De sidste par år har budt på mange “udfordringer”, som det så politisk korrekt hedder.
Jeg er dog stor fan af ordet ‘problem’, fordi det ofte – for mit vedkommende – virker mere ærligt … og som vores gode ven Deepak Chopra siger, bærer hvert problem sin løsning.
I oktober var min problem, at jeg havde lidt af angstanfald siden marts … og de sidste to år har været træt og udkørt.
Drøn utaknemmelig følte jeg mig, for mit liv er godt: Mennesker jeg elsker, et job som tilfredsstiller mit ønske om at skabe rammer i hvilke mennesker blomstrer. En skøn lejlighed, dejlig lille bil … På papiret var alt godt – men der var noget galt.
Helt galt.
Angstanfaldene tog til – i juli lod jeg al min frustration gå ud over et menneske, som jeg elsker og har kæmpe respekt for i et mega raserianfald.
Not a pretty sight!
Den dag i juli gik det op for mig, at jeg var ved at udvikle en side af mig, som jeg ikke brød mig om.
Så noget måtte gøres.
Angstfaldene var åbenbart ikke nok.
Det var først, da jeg eksploderede og lod min frustration gå ud over en, som faktisk bare gjorde sig bedste, at situationens alvor gik op for mig.
Ja, jeg er sgu’ ikke altid den skarpeste kniv i skuffen – så derfor gjorde denne oplevelse, som videoen nedenfor beskriver, indtryk på mig i en grad, som stadigvæk er ved at blive integreret i mit væsen og mit liv.
Lad mig – og de andre seere – vide, hvad du får ud af videoen, og fortæl ENDELIG os andre, hvis du har en historie, som ligner denne, der kan inspirere os andre.
Kære Lone
Jeg elsker at gå en lang tur i Dyrehaven….. der er så højt til “loftet” ….. og store og små spørgsmål løser sig på magisk vis :o)
Masser af tanker og smil
Camilla
Kære Camilla.
Tak for dine ord – ja, i naturen er der højt til loftet … og det giver nyt perspektiv.
Kærligst
Lone
Kære Lone
Tusind tak for din nytårshilsen fra Copacabana…det lyder dejligt, at du er ved at finde tilbage i ‘nul’ og til din livslyst, kreativitet og energi. Det er vi mange, der glæder os over. Og tak for din ‘Nothing to Lose’ video – meget inspirerende. Ja, på det dybeste plan, er der intet at miste – men derfor har vores valg jo konsekvenser alligevel. Måske vi bare overdriver disse konsekvenser i vores sind af og til…Nå, det er en længere snak. Men GODT NYTÅR til dig også, og god tur hjem, når det er så vidt. KH Vaar
Kære Vaar.
Tak for dine dejlige ord og fordi du kigger med herinde.
Det er en rigtig fin distinktion, du kommer med – for du har ganske ret: Alle handlinger har konsekvenser, og som der sås, høstes der – og det er naturligvis vigtigt at holde sig for øje og være sig det bevidst.
Konsekvensen af at vælge ud fra frygt for at vælge “forkert” eller “miste” var den, som gik så klart op for mig, og den havde fået mig til at retfærdiggøre nogle omstændigheder … som ikke fik mig til at blomstre – snarere tværtimod.
Nå, min kære – det er nemlig en lang snak. Tak for dit input – det har givet mig stof til eftertanke.
Kærligst
Lone
Kære Lone
Jeg læste engang, at panikanfald opstår, når man kommer for langt væk fra sin sjæl. Lader man sin sjæl svæve uden at være opmærksom på, hvor den er på vej hen, så mister vi vores retning i livet.
Jeg ved ikke om det er korrekt eller ej, men jeg tror på, at vi har en sjæl og som lidelsesfælle ved jeg, hvordan du har det med dine panikanfald – man mister kontrollen og det kan være en skræmmende oplevelse i sig selv.
Måske har dine panikanfald været et tegn på, at du var ved at komme for langt væk fra din sjæl og ved at lade dig miste kontrollen gjorde universet dig opmærksom på, at det er et område, som du skal have fokus på i det nye år – at give slip og, at det er ok at miste kontrollen.
Jeg lagde mine panikanfald på hylden, da jeg fandt ud af, at jeg selv var med til at skabe dem. Jeg gik i panik over ting, som jeg selv var med til at nurse, pusle om og få til at gro – og det er der jo egentlig ingen grund til.
Vi finder alle vores vej i livet – nogle er mere opmærksomme på den end andre – og et langt stykke hen ad vejen, er vi selv med til at skabe det vi kalder vores liv.
