Så er det tid til lys i cellerne – det er altså en af mine bedste idéer 🙂
Igår lavede jeg ingen video, men var i sengen stort set hele dagen … så det var en dag med lys i cellerne, kan man sige.
Efter stresskollapset i foråret er muligheden for at køre på flade batterier fjernet. Som i HELT fjernet.
Det er lidt mærkeligt ikke at have muligheden for at sige: “arrh, jeg tager lige en time mere” eller “jeg strammer lige ballerne” eller “jeg giver den lige en ekstra skalle, selvom jeg er træt.”
I virkeligheden er det jo ikke sundt at leve et liv på basis – som min daværende stresspsykolog udtrykte det – “selvoptrækkende effekt”. Men når man ser det på skrift … åh, det er let at føle sig lidt fesen og svag.
Nå, sådan er det jo – og ved I hvad, venner … jeg er ved at indse det, som folk, der har været igennem et voldsomt traume, fysisk sygdom eller andet, ofte siger; nemlig at verden ikke længere er den samme. Men det er den jo. Man er bare selv forandret.
Og det er jo naturens gang – intet i naturen er konstant. Var det ikke også vores homie Buddha, som sagde, at det eneste permanente er forandring.
NÅ, til sagen – nyd det:
