Endnu en dejlig Karmafest i Aarhus er til ende, og denne gang slog det mig, at Karmaklubben i dén grad dufter af familie – på den fede måde.

En kær stamgæst, Jimmy, har mødt sin smukke kæreste hos os … og sørme om ikke de fik en lille pige i november. Sjovt nok er Jimmys far også blevet karmagæst på den måde, at hans virksomhed afholder personaleforkælearrangementer, som efter bowling og middag slutter med fest i Karmaklubben.
Mor og lillebror har også været forbi KarmaKlubben – funky familie.

Et andet godt eksempel på familiefølelse er stamgæst, Miella, der dukkede op med sin skønne datter under armen.
Der er sgu gode fremtidsperspektiver: Danseglæden samler folk på tværs af generationer.
Alt, hvad der har rødder i glæde, avler mere glæde.
Hurra for fremtiden og hurra for Jer, som udfylder de rammer, som jeg skaber.