Se de andre inspirationsvideoer, som jeg har lavet i løbet af de sidste år
Til dig, som har set denne video:
Mange mennesker kigger med herinde, og derfor vil det helt sikkert gavne andre, at du deler dine tanker om videoen og dine egne oplevelser, som har gjort dig klogere.
Del endelig, hvad du tænker nedenfor. Du ved aldrig, om netop dine ord er dem, som vil tænde lyset, lettet hjertet og gøre livet nemmere for et andet menneske.
Hej Lone
Du er så super sej og jeg elsker dine vidunderlige klarhedsøjeblikke. Denne video holdt jeg især meget af, fordi jeg er én af dem der har et venskabeligt forhold til min eks-mand. Folk har ofte sagt til mig, at det er utroligt, vi kan have så godt et forhold, og jeg har altid undret mig, fordi for mig ville det være underligt andet. Vi har 2 børn sammen og vi besluttede da vi gik fra hinanden, at vi ville gøre hvad vi kunne for at det ikke skulle gå ud over børnene. Det har så medført at bl.a. min datter har undret sig over hvorfor vi ikke kunne bo sammen, når vi nu var så gode venner og altid var enige om alting 😉
Men essensen i det her er 2 ting: For det første er det en beslutning man træffer, at man vil behandle hinanden ordentligt, uanset om man stadig ses eller ej når forholdet slutter.
For det andet er det meget vigtigt ALTID at være klar over at man er ansvarlig for sine egne følelser, Som du så rigtigt siger, andre kan ikke give os noget vi ikke allerede indeholder og hvis vi ikke anerkender dette, så er det vi bliver ulykkelige hvis folk pludselig “tager noget fra os” som var vigtigt, f.eks. kærlighed. Kærligheden er der altid, men vi kan skjule den ved at hade. Men som Martin Luther King så rigtigt sagde “Hate is too big a burden to carry”. Derfor vælger jeg kærligheden 🙂
Kærlighedsknus fra Annette
Kære Annette.
Mange tak for dit kærlighedsknus – det er modtaget med glæde.
Hvor det glæder mig, at du og din eksmand har formået at skabe en harmonisk videreførsel af Jeres romantiske forhold.
For mange har det ikke kunne lade sig gøre – selvom de givetvis har prøvet, og ingen skal føle, at de ikke har gjort det godt nok … it takes two to tango, som vi alle har erfaret.
Men uanset i hvilken situation læserne af denne blog står, så kan det være en støtte og glæde, at det kan lade sig gøre – at muligheden findes.
Tak for Luther King citatet – det vil jeg fluks skrive mig bag øret.
Kærligst
Lone
Hej Lone
Tak for din skønne video og guldkorn omkring kærlighed.
Du beskriver det så godt med dine tegninger og farver.
Jeg har også en kærlighed til min eksmand – for at ha bragt vores dejlige datter til verden for 13 år siden, og til mine ekskærester, for det de har lært mig og vist mig om livet. De har vist mig, sider af mig selv jeg ikke havde set uden dem. Jeg takker dem til evig tid og ønsker det går dem godt. Gid de ville modtage min kærlighed, velvidende at jeg ikke vil være kærester med dem, men blot vise dem kærlighed og taknemlighed. Det må blive på tankerne og mon ikke de mærker det <3
Dine ord gir mig et nyt syn på, at kærligheden ikke behøver at være angstfyldt at gå ind i – men det jeg gør den til. <3
Endnu engang TAK for din inspiration og indsigt.
Fortsat dejlig tirsdag til dig. <3
Kærligst Trine Isabella
Kære Trine Isabella.
Tak for dit input herinde.
Det glæder mig, at du nu har oplevelsen af, at kærlighed ikke er farlig at gå ind i – i virkeligheden er der vist ikke rigtig noget, der er farligt (motorveje, slagmarker og brasilianske slumkvarterer og den slags ting undtaget), så længe man er opmærksom på IKKE at ignorere de signaler, som ens krop/intuition/sjæl/indre stemme/kald-det-hvad-du-vil sender.
Og det er jo ofte dér, skoen trykker: At “man” overhører signalerne og så befinder sig i noget, som er ubehageligt, krænkende eller på anden vis ikke godt og nærende.
Jeg tror, det vil gavne dig at slippe ønsket om, at dine eks’er skal modtage din kærlighed og være lige så gode venner med dig, som du gerne vil være med dem. Umahro og jeg er velsignede, fordi vi har det på samme måde med hinanden, og jeg har faktisk været ret heldig med andre eks’er. Men jeg har veninde og bekendte, som ikke har gode relationer til eks’er, selvom de gerne ville.
Det er der jo mange forklaringer på, og alle relationer er individuelle, og jeg har ikke noget svar på, hvordan MAN opnår en harmonisk forandring fra kærester til venner – men jeg ved med sikkerhed, at du vil få mere ro, hvis du nyder, at dit forhold til eks’erne er godt og ikke lader det afhænge af, hvordan de har det med dig.
Det vil være naturligt, at I så ikke har noget dagligt med hinanden at gøre, men det har også meget stor værdi at have rolige relationer til folk, som ikke optræder på ens dørmåtte.
Nå, det blev en længere smøre, Trine Isabella, tak fordi du skriver herinde og deler dig selv med andre.
Kærligst
Lone
Glimrende indlæg, Lone. Fandt det via Facebook. Nu er jeg altså mand og med 53 år på bagsmækken måske lidt aldmodich elelr besserwisser osv, så det kan godt være at det er derfor, jeg oplever tingene en smule mere mere nuanceret eller multifacetteret end som du præsenterer det her. Mne jeg vil alligevel gerne dele MIN personlige oplevelse som en logisk udbygning af alt det gode og helt berettigede, du selv lige har delt.
For det første mener jeg der er flere faser/dimensioner end blot en grøn og en blå. I min verden kan jeg nemt forestille mig i hvert fald en eller to ekstra farver. Den ene (som jeg ser som den tredje i rækken) kunne meget være fx gul. Jeg ser den som den dimension, der så at sige følger efter den blå. Den er den fase, hvor jeg som den ene part i en tidligere kærlighedsrelation, til stadighed vil bære og mærke savnet efter den dybere sjælelige, kropslige, lsytmæssige, udviklingsmæssige, synkronicitetsmæssige forbindelse, som var, men på den anden side anerkender at den ikke er længere. Den er fasen hvor jeg ofte mærker lysten til at genforene mig og bekræfte alt det gode der var, men bevidst vælger at lade være i erkendelsen af, at kærligheden jo dybest set stadig er, men at det egentlig ikke tjener noget dybere formål at søge tilbage – fordi begge parter jo egentlig endte med at vælge hinanden fra og så at sige har healet sårene. Den er fasen som man har lyst til at dele om til vennerne og fortælle hvilke erfaringer den gav med på vejen. Altså: “Jeg elskede hende/ham helt vildt meget, men forholdet holdt ikke. Der er fuldstændigt fred, hvis vi mødes. Vi kan både mødes, kysse og kramme, hvis ehovet skulle være der, men vi gør det IKKE, for behovet for en fortsættelse eller for yderligere bekræftelse af hvad der var er som sådan egentlig væk. Men jeg vil altid bære vedkommende med mig i mit hjerterum…”
En anden form, som langt hen kunne have været “historien om MIT eget liv” er så den fjerde. Og den får jeg personlig lyst til at give kuløren lilla. Lilla som mikset mellem (dine farver) blå og grøn, men dælme også med mikset med masser rødt (for ren, uselvisk kærlighed), hvorved den bliver en dyyyyyb, spirituel lilla. Og så siden tillagt både glimtrende guld- og sølvtråde og bronze-farvede toninger (symboler for alle gaverne der fulgte med) og stænk af diamant-hvid visdomslys og champagne-farvede striber af gnistrende sjælelig sensualitet. Denne fjerde form vil jeg så tildele de potentiellle totale sjælemøder – inkluderende dem, der end ikke blev til fuldbyrde forhold elelr en- elelr flergangs-knald – men som efterlod mig med en dyb længsel over det der dybest set VAR potentiale for, men som ikke lod sig realisere pga. karmiske forhold, manglende synkronicitet, at man allerede var i et andet forhold, eller fordi vibrationerne syntes så overmenneskeligt smukke og store, at man enten ikek var rede eller havde mod til at gå den vej – VEJEN. Jeg tror nemlig at vi i livets løb møder en masse, som vi sagtens KUNNE VÆRE BLEVET soulmates med, dersom vi selv havde været klare til at tage skridtet og turde gå vejen. Når vi så IKKE gjorde dette, var det dels pg. andre meget konkrete valg, dels pga. det udviklingsstadie vi var nået til, dels et spørgsmål om aktuel synkronicitet (eller rettere manglende synkronicitet) på møde-tidspunktet…: Denne fjerde form er ekstremt potentiel. Den rumemr alt det der kunne have ført os langt ud på galakserne – både i retningen af kærlighed, visdom, glæde og harmoni – OG i retningen af noget helt uoverskueligt og så grænseløst transformerende, så det netop ikke blev til noget. For vi (læs; jeg) TURDE sggu ikke gå vejen. Det var for stort, for farligt, for smukt, for grænseløst, for potentielt, for højspændt, for spirituelt, for seksuelt, for tæt på grænsen til en så total overgivelse/opgivelse/kravlen ud af mit eget selv, mit id, min identitet, mine former, mit ego, min krop osv. osv. at jeg simpelthen ikke turde. Det var med andre ord nærkontakten med livets kim og døden og visdommen og “Gud” og den totale helhed og enhedsenergi, såååååh…… (SUK!) “Jeg TURDE simpelthen ikke gå vejen. Jeg var for fej. Men til gengæld gav denne kontakt med ALT’et mig følgende visdom med på vejen…..: (Og her kan den enkelte så selv fylde det ud, som man nu har lyst til).”