Jeg har taget et ordsprog til mig, som jeg hørte i en film for mange år siden:
Get busy living or get busy dying
Det har jeg sagt mange gange til mig selv, når jeg føler, at jeg har løbet panden mod en mur. Citatet hænger også over for min seng, så jeg kan se det, hver morgen jeg vågner.
Du er på rette vej og jeg har stor respekt for, at du vælger at dele din oplevelse med andre.
Vi ses i Karma-klubben – længe siden jeg har danset!
Mange hilsener
Louise
Kære Louise.
Tusind tusind tak for dit indlæg og dine tanker – jeg lægger især mærke til følgende:
“panikanfald opstår, når man kommer for langt væk fra sin sjæl. Lader man sin sjæl svæve uden at være opmærksom på, hvor den er på vej hen, så mister vi vores retning i livet.”
og
“Get busy living or get busy dying”.
Jeg har intet at tilføje udover TUSIND tak fordi du deler af dine tanker og erfaringer til inspiration for mig og andre. Når du kommer i Karmaklubben, må du lige hilse på mig og referere til denne kommentar, så kan jeg nemlig få ansigt på dig.
Tusind tak.
Kærligst
Lone
Kære Lone
Først af alt – Nyd din tur i fulde drag og med god samvittighed:o) Og hvis du finder en måde at beame dine gæster til dig – så er jeg klar – beam bare løs – så tager vi en dans på stranden:-D
Det bringer mig videre til, hvad der kan give mig energi/live mig op på en af de mere tunge dage, for at danse til skøn musik er absolut en af de ting, der kan live mig op.
I det hele taget at bruge min krop giver energi, så en god cykeltur enten i skoven på MTB eller en tur på raceren på landevejene gør også underværker. På MTB’en er der ikke plads til andet end koncentrationen om skovstien, så jeg holder mig på julene, så det er en slags tøm hjernen for andre tanker aktivitet og samtidig lidt legende øvelse, mens racerkørslen er mere rytmisk meditativ tankegennemstrøm. Det er ofte under sådanne ture jeg får idéer eller løser ting der går mig på.
Den sidste kropslige aktivitet der kan gøre mig glad – ja, faktisk nærmest helt høj, er at spille et spil der hedder Ball Bouncer med mændene på min arbejdsplads. Et “knald på” spil, hvor jeg bruger mig selv fuldt ud og sveder som et sv..:o) Her er samspillet og modspillet med de andre en sjov faktor, og der bliver joket, bandet og jublet. Vi får også en del knubs – men det hører med til spillet. He, he – jeg bliver helt glad bare af at beskrive, hvad der gør mig glad:o) Så tak fordi du spurgte.
Jeg er absolut med dig i tankerne, hvad angår at gå i et hul trods at livet burde være dejligt, og synes det er super, at du melder ud, at selv en PowerPrinsesse kan løbe tør for Power. Ingen mennesker kan være ovenpå og køre max hele tiden. Og frygten for at miste øges ofte med vores succes. Det er derfor Buddhisterne mener, at livet er en lang lidelse. Det er nemt nok at forstå at man lider, når ens livssituation er ad helvede til, men idéen er at også lykken er lidelse, da der bag al succes og lykke ligger en risiko for at miste, og det ved vi. Så det er først i det øjeblik, at vi indser og virkelig accepterer, at alt er forgængeligt, at vi ikke frygter at miste (there’s nothing to loose) og derved kan nyde uden frygt og derved opnå fred og lykke (Nirvana). Det er bare sin sag at opnå:o) Vi er jo trods alt bare mennesker:o) Benny Andersen har skrevet et fint digt der handler om Lykken, som lægger sig lidt op af det, se her: http://www.udvalgte-ordsprog.dk/digte-om-lykke
Det blev til en lang smøre:o)
Nyd solen og varmen for mig! Og vend hjem med fornyet energi i sind og krop. (“Den lille Gumbas” kan også gøre mig glad.)
Kærlige hilsner
Lene
Kæreste Lene.
Tusind tak for din “lange smøre” – den er en fornøjelse at læse.
Dejligt at du deler de aktiviteter, som giver dig saft og kraft og energi.
