Problemer giver livet formål

Som 16-årig troede jeg, at hvis bare alle mine problemer forsvandt, så ville jeg blive lykkelig. Samme år læste jeg min første selvhjælpsbog ‘Vejen til Kraft – fastfood til Sjælen’ af Barbara Berger. Den ændrede mit liv, fordi den gjorde mig opmærksom på, at:

– det, jeg tænkte om mig selv – og især om andre – ikke nødvendigvis var sandt
– jeg havde indflydelse, hvor meget plads tankerne fik i min bevidsthed
– jeg lærte at sige: “Lone-skat, shut up!”
Mit største problem var nemlige dårlige tanker – og dårlige tanker giver dårlige følelser, som manifesteres som dårlige handlinger.
(ordet “dårlig” er i denne sammehæng ét ord for varianter af negativ/destruktiv/fordømmende/vred/ond/misundelig/selvhadsk/uvidende/indsæt-selv-flere)

Jeg fik det bedre … over en periode på 10 år.

Havde du fortalt den 16-årige Lone, at problemer er en del af livet, så ville hun have sagt, at så gad hun fandme ikke leve, og at problemerne stod jo i vejen for et tilfredsstillende liv.

Men her 20 år efter er det blev særdeles klart for mig, at uden problemer er der ingen tilfredsstillelse. En del af livet er jo netop at konstatere, hvad der ikke duer, og så eksperimentere med finde ud af, hvad der skal gøres anderledes.
Kan man holde hjertet åbent, modet oppe og tilliden på plads, er det oftest en spændende rejse at finde ud af, hvordan man skal gebærde sig anderledes.
De problemer, jeg har løst indtil videre, har alle bragt mig i kontakt med mennesker, som mestrede netop dette område; menneske jeg aldrig ville havde mødt, hvis problemet ikke havde larmet så meget, at jeg søgte en løsning.

Løsninger kommer ikke altid nemt, og ofte kræver de, at man træder ind i en anden etage af sin bevidsthed fra hvilken, der handles anderledes. For nogle år siden havde jeg et problem, hvis løsning jeg ikke turde give mig i kast med at søge. Problemet syntes nemlig så uløseligt, at det var tryggere ikke at søge løsningen … for hvad nu hvis der ikke var en løsning i mit tilfælde. Det var der naturligvis, og den løsning har jeg delt med mange andre kvinder i kapitlet ‘Vejen til det Store O‘ i bogen ‘Fra pæn pige til PowerPrinsesse’.
I går eftermiddags talte jeg med en ny veninde; vores kemi og oplevelse af sjælegenkendelse er gensidig, så nu er vi ved at lære hinandens historie og nuværende livssituation at kende. Hun fortalte mig, hvad hun bokser med (at finde sig selv efter jobskifte, skilsmisse, flytning), og jeg hørte mig selv sige følgende:
– Ja, jeg er ved at finde ud af, hvordan jeg kan lave karmafester i København og Aarhus, føre mine andre idéer ud i livet og afholde foredrag uden at brænde sammen af stress.
Nogle gange går det godt, andre dage skidt, men jeg er fortrøstningsfuld. For 10 år siden var jo aldeles clueless i forhold til mine forhold mænd og seksuel nydelse; og de to ting har jeg simpelthen tjek på nu.
– Nå, sagde min nye veninde, det lyder sgu’ da fedt.
– Ja, sagde jeg, det er det også, men det har også taget mig mere end 10 år at få styr på det, men nu ved jeg, præcis hvad der skal til for, at det virker. Så nu er jeg gået i gang med at finde ud af, hvordan mit liv skal indrettes, så jeg fungerer optimalt. Det er nyt,og jeg øver mig, men når mit forhold til mænd og sex kan falde på plads – så kan det her også.

I den selvhjæpsverden jeg på sin vis selv er en del af, findes en del fælder, en af dem er, at et problem ikke må benævnes som sådan, men at det skal hedde en “udfordring”.
Argumentet er, at ordet ‘problem’ indikerer negativitet og disharmoni, og af nogle mennesker opleves det, som noget farligt, der for enhver pris må undgås.
Men sagen er, at de problemer, du og jeg bokser med, i deres natur giver anledning til nogle ønsker om, at tingene skal være anderledes. Dette er bestemmende for, i hvilken retning vi kigger, under hvilke sten vi søger, hvilke bøger vi tager ned fra hylden, foredrag vi melder os til, og mennesker vi vælger at omgiver os med. Og det er jo livets indhold.