Dette blogindlæg skrives fra pendanten til Café Sommersko i København, nemlig Cafe Casablanca her i Aarhus, hvor jeg befinder mig i forbindelse med fejringen af 7 års fødselsdag for Karmaklubbens aarhusianske afdeling i aften.
Har du lyst til at kigge forbi, så tjek kalenderen og se adresse samt info for Karmaklubben i Aarhus og Odense.
Som så ofte før talte naturen til mig i morges, idet jeg vågnede og kiggede ud på en grå himmel – det stod i stærk kontrast til 24 timer tidligere. Her var himlen var blå, solen skinnede, og dagen igennem kørte Guds klimaafdeling programmet “solskinsfyldt efterårsdag” med alt, hvad hertil hører af timer på solskinsbeskinnede bænke og folk med bare arme og fredagsfadøl i solen.
I dag fremkalnder det ydre klima til andre oplevelser: Tørklæder langt oppe om ørerne, ledige bænke, hvor der igår var propfyldt.
Begge dele er fint – det er bare forskellige oplevelser. Er der mulighed for præferencer? Ja, nogle mennesker foretrækker fadøl i solen, andre er ikke pjattede med direkte solskin og foretrækker hyggelig the indenfor med musik i højtalerne.
i mit stille sind tænker jeg: Hver ting til sin tid. Kontrasten mellem skyfuldt og skyfrit giver anledning til tanker om, hvad man foretrækker, hvad der skal til for at trives uafhængig af, om skyerne eller solen er i første række. For et faktum er det jo, at solen altid skinner, den er altid tændt – imidlertid er den ikke konstant i den menneskelige oplevelse. Nogle gange befinder vores side af planten sig væk fra solen, andre gange er der skyer foran solen. Men det betyder jo ikke, at den er forsvundet, tabt eller slukket – det betyder “bare” at ydre omstændigheder gør, at livsoplevelsen for en stund er solfri. Og det var vist egentlig tankerækken bag morgens morgensnak om vigtigheden af at kultivere et indre klima, som er så stabilt som muligt.
Vil du med til Karmafester, så tjek:
Facebooksiden for Karmaklubben København
Facebooksiden for Karmaklubben Aarhus
Facebooksiden for Karmaklubben Odense
Madørerne blandt Jer skal bestemt ikke snydes for et lille vue over Casablancas berømte ‘crunch’ (Casablanca + brunch = Crunch).





