I dag var jeg i studiet hos min dejlige veninde, Gitte Koldtoft, som har talkshowet EnerGitte, som du kan se her: http://kanal-1.dk/energitte/

Gitte har i løbet af det sidst år inviteret folk i studiet, som inspirerer hende, og jeg fik æren af at blive den sidste gæst i år.
Retvist skal det siges, at jeg stadigvæk er ret sat ud af spillet efter kollapset i april, men nu går det bedre, hvilket jeg er meget taknemmelig for.

Indimellem kommer der nogle tilbageskridt, men 1-2 døgn på langs og ingen social omgang, så går det bedre igen. Nå, men denne info er i virkeligheden for at vise, at man i denne tid præget af sociale medier og god makeup aldrig ser hele billedet. Og det er helt i orden. Mit ærinde er egentlig bare at minde os alle om, at der altid er mere til historien, end man umiddelbart hører eller ser.

Det var i øvrigt drønhyggeligt. Gitte og jeg har været veninder i mange år, og jeg har set hendes livmoder, hvilket vi kom til at tale om og vistnok fik hylet den venlige kameramand og tekniker lidt ud af den.
For 10 år siden fik jeg nemlig glæden og æren af at være med til Gittes planlagte kejsersnit, som bragte min guddatter, Laura til verden. Det var helt vildt at være med til den oplevelse, og jeg glemmer aldrig synet af Laura, da hun blev taget ud af Gittes mave.

Gitte har haft Martin Thorborg i studiet, og jeg er K Æ M P E  fan. Så stor fan at jeg fik hjertebanken, da det inden optagelsen gik op for mig, at Martin sikkert havde siddet i samme stol. Det gav så megen hjertebanken, at jeg måtte have et glas vand!

KarmaKlubbens koncept og første hjemmeside udtænkte jeg en nat med Martin Thorborgs videoer kørende i baggrunden. Jeg kan kun anbefale hans videoer. Hvis man er “til” hans stil, er det altså en meget hurtig måde at få løftet energiniveu og humør.

Vel hjemme i sofaen kom jeg til at tænke over vigtigheden af at have idoler.
Som voksen kan der være en tendens til at miste evnen til at udvise næsegrus beundring; heldigvis bliver man jo (som regel) klogere med alderen og ved, at alle mennesker har deres shit. Men jeg synes der er noget godt i at have et par folk, som man bare ser op til og så punktum. Ikke noget med at vide alt for meget om dem eller analysere eller vide alt for meget om deres private liv. Nix, bare rendyrket beundring.

P-princip nr. 2 siger: Alle mennesker er Spejle.
Så jeg ved, at det, jeg ser i Martin Thorborg, indeholder jeg også selv.
Det, du beundrer i en anden, indeholder du også selv.

Og ja, det gælder også med det, som pisser en af – men det er er andet blogindlæg 🙂

Jeg er nysgerrig … hvem er du fan af og hvorfor?