Det hele startede en sen nattetime 17. august 2017, hvor jeg hjemkom fra en tur i svømmehallen træt og sulten, MEGAsulten.
Madlavning er ikke min stærke side, faktisk hører jeg til den kategori af mennesker, som mener at tomatsuppe, der varmes i en gryde falder ind under kategorien ‘madlavning’. Min veninde Kristine siger, “Lone, det er ikke madlavning, det er opvarmning af færdigmad.” Potato, potAto siger jeg bare.
Nå, anyway jeg fik fremkokkereret to riskiks med cashewcreme, og måske skyldes det min tilstand af fysisk post-svømmetursafslappethed, træthed og den skurrende mave, men pludselig blev jeg overordentlig glad og taknemmelig for nøddesmørret, som udgør en meget nem og mættende snack for en ikke-køkkenagtig kvinde der kl. sent.
Som det ofte sker, når jeg er glad og har energi at dele, lavede jeg en længere lovprisning på InstaStory, og midt i snakkeriet kom jeg til at sige, at det da ville være sjovt at sende vedkommende, som har fået nøddesmør integreret i Irmas sortiment, en tak.
Nogle dage senere mødtes jeg med Henrik fra Nørrebro Bryghus i anledning af noget ølsmagning, som Karmaklubben laver i forbindelse med før-fest-middage lørdag 16. september. Vi sludrede lidt om god karma og glæden ved at skabe rammer i hvilke mennesker kan glædes og inspireres, og jeg fortalte om nøddesmørret i Irma. Henrik fra Nørrebro Bryghus kvitterede omgående med en omgang øl til Leif.
Som du kan høre, har Henrik et forslag til, hvem vi skal glæde, fordi de spreder god karma i hverdagen – mere om det til sidst.
Verden er stor, men også lille … og se lige: En af mine IG’venner viser sig at være kæreste med en ven af en vores nøddesmørshelt!
… og så oprandt dagen, hvor jeg begav mig til Albertslund for at sætte gaven: En kasse øl fra Nørrebro Bryghus og et gavekort til livslang adgang til Karmaklubbens dansefester.
Nu fik vi altså videregivet glæden for nøddesmør i Irma … og i skrivende stund den administrerende del her i KarmaKlubben ved at finde ud af, hvordan vi finder “Brøndby-pigerne” OG hvad vi skal glæde dem med – forslag modtages gerne!