I mange år har jeg udmærket vidst, at det for mit væsen er optimalt at nyde før jeg yder – istedet for at yde og så nyde; hvilket for mit vedkommende var relativt nemt som studerende, da studiet ikke trak voldsomt i mig.
Men nu – 12 år senere – er jeg selvstændig og ELSKER at arbejde, fordi min mission er at skabe rammer i hvilke mennesker blomstrer, så det er mig stort set umuligt at lukke ned.
Smart nok er det jo så, når kroppen lukker ned, for så er det intet valg – det er effektivt, men smertefuldt.
Nå, al stresshalløjet gider jeg ikke at bruge flere ord på, du kan finde mange blogindlæg, hvor dette emne dækkes.
Derimod bruger jeg overordentlig meget krudt på at finde ud af, hvordan man brænder for sit arbejde – men uden at brænde ud.
‘Nyde førend yde’-metoden er jeg ved at genopdage, som det ses i videoen nedenfor, hvor jeg trods fire siders to-do-liste alligevel tog ud i mine forældres have og bruge formiddagen på at plante og feje blade sammen.
Eftermiddagen brugtes til arbejde – effektivt og fornøjeligt, fordi jeg valgte at fylde brændstof i tanken først.
