Min elskede guruveninde Sofie Rose (ja, hun er vel egentlig Danmarks svar på Louise L. Hay) har i lang tid lavet fuldmånemeditationer, og de er virkelig værd at lytte til. Nå, denne gang sagde hun, “LONE, der er virkelig en STÆRK energi på denne gang”.
Se, jeg elsker Sofie, og jeg synes også, at hun indimellem er liiidt bims, fordi hun kan nogle vilde ting – du kan selv se nærmere på hende her.
Nå, det lød så helt forkert, men det korte af det lange er, at Sofies liv virker virkelig godt, hun er en skøn veninde, en god mor og vildt skæg at være sammen med, og selvom hun er ret lille af statur, så bevæger hun sig i verden med en tillid, kraft og jordbundenhed, som er beundringsværdig.
Anyway, jeg er nu begyndt at lytte til hendes fuldmånemeditationer (en af fordelene ved at kollapse i dén grad jeg gjorde i april ’15 er, at man bliver vældig opmærksom på, hvilken velsignelse det er at kunne stå ud af sengen, tage tøj på, og gå en tur).
Nå, i aftes begav jeg mig ud for at spadsere, og hold nu lige op, hvor var månen smuk. Det måtte jo lige deles på Instagram (@powerprinsesse_karmaklubben) med en opfordring til de kære IG’folk om at iføre sig varmt tøj og komme ud i luften. Og lige da jeg havde tænkt, at nu skulle telefonen lægges væk og månen nydes … så kom der lige nogle tanker:
