Facebookopslaget, der inspirerede disse tanker, fandt jeg til Jer.
Hvad får du ud af disse søndagfilosofierier?
Oplever du, at en kraft frisættes, eller at et perspektiv indtræder, når minder dig selv om, at du har sagt ‘ja’ til en given situation
Har du også oplevet, at nogle gange må noget ændres, så du kan vedblive at sige ‘ja’?
Har du prøve, at noget i en lang periode, var ‘ja’, men så ændrede du/verden/situationen sig, så det ikke længere var et klart ‘ja’?
Hej kære Lone
Først og fremmest skal du have mange tusind tak for at du vil dele dine tanker og formidle din grundlæggende positive og konstruktive tilgang til mennesker og livet, som jeg får meget ud af! Det er tanker og livserfaringer, som jeg nogle gange også selv har haft. Nogle gange går der lang tid, før det rigtigt har bundfældet sig, hvad du fortæller om, men denne gang vil jeg gerne komme med en kommentar.
Jeg tror på en sandhed, som jeg ofte husker mig selv på nemlig:
Jeg har lov til at skifte mening!
Eller som en anden politiker har sagt “Man har et standpunkt til, man tager et nyt”. Det skyldes, at man har lov til at udvikle sig og blive klogere på livet og på mennesker. Hvad der var rigtigt i går, behøver ikke være rigtigt i dag. Man skal selvfølgelig være tro mod sig selv, men det er ok, at man lige pludselig fra den ene dag til anden kan blive træt af f.eks. marcipan, selvom man tidligere har mæsket sig i det og lovprist det til alle i ens omgangskreds. Nogle mennesker bliver måske overraskede over, at man ændrer holdning, og de holder nogle gange én fast med kommentarer som:”Jamen, du elsker jo marcipan!”
En anden vigtig ting at huske på er at skelne mellem følgende:
1) Hvad man kan ændre på
2) Hvad man ikke kan ændre på.
Når man er i lufthavnen, skal man igennem en masse bøvl, som man ikke kan ændre på, men man kan prøve at få det bedst mulige ud af det ved at smile og udstråle positiv indstilling, så det glider så smertefrit som muligt. Jeg var engang i Wiens lufthavn, hvor flyet var forsinket, og stewardesserne var blevet mere og mere stressede over forsinkelsen. Folk var generelt sure, og der var en dårlig stemning, men i stedet for at blive sur over alle de ting, der måtte aflyses som følge deraf, sad min kæreste og jeg sammen med en af hans tidligere studiekammerater (som vi tilfældigvis havde mødt i ventesalen) og strikkede nogle sjove scenarier sammen om, hvad der kunne være sket, siden flyet var forsinket. Vi kunne jo ændre på, hvad vi ville bruge ventesituationen på. “Praktikanten skulle da have lov til at prøve at køre kufferterne ind, men fejlede, at de ville i stedet køre os til Kbh, mm.” Vi kunne ikke gøre fra eller til i situationen, så vi hyggede os i stedet for. Vi ville jo ikke være kommet hurtigere frem af at brokke os.
Kærlige tanker
Birgitte