I fredags gjorde jeg noget for første gang: Kl. 23 gik jeg hjem fra karmafesten i København og overlod ‘god-nat-og-tak-for-i-aften’-afslutningen til en anden person.
Det gør jeg ikke igen. At invitere til fest og selv gå hjem – det duer sgu’ ikke for mig; jeg vil gerne se mine gæster i øjnene og sige farvel til dem.
Nå, men så er det prøvet – jeg har nemlig lovet mig selv at prøve nogle nye måder at gøre tingene på, så min livslyst og livsgnist kan blive ved med at brænde til glæde og opmuntring for dem, som møder op til det, jeg sætter i vært, men uden at jeg går i brædderne.
Som nogle af Jer ved, har jeg døjet med stress og angstanfald i løbet af de sidste par år, og blandt andet derfor drog jeg på yogaferie.
Selvom jeg nu har det væsentlig bedre, har jeg indgået en “alvorlig” aftale med min familie og tætte venner om at lave om på de mønstre, som gør, at filmen knækker for mig … om man så må sige.
En af de aftaler er, at når jeg er rigtig træt, så skal jeg gå i seng – og lade være med at blive oppe for at arbejde. Dette gælder både i mit hjem og ude. I går blev jeg kollaps-agtig træt kl. 23, derfor overlod jeg opgaven om at ønske god nat og god hjemtur til et medlem af personalet.
Hvorfor skal I nu vide dette?
Jo, et par af Jer har mailet mig for at høre, om jeg er ok – og det er jeg 🙂
Men egentlig deler jeg årsagen af en anden grund:
Sidst på aftenen så jeg ved garderoben en gæst, som så ud til at være lidt ved siden af sig selv, og jeg spurgte, om alt var ok, om der var noget, vedkommende havde brug for.
Gæsten svarede med tårer i øjnene, at det havde været så dejligt at komme til fest, men nu var det som om, at bægret var fyldt og skulle lige til at løbe over. Så NU var det tid til at komme hjem – lige NU.
Vi talte lidt om, hvordan det er at have det sådan, og blev enige om, at det værste ved at skulle rejse sig efter at være nedlagt med stress, burn-out, overbebyrdelse eller hvordan man nu ønsker at benævne det, er, at man ikke kan genkende sig selv.
Dennne gæst plejer nemlig at være en af dem, som fyrer den af hele aftenen, og først går hjem, når lyset tændes. Men sådan er det ikke … i øjeblikket. Mit hjerte åbnede sig helt og aldeles for denne gæst – for mon ikke de fleste af os kender den process i en eller anden grad: At skulle blive sig selv igen – men på en ny måde.
Se, kæreste mennesker – man ved aldrig nogensinde, hvordan andre mennesker har det.
Ingen ser alt, hvad der også bor bag bag smilet, bag tøjet, bag makeuppen, bag slipset, bag håret, bag ordene – eller mangel på samme.
Der er stor grund til at udvise medmenneskelig venlighed, mildhed og blidhed mod sig selv og andre.
Inden jeg faldt i søvn i går, tænkte jeg på gæsten og ønskede, at vedkommende også husker på, at nogle gange må alt falde sammen for at falde på plads.
– Se tid og sted for kommende karmafester i Aarhus og København
– Læs et par gratis kapitler af bogen ‘Fra pæn pige til PowerPrinsesse
Kom med på nyhedsbrevet og få invitationer til Fester og Foredrag
