Den 1. oktober 2009 udkom bogen ‘Fra pæn pige til PowerPrinsesse’.
Tre versioner i fire oplag er det blevet til. Tak til alle Jer, som har skrevet, mailet og stoppet mig på gaden, på Molslinjen for at sige tak for bogen. Det er mig, der takker. At andre får glæde af mine indsigter og erfaringer er kilde til uendelig glæde.
I denne anledning har jeg gjort status over de fem år, der er gået – OG alle bogen kapitler lægges ud til fri læsning hver 2. dag hele oktober måned.
Vi starter her:
Forord
Jeg håber, at det du – blandt andet – får ud af denne bog, er mod.
Mod til at give det, du gerne vil give.
Mod til at sige det, du gerne vil sige.
Mod til at modtage det, livet har til dig.
Mod til at spørge om det, du gerne vil vide.
Jeg kender bedre end nogen anden angsten for afvisning, for at åbne hjertet, for at være sårbar og for at gøre noget forkert – for de fleste, er den nok et livsvilkår. Men hvor meget den får lov at fylde i din hverdag, det bestemmer du.
Næste gang der er noget, du ikke tør at sige, gå i gang med, bede eller spørge om – så husk på de 60.000 kvinder, der også har haft fingre i denne bog.
Ligesom dig øver mange af dem sig også i at være modige på de områder, hvor de er bange; langt de fleste mennesker har mindst et ‘bange-område’. Også selvom det ikke ser sådan ud på overfladen.
Når du er modig, sætter du ind på kontoen for alle os andre – så kan du ikke være modig for din egen skyld, så vær det for hele den gruppe af kvinder, som du tilhører.
For at samle mod, så sig til dig selv: “Jeg er støttet, jeg er elsket, jeg hører til, og der er masser af plads til mig, som jeg er lige nu.”
For det er sandheden.
Tak fordi du har lyst til at læse bogen – rigtig god fornøjelse.
Indledning
Størstedelen af mit liv har jeg følte mig alene, kikset og sårbar. Lidt som en skuespiller, der medvirker i en film uden en defineret rolle eller den fjerneste idé om, hvad handlingen går ud på. Følelsen af usikkerhed og utilstrækkelighed har været baggrundsmusikken gennem min tilværelse, og den har forpestet alt for mange år af mit liv. Den har afholdt mig fra at have det så sjovt, som jeg kunne have haft det. Den har mudret mine forhold til andre mennesker.
Den har gjort mig mere optaget af, hvordan jeg så ud, end hvordan jeg havde det.
Den har gjort andres mening mere vigtig for mig end min egen.
Den har gjort, at jeg engang tænkte, ”hvis dette er livet, så tror jeg faktisk ikke rigtig, at jeg gider.”
Jeg har brugt for meget tid på at håbe, at nogen eller noget ville dukke op give mig et manuskript eller bare nogle stikord, så den underliggende angst for at være for meget, for lidt eller simpelthen helt forkert kunne kommes til livs, og livet rigtig kunne begynde. I en desperat jagt efter ”den ægte mig”, kastede jeg mig i de tidlige teenageår ud i at læse alverdens bøger om, hvordan man udlever sit potentiale og bliver den bedste udgave af sig selv. Bøgerne har også været gode nok, men det med at skulle sige positive bekræftelser til sit eget spejlbillede og lave lister over alt, hvad man elsker ved sig selv, var altså svært for mig.
Skal jeg være helt ærlig, følte jeg mig til grin over for mig selv.
For det første følte jeg ikke, at jeg havde noget potentiale at folde ud, og for det andet ville den bedste version af mig stadigvæk være ret ringe – og det gjorde, at ”den ægte mig” i virkeligheden ikke var værd at stræbe efter, når det kom til stykket.
Så jeg gav op. Det er ikke særligt proaktivt eller tag-ansvar-for-dit-liv-agtigt, men jeg orkede simpelthen ikke mere. Jeg ville bare være i stand til at leve i fred og fordragelighed med den, jeg nu engang var. Og sjovt nok begyndte jeg lige så stille og roligt at blomstre, da jeg opgav jagten og lod mig selv være lidt i fred.
Nu er det endelig gået op for mig, at ’den ægte mig’ ikke skal jagtes frem, hun skal elskes frem. Det er et valg, som skal træffes dagligt.
Bogen er ikke en vejledning i at blive evig lykkelig, få slanke lår, få en kæreste eller blive en sexgudinde. Til gengæld er bogen en lang fortælling om, hvordan jeg overkom den nagende usikkerhed og angsten for at være for ikke at være som de andre.
Vækkede du mig midt om natten og bad mig nævne tre ting, som var skelsættende, var det da jeg:
– lærte at være blid ved sig selv
– holdt op med at bytte sex for kærlighed
– besluttede sig for at tro på, at universet aldrig tager noget, med mindre der kommer noget bedre
– lærte om klippetid
– begyndte at lave regelmæssige suppetjek
Der er meget, jeg ikke ved en pind om, men jeg ved, hvordan det er at være slave af sin egen usikkerhed, og hvordan angsten for andres mening kan gøre én helt deform. Jeg ved, hvordan det er ønske at være en anden. Jeg ved hvor stressende, det er, altid at prøve at regne ud, hvordan man opfører sig ”rigtigt”. Jeg ved, hvordan det er at være nervøs for at sige noget af frygt for, at andre synes, man lyder plat, uintelligent eller dum.
Jeg har fundet nogle meget konkrete metoder og måder at tænke på, der virker for mig, så jeg ikke længere er slave af mine tanker og følelser. Måske er dit udgangspunkt ikke præcis det samme som mit, men jeg har erfaret, at selvom mennesker er forskellige og står forskellige steder i livet, så er der faktisk mange ting, som fundamentalt er ens.
Indimellem sker det da selvfølgelig stadig, at usikkerheden kommer på besøg – men til forskel fra før ved jeg nu præcis, hvad jeg skal stille op. Jeg er ikke bange for usikkerhed eller andre såkaldt negative følelser mere, fordi jeg ved, hvordan de skal håndteres, så der kommer noget konstruktivt ud af dem.
Man siger, at et gram teori svarer til et ton praktisk erfaring. I denne bog får du plads på første parket til de begivenheder i mit liv, der har flyttet mig. Situationer, der har givet mig de erfaringer, som har gjort, at jeg nu er glad for at være den, jeg er. Og det er store ord fra en, som engang ønskede sig en personlighedstransplantation!
Når du læser bogen, vil du formentlig klukke af grin ind imellem, og det er du velkommen til – det gjorde jeg også da jeg skrev den. Indimellem løb der også en lille tåre, og sommetider orkede jeg bare ikke at skrive mere. At skrive en bog er lige som at leve et liv, nogle gang kører det derud af, og andre gange går tingene i hårdknude.
Jeg er taknemmelig for at være landet et sted, hvor livet forekommer fascinerende, sjovt, overraskende og ind imellem også direkte eventyrligt. Og jeg ville ønske, at jeg ikke havde spildt så meget tid på at være en pæn pige, men hvis du kan få noget ud af mine erfaringer, så er det jo sådan set ikke spildt. Men dertil skal det lige siges, at jeg så ikke bruger et sekund mere af mit liv på pænhed – jeg er helt færdig med at prøve at være noget, jeg ikke er.
Kapitel 1: “Mor, jeg får aldrig nogen Veninder” – ligger her på fredag.
– Se tid og sted for kommende karmafester i Aarhus, Odense og København
Kom med på nyhedsbrevet og få invitationer til Fester og Foredrag
