På turen hjem efter KarmaKlubbens dansefest i aftes kom jeg i tanke om, hvordan jeg som barn og teenager glædede mig til at blive voksen.
Voksne kan jo selv bestemme, hvad de vil og ikke vil; der er ingen forældre til at sætte grænser, eller til at sige “så længe du er under 18, kan du ikke selv bestemme det”.

Som de fleste med tiden erfarer, er denne barne definition af begrebet ‘voksen’ en sandhed med modifikationer. Mange voksne er fangede af deres egne tanker om, hvad “man” kan og ikke kan, hvad “man” bør og ikke bør, hvad der “er okay” og “ikke-okay” og grænser, som befinder sig i ens eget hoved er jo ikke noget, der med ét ophører til en bestemt fødselsdag.
Med voksenlivet følger friheden, og med friheden følger ansvaret – ansvaret for at sætte og bryde sine egne grænser; konsekvensen måles omgående i livskvaliteten.

Under festen i aftes så jeg en del grænse-opløsende opførsel, som netop giver denne skønne følelse af frihed og løssluppenhed:

– en rum fuld af voksne mennesker (“voksne” som i den slags med kørekort, jobs, pensionsopsparinger etc.), som hoppede, dansede og sang med på det gamle Backstreet Boys nummer ‘Backstreet’s back’
– en masse store, stærke og maskuline mænd som skrålede med på ‘It’s raining Men’
– en kvinde lagde sit første besøg i Karmaklubben på sin egen fødselsdag … og hun kom alene, men havde en fed aften og fik danset løs med alle mulige, hun ikke kendte tidligere
– jeg fik mig en dejlig sving-om med Karmaklubbens – vistnok – ældste gæst, Ralf, til Alphabeat; han kan hele teksten til trods for, at han kunne være bedstefar til bandets medlemmer
– en ny gæst kom først kl. 22.30, hun havde ikke rigtig troet på, at dansegulvet var i gang fra kl. 20. Hun blev klogere 🙂

Grænser, der har rod i fysisk og mental selvopholdelse, er formålstjenlige – ingen kan jo gøre eller være noget for andre, hvis depoterne er tomme eller tanken er brudt sammen.
Grænser, der har rod i alle varianter af, “hvad hvis det ser dumt/kikset/grimt/tumpet/åndsvagt/skørt ud”, kan med fordel brydes.

Min personlige erfaring er, at dansegulvet er et perfekt sted at øve sig i at bryde grænser af sidstnævnte karakter. Når disse nedbrydes, så kan livssaften og livskraften strømme ud; derved bliver det nemmere og sjovere at deltage i livet – det er jo trods alt derfor vi er her …

– og jeg er utrolig glad for, at vi – kære alle sammen – er her sammen her på livets dansegulv.