Man kan løbe sur, tør, afsted, vild, af sporet – for nogle uger siden gik det op for mig, at jeg har løbet linen ud på alle fronter, og det påvirkede alle aspekter af min liv.
Sjovt nok er jeg et af de mest priviligerede mennesker, jeg kender:
Mit job er meningsfyldt.
Mit hjem passer lige til mig.
Min krop er som udgangspunkt sund og rask.
De materielle ting, jeg har brug for, har jeg.
Jeg har et givende parforhold.
Min lillesøster er (stadigvæk) mit kæreste eje. (Masser af storesøsterejerfornemmelser hér 🙂 )
Mine venner er elskelige, sjove, givende, inspirerende, tolerante.
Alligevel gjorde jeg det – igen.
Arbejdede mig selv i gulvet – uden selv at være klar over det, vel at mærke.
Og det var først efter et par kære veninder OG min kæreste OG en arbejdskollega bemærkede, at jeg var begyndt at snøvle, miste hukommelsen og se noget “brugt ud”, at jeg besluttede at trække stikket lidt.
En gård i Tyrkiet er mit foretrukne genopladningssted.
I august sidste år var jeg her også.
Af samme årsag.
Sidder du derude og har oplevelsen af, at du banker knolden ind i den samme mur igen og igen?
Well, min ven, du er ikke alene.
Jeg skal lære at forvalte min energi – du skal måske lære noget andet.
Os mennesker gennemgår ofte de samme processer, omend i forskellig forklædning.
En stor del af tiden i “min” hængekøje bruger jeg på at blive stille nok, så jeg kan blive åben for at se, hvordan min tilværelse – og mit væsen – skal justeres, så min arbejdsiver nærer mig og andre – i stedet for at slå mig ud.
Forhåbentlig vil naturens kraft fryde dig gennem disse billeder.
– Se tid og sted for kommende karmafester i Aarhus og København
– Læs et par gratis kapitler af bogen ‘Fra pæn pige til PowerPrinsesse
Kom med på nyhedsbrevet og få invitationer til Fester og Foredrag
