for din mail og hvor er det fint, at du har fået overskud til at se tingene fra et nyt perspektiv.
Nogle gange skal der ske noget jordrystende, førend kursen ændres … og det lyder som om, at det er sket for dig.
Husk, at du ikke er alene, og at ingen følelse varer ved med mindre du bliver ved med at trykke på den … og det er en oplysning, som kan bruges til at komme gennem og til at blive i en given sindsstemning.
Kærligst
Lone
Jeg ville bare sige tak for din video – og du kan tro jeg vil være med at til tænke de næste par dage over hvad der er vigtigt for mig! Det gav mig et smil på læben da du sagde det der med at vide at der er andre som gå og tænker over det samme som dig – det er jo helt vildt hyggeligt!
Ha’ en god dag allesammen!
– fra Laura
Kære Laura.
Jamen velbekomme og tak fordi du ser med – det er jeg glad for.
Jeg vil med glæde høre, hvad du oplever som værende VIGTIGT for dig.
Kærligst
Lone
Kære Lone
du rammer som altid fuldstændigt plet!
Man kan nemlig ikke bullshitte sig selv 🙂
For mig er det åbenbart en omgang bullshit at være på slankekur, men vigtigt at være på- gør hvad jeg synes følers godt kur 🙂
GLÆDER mig til den nye bog!
knus
Anja
Kæreste Anja.
Tak fordi du ser med herinde.
Min erfaring er absolut, at det overspisning er en form for kompensation, og når man ikke længere har brug for at kompensere; ja, så finder kosten sit niveau.
Det kræver en del at skifte fokus, fordi mad jo er nemt i den forstand, at meget af det, som I VIRKELIGHEDEN trykker, kan være sværere at håndtere … med mindre man:
1. Har tillid til tilværelsen
2. Har en oplevelse af selvkærlighed i alle celler.
Du er godt på vej, kan jeg fornemme – go girl! Husk, at du inspirere andre bare ved at gøre det for dig selv.
Kærligst
Lone
Kære Lone.
Vedr. mit indslag i går – gik det vist lidt fort stærkt.
Stor TAK for alt det, som du deler med os.
Selvom jeg er noget ældre end dig, så kan jeg rigtig meget bruge dine inspirationsvideoer (+ visualiseringsCD’en).
Jeg er gift med efterhånden ret store børn (14 år + 15 år), og nu oplever jeg, hvordan mit gamle mod på og lyst til SÅ MEGET melder sig, præcis som jeg oplevede det i mit liv som single indtil jeg var 38 år.
Jeg er et uroligt væsen, søgende efter…..ja, alle de mange GLÆDER, som findes i denne skønne verden.
Jeg finder stor GLÆDE bl.a. ved at være sammen med dejlige mænd. Tillader mig at komme dem tæt (min mand kender til mit behov og min klaustofobi ved det helt monogame parforhold (jvf. Dynamisk Parforhold v. Sara Skaarup).
Jeg finder RO ved mine daglige yogaøvelser, helst på badebroen på Søbadet – heelt sikkert sundt, det booster alle cellerne.
Jeg GROUNDER mit urolige væsen med dejlige løbeture langs vandet eller i Dyrehaven.
Jeg inspireres af mine dejlige veninder, mine kolleger og de skønne børn, som jeg har med at gøre som specialundervisningslærer.
Og jeg inspireres af så meget, bl.a. dine kloge og ærlige reflektioner og ikke mindst af den måde, som du så levende og autentisk “serverer” dem på.
TAK Lone !!!
Sidder nu i sommerhuset og ved at jeg i det kommende skoleår vil:
– danse i Karmaklubben. Det er glæde. Umiddelbar glæde og så sammen med andre !!! Skønt !
– meditation. Jeg vil så gerne blive bedre til at mærke efter. Alt går ligesom lidt for hurtigt her.
– sjovt nok så også for mig tidligere i seng. Jeg er helt sikker på, at tilstrækkelig søvn øger livskvaliteten. Alle cellerne er ligesom friskere og mere modtagelige og vågne. Skønt.
Lone, endnu engang TAK for alt det, du gør for os herude !!!!! og nyd nu den sidste sommermåned. Det kølige og smukke efterår er da også kun at glæde sig til !!!
