I oktober måned er det præcis fem år siden, at bogen ‘Fra pæn pige til PowerPrinsesse’ udkom.
I årene efter fulgte mange, mange foredrag i hele Danmark – og jeg elskede hvert eneste foredrag, hver eneste samtale og hvert eneste knus fra tilhørerne bor stadigvæk i mit hjerte.På samme tid fik jeg idéen om at skabe KarmaKlubben; en dansefest med tidligt starttidspunkt og plads til alle slags danseglade folk.

Der var knald på, sent i seng og tidligt op, en uendelig to-do-liste, mange kasketter på det samme hoved, og en oktoberdag i 2010 holdt jeg foredrag i to forskellige støvler – med 1,5 cm forskel i hælhøjde!!

En november morgen blev der pludselig helt mørkt i min krop og hjerne. Jeg kunne ikke komme ud af sengen, og blev i den gennem flere måneder – med mindre der var foredrag eller fest.
Kærligheden til andre mennesker, var nemlig det eneste, der overdøvede det sorte gelé.

De næste år var hårde at komme igennem; men kærligheden til menneskene bag skærmene, som har gavn af det, jeg sender ud, og min glæde ved at se mennesker blomstre og danse til Karmaklubfesterne var et lille lys i mørket.

IMG_2073

I august 2014 overtog lyset igen, og jeg har gjort mig ubetalelige erfaringer, som vil tjene mig – og de mennesker, der hører på mig – fremover.

 

“Alt er Støtte” har jeg sagt i 16 år – og det gælder stadigvæk … også når det ikke ser sådan ud.