I løbet af den sidste halvanden måned har to veninder, som jeg har kendt i mange år, uafhængigt af hinanden udvist en opførsel, som jeg simpelthen ikke forstår.
Den ene udbad sig svar på et spørgsmål om hendes personlighed, og det svar, jeg kom med, tog hun ilde op. Og til trods for et grådkvalt “det har ikke noget med dig at gøre” – har svaret ramt en så øm tå, at vi nu ikke længere er på talefod.

Smerten har til tider været næsten invaliderende, og jeg forstår nu, hvordan det må føles at være den part af et tilsyneladende lykkeligt og langt ægteskab, som pludselig bliver forladt af den anden og sidder tilbage med et knust hjerte og følelsen af, “det kom som lyn fra en klar himmel.”
Og det værste er: Ingen forklaring.
Ingen chance for at give en undskyldning eller tage et ansvar.
Den har altså været barsk – er det stadigvæk.
It takes two to tango, som det siges, og jeg kan simpelthen ikke finde ud af, hvor jeg har trådt hende over tæerne. Og det er smertefuldt, når det drejer sig om et menneske, man elsker så ufatteligt højt, hvis moral og etik man værdsætter, som kender ens mørkeste hjørner, ens historie, ømme punkter og ja, som man troede, man skulle blive gammel med.
article-2253623-16A9EE7F000005DC-457_964x641

Den anden venindehistorie er lidt kortere og egentlig gør den mig ikke så ked af det personligt, da jeg lidt lettere kan se min andel af miseren: Hun indvilligede i at hjælpe mig med at løse en opgave, som nu viser sig ikke at være blevet løst korrekt – til trods for at hun har indsigten og kompetencen (som jeg VED, at jeg ikke har, og af denne grund bad jeg hende hjælpe mig). Tja.

Nå, som de af Jer, der har læst ‘Fra pæn pige til PowerPrinsesse’ ved, at jeg sætter venindeskaber meget højt. Mænd er skønne, men det er i venindeskaber, jeg finder visdom, mig selv – når jeg er blevet væk – og her jeg har det sjovest. Derfor er det brugt mange timer og tårer på at finde ud af, H V A D der er sket, og i aftes fik jeg – inspireret af et nummer af Medina – en indsigt: Giv Slip.
letting-go-quotes-21

Min hjerne har behov for at finde en årsag-virkningssammenhæng, for så får jeg en brugbar erfaring, og er bedre klædt på til lignende situationer, og så kan tingene lande på en hylde, og jeg får fred.
Men denne gang x 2, må jeg få fred uden at få en forklaring – og jeg må give slip. Slippe ønsket om en forklaring. Slippe tanken om, hvad jeg kan gøre, for at det bliver godt igen. Slippe frygten for, at jeg har gjort noget galt, så det kan ske med andre veninder.
Det øver jeg mig på – sammen med Medina: