Har du spørgsmål til brevkassen, så stil spørgsmålet i en form som må offentliggøres, og mail til lone@powerprinsesse.dk “brevkasse” i emnelinjen.
Kære Lone.
Tusinde tak for jeg kan skrive til dig.
Værdsætter det dybt. Midt i kærestesorgen.
Jeg savner ham, selvom jeg kunne se ikke alt kun var godt. Han var ved at blive min bedste ven. Så savner ham som det, kæreste og vores seksuelle relation.
Det ser ikke ud til, han vender tilbage her en måned efter bruddet. Jeg har dage, hvor jeg føler mig lammet. Og andre dage, hvor jeg kan kanalisere energien ind i at leve mit livsformål. Prøver at flytte fokus for bare engang imellem at få en pause fra sorgen.
Han vil godt ses som venner, men bare tanken om det (at skulle høre/se han er kommet videre) gør mig ganske stresset. Kan mærke det er bedst vi ingen kontakt har. Måske for altid. Ville godt vennetanken, men i praksis kan jeg mærke min krop og mit nervesystem siger nej.
Og hovedet spørger, er det tosset, hvis det nu kunne gøre han fik lyst til at prøve igen?
Mine spørgsmål er:
1. Hvordan slipper jeg bedst håbet om vi er sammen som et par? Hvordan giver jeg ægte slip på ham? Så jeg ikke lever i håbe-håbe land.
2. Hvordan kommer jeg bedst videre midt i savnet og længslen om han kommer tilbage?
Dine erfaringer, indsigter og visdom, vil jeg elske at høre.
Synes det er forbandet svært med tillid i øjeblikket 😉 Der er en form for mening, universet er vågent, men mit menneske hovede tror ikke på det helt for tiden. Klare øjeblikke skinner igennem. Og der mærker jeg en forståelse. Som en følelse af et dybere forhold med mere kvinde-mand dynamik og modenhed (han var ung) er noget, jeg kommer til at opleve.
Da han afsluttede forholdet sagde han hulkende, at han elskede mig, men ikke kunne være sammen mere, fordi han ikke længere var forelsket (han er 6 år yngre end mig). At han manglede noget, som han ikke vidste hvad var.
Taknemmelighed, Lone!
Smuk dag og solskin din vej <3
Varme kram
Sine.
