Efter at have gentaget et mønster, som har givet mig tre voldsomme stress-sammenbrud, øver jeg mig i at gøre tingene anderledes.
Mit normale mønster er: Arbejde, gå-sent-i-seng, arbejd-arbejd-arbejd, gå-endnu-senere-i-seng FALD-ned-i-et-mørkt-hul-kan-intet-overskue-indhyllet-i-sort-gelé, få det bedre – og gentag så.
Det anderledes består i at få sovet nok, holde flere pauser, være ekstremt opmærksom på, at selvom jeg elsker mit arbejde med alle mine celler, så skal der ro, fred og væretid til – ellers vælter toget, Lone.
Det kræver daglig bevidsthed at lukke computeren og tage pauser, da mit arbejde – efter min egen mening – er fantastisk sjovt og gavnligt for Jer, der følger det, der kommer fra mit hjørne af verden.
Der er absolut intet odiøst i min historie – heldigvis; jeg er en af de der helt normale ildsjæle, som ikke kan finde ud af at brænde uden at brænde ud … MEN jeg er faktisk ved at blive bedre, og i dag er et godt bevis herpå.
Weekenden står i Karmafesternes tegn – fredag i Aarhus og lørdag i Københavnstrup. For at undgå for megen transport på for kort tid, er jeg draget til Vejle torsdag, så tager det nemlig mindre end en time at køre til Aarhus i morgen, fredag. Egentlig kan jeg bedst lide at være hjemme i min lille, dejlige lejlighed, men til min familie og tætte veninder har givet mit ord på, at jeg vil gøre en ihærdig indsats for at omlægge mit liv, så jeg ikke kører i sænk.

Lidt udenfor Vejle ligger Comwell Kellerspark, og kan man ikke være hjemme i sin lille hule, så er dette faktisk et godt alternativ. Her er arbejdsro, så “man” kan arbejde på sin nye hjemmeside. Naturen er helt og aldeles pragtfuld, og det nærer min indre Ronja Røverdatter at strejfe omkring i den omkringliggende natur. Der bliver nemlig så megen fred i knolden, at der kan boble nogle indsigter op til overfladen, og nu kommer vi til det med årsager:
– Se tid og sted for kommende karmafester i Aarhus og København
– Læs et par gratis kapitler af bogen ‘Fra pæn pige til PowerPrinsesse
Kom med på nyhedsbrevet og få invitationer til Fester og Foredrag



