Følg med på Facebook & Instagram:
Follow by Email
Facebook0
Facebook
YouTube0
YouTube
Instagram8k

Der er en ting, som tilstadighed undrer mig – stort!
Og det er: Hvorfor er det så svært (for mig, jeg er måske den eneste?) at gøre ting, som i virkeligheden gør godt?
Det ikke er første gang, jeg undrer mig – men det ER altså underligt.
Jeg VED, at yogaøvelser gør godt i min krop, men det sker bare ikke.
Jeg VED, at jeg trives bedst i et meget rent og opryddet hjem, men der roder.
Jeg VED, at jeg trives bedst med struktur (et ord, jeg i øvrigt ikke kan fordrage. Åbenbart er jeg ikke helt blevet gammel nok til at forstå med ALLE celler, at struktur giver frihed, som er det vigtigste for mig).
Jeg VED, at løbeture gør mig godt … eller gjorde mig godt. Efter kollapset i april 2015 har det ikke været godt at få min hjerterytme op, men det er en anden historie.
Pointen er, at der er talrige aktiviteter og måder at gebærde mig på, som bringer glæde, støtte og lettelse – og jeg gør dem ikke.
Og det sjove er, at det ikke på nogen måde er aktiviteter, som kræver timer … slet ikke. Men TANKEN om at lave 10 minutters yoga, kan jeg bekæmpe i en hel dag (eller flere, for at være helt ærlig).

Nå, men her i morges havde jeg en snak med mig selv. De sidste dage har nemlig ikke været så sjove med hjertebanken, træthed, søvnløshed blablabla – ikke super slemme, men heller ikke helt gode. En del af mig blev bange for, at de sidste par ugers fremgang var en illusion, og det gjorde mig ked af det i to dage.
Well, jeg vågnede op efter en god nats søvn og to dage på langs og havde det meget bedre, så Lone og Lone tog en lille snak om sagerne, og i bagklogskabens klare lys kan jeg se, at der ikke har været nok pauser og non-inputstid i løbet af den sidste uge.
Jer, som følger med på Instagram har set, at jeg har været til julefrokost og moret mig vældig meget, men sagen er bare, at sociale arrangementer tager energi OG giver skam også energi. Det lyder måske mærkeligt i dine ører, men sociale arrangementer, som jeg jo ELSKER både at deltage i og at skabe rammerne for, tager energi fra en del af mig, og SAMTIDIG giver de energi til en anden side af mig.
Jeg forstår det intellektuelt – og det gør du måske også – og der er simpelthen stadigvæk en del af mig, som synes, det er mærkeligt, at noget, som man virkelig nyder – både tager og giver energi.
Normalt tænker man jo – well, måske ikke dig, men jeg – at noget, som er sjovt og inspirerende, udelukkende er (energi-)givende, og det er det også – men det kan altså sagtens tage fra en anden konto.

Ja, det er lidt svært at formulere, men det er altså et livsvilkår – for mig, i hvertfald.

Nu er det vist tid ti at komme til pointen, og den er, at jeg i morges lavede to solhilsner (oven i mit lille muskelopbygningsprogram, hvilket jeg påbegyndte i foråret, da min muskulatur var atrofieret fuldstændigt efter måneders inaktivitet, men det er (også) en anden snak.)
Jeg sagde til mig selv: “Lone, i dag laver vi to runder solhilsner, som et symbol på din aftale med dig selv om at sætte næring højere end mening (det er også en anden historie).”

Så det gjorde jeg og fik den tanke, at jeg måske ikke er den eneste i universet, som kunne bruge lidt opmuntring til at gøre det, som er godt for mig, men som jeg ikke altid gider at gøre. På Instagram postede jeg nedenstående billede (du kan selv læse caption), og oprettede #indpåkarmakontoen
fullsizerender-jpg

Følg med på Facebook & Instagram:
Follow by Email
Facebook0
Facebook
YouTube0
YouTube
Instagram8k