Ligesiden jeg krydsede veje med frisøren Gun-Britt Zeller første gang for læææææænge siden på en Feminamesse, var jeg solgt (tror, det er 6-7 år siden).
Det, jeg oplevede – og om det er sandt for hende, aner jeg ikke, så ALT skrevet her står for min egen regning – var, hendes ægte ønske om at gøre sit til at kvinder gør det bedste med det, de har.
Hun arbejder, forskønner og løfter gennem håret – andre har samme mission og arbejder på andre måder. I nogle ører eller øjne kan det måske syne overfladisk, men sjovt nok er hår jo faktisk det, som rigtig mange kvinder ændrer på, når der skal ske noget nyt – eller når det nye er sket.
(Om Gun-Britt har den mission, har jeg jo i virkeligheden absolut ingen anelse om … jeg leger bare med tanken 🙂 )
I øvrigt købte jeg dengang hendes bog – og den er faktisk god, fordi den beskriver hendes opvækst, som ikke var nogen dans på roser, og baggrunden for mange af de valg hun traf, professionelt såvel som privat.
Den er ret inspirerende.

 

 

 

 

 

Den gang for længe siden på Feminamessen lovede jeg mig selv, at inden jeg var 35 år, ville jeg prøve at blive klippet af hende – og i fredags ringede jeg til salonen, egentlig havde jeg glemt den der “inden-35-år-aftale”, som mig og mig havde indgået, men jeg kom i tanke om den, da i dag sad i hendes stol og betragtede hende klippe mig.

Gun-Britt er 62 år, og hun er simpelthen en appetitlig kvinde – og det skal forstås på den allermest flatterende måde, du kan komme i tanke om. Hun er rolig, synker ind i sit arbejde og er samtidig nærværende … og virker utrolig sund og vital – og så er hun simpelthen en virkelig lækker kvinde.
Nu har jeg mødt mennesker nok til at vide, at alt sjældent er, som det ser ud til, og at “man” ofte kan projicere alverdens egenskaber og karaktertræk over på andre mennesker. Men det er i virkeligheden underordnet – det vigtige er (for mit vedkommende), at jeg i dag gjorde noget, som jeg længe, længe har ønsket (så længe at jeg havde glemt det – kender du det?? Det er vist et helt blogindlæg for sig selv), og at jeg oplevede en kvinde, som gav mig lyst til at passe virkelig, virkelig godt på mig selv, så jeg – hvis jeg bliver 62 år – kan nyde livet og opleve glæden ved at sætte mit aftryk på verden og efterlade den med noget, som ikke var der, inden jeg kom, og som i en eller anden form, vil leve, når jeg ikke er her mere som ‘Lone’.

Nå, men jeg blev klippet, og mon ikke der er nogen af Jer, som tænker “før- og efter-billeder”?
De kommer her (hendes salon har i øvrigt et meget lækkert toilet!):

Før:

 

 

 

 

 

Lige efter (bemærk krøllerne, som fikst blev lavet med glattejern … er der nogen, som gør det i virkeligheden??)

 

 

 

 

 

Nu (8 timer og en indkøbstur senere …):

 

 

 

 

Spidserne er tykke igen, og jeg har mødt en kvinde, som gav mig lyst til at passe bedre på mig selv.
Jeg kommer tilbage om 10 måneder til hårklip og kvindelighedsfix- det er sgu’ da en god investering!

 

Og så til det RIGTIG vigtige!
Det er nemlig dig.
Jeg er så glad for, at du læser med herinde, og det vil altså glæde mig (og sikkert også de andre, som læser med) at vide, hvem der inspirerer dig og hvorfor – du behøver ikke at skrive en hel fristil, bare nogle få linjer.