Denne fjerde form, den lilla, afspejler i virkeligheden forstadiet til en langt højere grad af selvkontakt, som nogle få af os er heldige at opleve, når vi virkelig har taget hele rejsen og er klar til at gå til et højere niveau. Sådan i Dalai Lama-agtig forstand. Det er det stadie, hvor vores ego ophører og hvor vor forbundenhed er komplet og samtidig fri. Måske en art ikke-fysisk tilstand.
Well; der er sikekrt mange andre gode bud på andre former. Også de rent seksuelle former, a la: “Jeg var så forelsket at jeg simpelthen ikke kunne (orkede) andet end at bolle/elske/knalde…..” Og de ikke-realiserede (og måske homoseksuelle eller vildt grænsesøgende) former. Og de hemmelige forhold – dem man enten dyrkede mutters alene eller udlevede i hemmelighed sammen med en hemmelig elsker, som (stort set) ingen andre nogen sinde hørte om elelr kendte til. Osv. osv.
Alle forhold har jo deres berettigelse, deres læreprocesser, deres healende virkning og deres sårende opgør. Så med dette vil jeg blot påpege at vi sikkert er mange, som har opleevet kærligheden i andre akkurat lige så valide former som de to to hoved-kategorier, du har valgt at dele med os, Lone.
For nogle er vejen i/med/mod kærlighed nem, for andre en nærmest uløselig livsopgave. Og alle de sædvanlige visdomsord om at man ikke kan elske andre før man kan elske sig selv osv. har jo relevans og delkes o slynges om sig med i dne kærligste mening. Men individets perception af kærligheden og den enkeltes vej er og bliver just individuel. Derfor kan vi altid lære af hinanden ved at give os selv den gave at dele vores oplevelser med hverandre og vove at komme med vores bud på “sanheden”.
Tak for dine mange underholdende, sjove, elskelige og tankevækkende indlæg i debatten. Glæder mig til at læse, hjvad du har at dele om samme emne, nr du er blevet 10, 20, 30, 40, 50 år ældre end du er nu, Lone PowerPrinsesse. Jeg håber vi en dag vil mødes, lige som jeg inderligt håber, at flere mænd vil deltage i debatten. Det vil være godt for begge køn om andre mænd også ville vove at sætte (andre) ord på deres tilgang til kærligheden, så debatten kunne hæves lidt over det sædvanlige “pik og kusse”-niveau.
kh PR
Kære Peter.
Tusind tak for dit velovervejede, personlige og meget oplysende indlæg.
Der er så mange fine nuancer og observationer – tak for det, Peter.
Det vil være ganske vidunderligt, om så mange som muligt vil skrive deres tanker, erfaringer og perspektiver til gavn og glæde for alle, som ser med herinde.
Kærligst
Lone
jeg har det på samme måde som alle jer, men hvad gør man for at bevare et venskab efter en skilsmisse. Også for børnenes skyld. Vi har det første halvandet år, kunne spise sammen, tage på ture sammen og lige opdatere over sms hvordan børnene har. Men det er gået helt galt, da min eks fandt en ny, som jeg under ham så meget. Men han vil ikke kommunikere og synes det er svært ikke at lade børnenes ønsker komme på sporet bare engang imellem. Feks vil min datter på 9 indimellem gerne besøge mig, holde fødselsdage sammen osv. Har ikke det der ligner fysisk lyst til ham og har prøvet at føre den venskabelige tone, men synes det er svært når jeg er den eneste der ønsker det sådan?
Kære Lone,
tak for din dejlige udlægning af kærlighedslivet. 🙂 som sædvanlig er du fantastisk inspirerende, når jeg trænger til det.
Tjae, det der med at være gode venner bagefter, det har jeg så IKKE oplevet.
Nr. 1 seriøse x-kæreste udviklede sig til at blive meget truende, da jeg havde sagt fra og ikke syntes, det var et særlig godt forhold for mig at være i mere (tog mig 7 år at indse det). Så derfor ses vi absolut IKKE.
Hvad lærte jeg af ham?? At livet ikke skal være FOR kedeligt og tilrettelagt, for så føler jeg mig spærret inde. At blive mere økonomisk ansvarlig selv.. At man skal kunne tale sammen i et forhold ellers går det ikke og det kunne vi ikke..
Nr. 2. seriøse x-kæreste viste sig at være en værre plattenslager og løgner om en masse vigtige ting i vores samliv. Hvad lærte jeg af ham?. At leve på en sten og at jeg ikke kan stole på mænd?? 😀 hvert fald ikke den mand HAN var…
Hmm, efter ham kan den næste kun være “GULDET”
Dog har jeg ikke haft travlt med at finde en ny. Er endelig nået der til, hvor jeg syntes det er fedt at være alene og pt. har jeg først opdaget det dagen efter, hvis nogen har vist mig interesse og flirtet med mig. Hmm, jeg er vist ikke helt vågen hvad det angår.
Næ, du, jeg nyder min alene-boble, med besøg af venner og familie en gang imellem..
Kæmpe Karmakram
Susan
Hej søde Lone.
Det er sjovt – for hvor har jeg ofte set dine video’er, og befundet mig nærmest samme sted.
En ting er sikkert – vi er i hvert fald aldrig alene om processen, vi går igennem. Det varmer.
Anyway – ville lige knytte en lille kommentar til din video ovenover.
Netop det du taler om
På det sidste, er det blevet meget klart for mig, hvordan alle realtioner vi har i vores liv (det være sig venner, kærester, osv.) – er der, fordi der er noget, vi skal lære. Vi tiltrækker helt naturligt mennesker, der kan viderudvikle og transformerer de dele i os selv, vi er parat til at kigge på. Som du siger, menneske er spejle. For mig, har jeg især oplevet hvordan kærlighed (til mænd) er en utrolig mulighed for udvikling.
Jeg har netop gået igennem en lang periode, hvor jeg har været meget, meget glad for denne her fyr.
Han har dog ikke villet mig 100 % – hvilket jeg nu er afklaret med, men det tog tid.
Men det vigtigste er egentlig den indsigt jeg fik. Jeg var i lang tid frustreret over, at jeg var så vild med ham, når det nu ikke var optimalt gengældt.. Så –>
Jeg er god til at stille mig selv spørgsmål (vejen til selvindsigt) – og pludselig en dag spurgte jeg mig selv: hvad får du ud af relationen, hvad er det særlige han får frem i dig (igen, som du nævnte, vi kan ikke være eller blive noget, vi ikke allerede er)
og pludselig, stod det mig klart HVAD særligt han gjorde ved mig.
Og i og med jeg forstod min relation til mig – forstod jeg også hvad det var for sider i mig selv, jeg havde brug for at dyrke mere. Og jeg havde behov for at finde disse sider, af mig selv, og ikke kun kunne være det i selskabet med ham. Og efter afklaringen, var det pludselig muligt at give slip..
Fordi jeg forstod, at jeg ikke mistede noget, og fordi jeg forstod, “årsagen” til min store kærlighed til ham.
Man kan sige:
Dem vi møder på vores vej, er vores lærermestre i at finde hjem (til os selv..)
Det er da virkelig smukt.
Det var lige lidt strøtanker, jeg fik lyst til at dele.
Knus, Cecilie
Jeg står netop i samme situation lige nu i mit liv, hvor jeg stadig er forelsket i en fyr, som bare ikke vil mig 100%. Det var faktisk ret så afklarende for mig det du skrev her! Så virkelig mange gange tusinde tak. Nu skal jeg så bare finde ud af hvilke sider det er at han fik fremkaldt i mig… Det ved jeg sørme ikke lige umiddelbart, jeg føler bare at det er ham der er fantastisk og gør mig glad. 🙂 tak for at du delte dine tanker!
Hej Lone
Tak for dine altid brugbare indsigter. Det er altid noget der er relevant for mig. Jeg skriver sammen med en vidunderlig mand og har lidt svært at tackle mine ruschebane følelser da det er mange år siden jeg har haft det sådan. Dejligt men desværre også meget sårbart. Er blevet såret så mange gange at jeg netop er lidt bange at åbne mig igen. Det giver mening at han vækker disse følelser og ikke giver mig dem men hvordan jeg kan “holde modet oppe” i nedgangstider er svært med følelser for uden ham er de jo lidt på retur.