Kærlig hilsen Louise
Kære Louise.
Dejligt at høre fra dig og tusind tak for din liste … og for dine dejlige ord. Det glæder mig, at du får noget ud af videoerne, de er også ment som inspiration og praktiske idéer til hverdagen.
Kærligst
Lone-din-med-badenymfe 🙂
Kære Lone!
En vigtig 😉 skelen til det der er vigtigt!
Tak for din udlægning af det vigtige!
Kram fra Sofia
Kære Sofia – velbekomme, det glæder mig, at du følger med herinde.
Kærligst
Lone
Kære Lone – it’s been too long!
Jeg har faktisk også haft fokus på hvad det EGENTLIG er, der har betydning for mig. Mest fordi jeg oplever, at jeg ofte beslutter mig for et eller andet og virkelig er overbevist om at det er VIGTIGT, men alligevel ikke kan få det til at virke og ender med at opgive igen – med dertil hørende skuffelse og følelse af fiasko. Efter at have grundet over hvorfor i himmelens navn jeg ikke kan få det “på sporet” og efter at have forkastet ideer som “du er bare et pjok” og lignende selvdestruktive tåbeligheder, så nåede jeg også til en følelse af at måtte skelne mellem vigtigt og VIGTIGT. Vi er rigtigt gode til at kaste om os med betydningsfuldhed og sige, at dette og hint virkelig er essentielt for vores trivsel eller succes, men sandheden er (min sandhed i hvert fald) at virkelig få ting er.
Derfor – hvis noget skal virke for mig og være motiverende nok til, at jeg gider foretage ændringer i mit liv, så skal det altså have en eller anden form for resonans med mit hjertes sang – altså det der VIRKELIG betyder noget for mig. Og det hjælper, at være lidt kritisk og spørge sig selv, på hvilken måde det man har gang i, er med til at støtte op om ens vej i livet. For mit vedkommende afsløres det, mere end ofte, at jeg er i gang med noget, jeg faktisk ikke tror på eller som ikke trækker i den retning, jeg ønsker at bevæge mig i. Og sådan kan man faktisk jagte sin egen hale i en menneskealder. Og føle sig frygtelig magtesløs og uden retning.
Det kan godt være svært, synes jeg, at slå autopiloten fra og spørge sig selv, hvorfor man gør, som man gør, men det giver også en ubeskrivelig frihed til at finde sin egen vej og et meget kraftfuldt og inspirerende udtryk. Det er også min erfaring, at når først formålet synes tydeligt og i overensstemmelse med resten af mig, så bliver modstanden mindre og det hele glider lidt lettere.
Når min datter eksempelvis går i børnehave, iført noget, der ville gøre cirkusklovne over hele verden, grønne af misundelse, så får jeg trang til at putte hende i pressefolder. Men når jeg så får kigget mig i spejlet og spurgt om det virkelig betyder noget for mig, er svaret; ikke en fløjtende fis. Hvad der derimod VIRKELIG betyder noget, er at hun er glad, elsket, modig og helt sin egen. Og så synger vi i stedet højt hele vejen til institutionen og jeg er er lykkelig. Og netop derfor ville kampen om klædeskabet også ende i drama og smækken med dørene. For hvor jeg måske kunne slippe afsted med at bullshitte mig selv, så gennemskuer min femårige mig med det samme.
Det gælder hele vejen rundt. Med mad, mænd, job, børn, osv. at vi ofte gør en hel masse, baseret på nogle forventninger vi ikke helt ved, hvor kommer fra og når vi finder forstørrelsesglasset frem bliver det tydeligt, at vi lige så godt kunne gøre noget andet. Dermed bliver det ligegyldigt og mister sin gennemslagskraft. Hvorimod det der VIRKELIG er vigtigt, finder vi en vej til – uanset hvad!
Jeg går i øvrigt også tidligt i seng, fordi det giver mig overskud til at gøre alle de ting jeg skal – og danse imens 🙂
Kram
Linda
Kære Linda – “resonans med mit hjertes sang”, hvilken skøn formulering.
ALLE: LÆS DENNE KOMMENTAR!!!
Jeg har absolut intet at tilføje og udover “tak fordi du er med herinde, Linda.”
Kærligst
Lone