Så blev det grundlovsdag, fars dag, anden pinsedag og jeg rumsterer med at få Londonbegivenhederne placeret et sted … I dag har jeg tænkt over, at imens jeg har hygget med to dejlige veninder til formiddag og i eftermiddags nusset rundt på planteskolen, så sidder der pårørende til de involverede i Londonbegivenderne, som har så megen smerte, at de formodentlig slet ikke kan være i deres krop.

Jeg – og sikkert også du – kender til smerte, og ud af smerte vokser visdom, værdsættelse af Livet og blablabla … jo, jo, det er sandt, men det er ikke noget, som hjælper indehavere af så dyb en smerte, som de må være i nu. Jeg har tænkt en del over, hvordan det kan komme til at give mening … for mig. Nu er mit liv og mine oplevelser og mine handlinger jo det eneste, jeg er herre over, og der er noget i mig, som så voldsomt gerne vil plante nogle frø, som kan vokse ud fra tristheden, som Londonbegivenhederne igangsatte.
Og i dag – midt i bilen – slog det mig: Jeg vil bidrage til fred. Ingen fredfuldt menneske terroriserer deres medmenneske.
Nytter det noget i det store hele? Sikkert ikke.
Fjerner det smerten fra folk, der har lidt store tab? Nej.
Kan en lille bitte dråbe fred fra en dame i Danmark gøre en ultra lille bitte smule for hende selv og de mennesker, hun er forbundet til? Ja.

Så here we go, folks … nu tager jeg et lille bitte skridt i etableringen af OnlineMeditationsklub.
Der ligger 21 minutters “Jeg slutter Fred” derinde allerede.

Vil du være med som gratis prøvekanin, så klik her.