Jeg tænker at det nok er min udfordring at lære dette nu.
Tak for du er så berigende
Virkelig en video der vækker genklang i mig. Jeg har kun haft to mænd hele mit liv, og den første kendte jeg fra jeg var 10 år. Vi blev kærester, da jeg var 14 år, og det sluttede, da jeg var 25 år. Det stoppede ikke fordi kærligheden var død, men fordi rammen gik tilbage fra grøn til blå. Man kan sagtens elske en person uden det er et godt kæreste match. Man har jo også forskellige standarder for, hvordan et godt parforhold ser ud. Har nu været sammen med min mand i 15 år og har en stærk fornemmelse af, at vi forbliver i grøn ramme til døden os skiller. Man giver altså ikke slip på en Jørgen 🙂 Tadaaaaa Gitte
Kære Lone,
Jeg synes, det er en super god video – og har du har nogle gode pointer. Det hjælper at tænke på, at man ikke behøver give slip på kærligheden. MEN – mit problem er egentlig ikke, om hvorvidt jeg skal give slip eller ej. Mit problem er mere, når eks’en giver slip. Det virker ulige i mit hoved, at jeg fortsat elsker en ekskæreste, der er gået fra én, og som man faktisk føler både har glemt én og måske i virkeligheden er lidt ligeglad med, hvordan det går med en. DET er for mig det svære ved kærlighed. Det er et godt citat om had (Martin Luther), men somme tider vil jeg hellere have at folk hader mig end er direkte ligeglad med mig. Den følelse at andre ikke en gang synes, man har ret til, at de har bar EN eller anden form for følelse overfor én – det er forfærdeligt. Jeg ved, du har mange, du skal svare og måske ikke føler videoen så meget mere nu, men jeg kunne virkelig godt tænke mig at høre, hvad du har af input til dette – altså, kort sagt: Dét at jeg godt kan beholde kærligheden til en eks i en anden ramme – men hvad er idéen med det, når den anden virker ligeglad og måske mest af alt er glad for at man ikke er i hans liv længere? For mig er det dér kærlighed gør avs – ikke det at jeg skal give slip på den. Men når ekskæresten giver slip på den og lader den forsvinde – og ikke en gang beholder den i den blå ramme!
Kærlige hilsener Julie
Hej Lone
Tillykke med fødselsdagen, skønne Powerprinsesse. Jeg er vild med dine videoer og jeg nød også foredraget “Slip slikket”på Helsemessen. Jeg kommer helt sikkert snart ind til Karmadans igen…I love it!
Kæmpe krammer
Charlotte
Kære Lone!
Jeg hørte din nyhedsvideo så snart den landede i min inboks. Den satte en del tanker på plads, som jeg i laaang tid har rodet med.
Jeg har (ind til i søndags) været i et forhold, der var godt og rart – men der var bare ingen, det jeg kalder ‘kærestefølelse’ tilbage. Ingen af os havde lyst til sex med hinanden. Det har taget mig lang tid at beslutte at afbryde forholdet – for jeg kan jo rent faktisk godt lide ham. Bare ikke som kæreste.
Din indsigt satte mange ting i relief – og det var lige pludseligt soleklart at jeg jo netop stadig har en masse kærlighed til ham – men rammen er høj og klar BLÅ.
Med dine ord i mine tanker tog jeg mig tid til at snakke vores forhold igennem i søndags – og sjovt nok var vi meget enige om at vi i dag er venner. Det føles simpelthen så rart at vide at jeg netop ikke har mistet noget – rammen er bare skiftet.
Så mange tak!!! Din indsigt fik mig til at indse hvor jeg rent faktisk var bevæget mig hen i mit eget liv – og gjorde at jeg fik rykket mig på en måde, der var udramatisk og konstruktiv!
Tak for dine tanker Lone. Jeg har aldrig tænkt på det sådan før, men det giver rigtig meget mening for mig – især set i lyset af det sidste brud, jeg har været igennem. Jeg har også fået fokus på, at det er afgørende, hvordan man oplever bruddet – i forhold til hvor stor smerten bliver. Og ja, jeg har stadig en lille krog i mit hjerte til hver og en jeg har elsket – også selvom vi ikke har kontakt. Ligesom dig ønsker jeg, at de har det godt, og det er en dejlig følelse 🙂
Kærligst
Maria
Fantastisk video, som giver rigtig meget mening for mig i forhold til min sidste eks.kæreste 🙂
Tak for inspiration og tanker som giver stof til egen refleksion 🙂