Du kan tro, at powerprinsesser kan løbe tør for power … og for mit vedkommende sker det, når prinsessedelen ikke har plads nok – det kommer der vist en bog ud af på et tidspunkt 🙂
Nå, men jeg har lige fundet Benny Andersens digt, som du var så sød at linke til:
Lykken
af Benny Andersen
Der er noget særligt ved lykken
man kan blive helt glad
når man møder den
men også beklemt
står stille lidt
lister sig varsomt frem
som i et minefelt
og hver gang man sætter foden ned
– uden at ryge i luften
glemmer man enten at nyde lykken
eller bliver sur over ikke at vide
hvor længe den varer
så når modgangen endelig melder sig
er det en lettelse
som om man er kommet i sikkerhed.
Det er nu skammeligt
for der er noget særligt ved lykken
som man ellers ikke møder
måske ligger fejlen der
man kender for lidt til den
burde sætte sig mere ind i den
– jeg tror at det er en træningssag
Tak for dit bidrag herinde, Lene.
Kærligst
Lone
Hej Kære Lone
Tak for din ærlighed i det du gennemgår – og for det du sætter i bevægelse for os andre levende mennesker der jo også gennemlever vores egne udfordringer.
Min egen erfaring med at turde tro og tage chancer; har ja kostet penge og tryghed,
– men jeg er vokset indefra og blevet stærkere.
For mig er der et spørgsmål jeg forsøger at huske på -inden jeg jeg skal tage et valg;
“Er det til gavn for helheden, også for kommende generationer”
..det sætter tingene lidt i relief syntes jeg.
Tak for nu, jeg vil havde det med mig i det nye år.
Med Hjertet Dennis Brandbyge
Kære Dennis.
Mange tak for dit input og du har ret i, at det sætter tingene i perspektiv.
Det slog mig pludselig, at hvis noget faktisk ikke har indflydelse på kommende generationer … så er det, som nu virker så kæmpe stort for lille mig, måske ikke så stort og vigtigt i det store perspektiv.
Tak for de gode tanker du sætter i gang og for din tid herinde på siden.
Kærligst
Lone
hej Lone
Jeg har fulgt dig længe og har altid haft glæde af dine videoer. Sjovt nok har jeg samme problematik som dig. Jeg troede at en psykolog kunne hjælpe mig med at jeg kunne ændre mine mønstre men har oplevet stor glæde hos psykoterapeut/coaching. Han var hurtig til at opdage at mit problem var at jeg er bange for at miste. Jeg har fået anbefalet at læse “De fire leveregler” og glæder mig til den.
Jeg har desværre ikke kunne se videoen du har om at miste. Når jeg klikker på linket kommer din video fra stranden.
Knus
Kæreste Lone.
Har lige haft en videomaraton, hvor jeg har lyttet til dine altid skønne ord.
Det, der for alvor satte sig fast i mit hoved, var dine ord omkring, at hvis noget bliver for tungt, så er der ingen udvikling, for så bliver man bare mast.
Jeg har i de sidste år, sagt til mig selv, at i enhver situation er der en gave/udvikling, men det var som om jeg fik en åbenbaring og det skabte en enorm lettelse indeni. Nej, der er ikke nødvendigvis læring i alt, for det kan også bare blive for tungt, og her handler det jo om at være nænsom, kærlig og opmærksom på os selv. Det hjælper ikke at slå os selv oveni hovedet med, at vi ved Gud ikke kan finde den læring/gave, som vi fa….. Skal finde. YES!
Det betyder ikke, at jeg vil stoppe med at finde gaven i de mere udfordrende situationer, for det er stort, når lige netop den åbenbaring kommer, men det er okay, at der ikke altid er den store åbenbaring. Nogle gange er det bare træls… Punktum!
Jeg er så glad for, at du er kommet på plussiden af 0. Tak for dig.
Vi ses snart… Jeg kan bare mærke det :-).
Knus Henriette.
Stærk video, Lone! : ) TAK fordi du deler. Key point du kom ind at mærke, meget smukt : ) Der er i sandhed intet at miste – alt ægte, alt der er sandt, vil altid bestå<3 Glæder mig til at høre mere fra dig, kære Lone, og ønsker at du har det dejligt. Aller kærligst Susanne
Kæreste Susanne.
Mange tak fordi du ser med herinde.
Nogle gange skal “man” åbenbart helt væk fra sig selv for at kunne komme tilbage til kernen.
Kærligst
Lone
Hej Lone
Velkommen hjem. Håber de 5 uger var velgørende – husk at sundet ligger der, klar til eftertanke! Jeg glæder mig til karmadans i morgen da jeg er lidt “halt” for tiden. Har inviteret veninde til et lille japansk orgie og aftalt, at vi skal give den gas og danse efterfølgende.
kh
Bettina