Lige midt i en Instagramkorrekt avocadotoast dukkede nogle tanker op om ensomhed, om at rejse og lidt forskelligt andet.
Det vigtigste budskab i nedenstående video er: Ensomhed er en følelse, ikke en omstændighed.
Ensomhed er det modsatte af forbundenhed. Forbundet kan man føle sig til andre, til sig selv, til “noget større”.
Omstændigheder kan oftest ændres, det kan følelser også … men på en anden måde end omstændigheder. Når omstændigheder skal ændres, kræver det ofte noget handlekraft, altså at man gør noget andet.
En følelse, som stikker dybt, er det som oftest ikke gavnligt at handle sig ud af. En følelse, som f.eks. ensomhed er ofte en dør indtil et rum i ens indre hvor der befinder sig en yngre version af en selv, som har brug for trøst, for at være betingelsesløst elsket, for en forklaring, for at blive set, for at modtage omsorg, for at blive inkluderet, for at føle tryg, for at opleve at høre til, for at være elsket på trods af (indsæt selv), for at være forbundet.
Er man afhængig af at være forbundet til andre, er man fanget og slave af andre menneskers sindstilstand og emotionelle tilgængelighed.
Har man ingen forbindelse til andre mennesker, går man glip af selve ideen ved at være menneske, som er at opleve sig selv værende på denne Jord. Det kan gøres gennem valg (af kjoler etc. 🙂 ) … og gennem relationer med andre mennesker.
Den vigtigste relation er den, man har til sit selv; kniber det lidt med den, kan man med fordel starte med at betragte sig selv som en god ven, som man tager under armen og så se, hvad det bringer.
Oh, og har man mod på det der med meditation, så er det viiirkelig en god begyndelse. Har man ikke mod på det, kan man jo lige lægge håndfladen på sin mave og sige (inde i sit hoved) til sig selv noget i retning af:
“Nå, sweetiepops, nu er vi her. Vi er sammen. Og hvis vi nu aftaler, at vi bliver sammen, så kan vi finde ud af, hvordan vi får det hyggeligt sammen her i dette liv. Nu tager vi bare hinanden i hånden og tager det bare stille og roligt, og så justerer vi og retter lidt ind undervejs.”
Hvis et andet menneske sagde det til dig, ville det ikke føles fuldstændig som at komme i havn? Som at komme hjem? Som at komme i sikkerhed?
Ja ikke? Så giver det da virkelig god mening at starte med sig selv – og så se, hvad og hvem der ellers kommer ombord på det skib, man selv gider at være på.
Giver ovenstående mening for Jer?
Giver det anledning tli spørgsmål?
Har du erfaringer med ensomhed – eller med at rejse alene eller med andet relevant i denne sammenhæng?
Kommentér endelig, jeg synes, det er spændende at høre fra Jer, og jeg ved, hvor ofte blogkommentarerne læserne i mellem giver anledning til inspiration blandt læserne.
