Hvis man er vokset op i Den Kolde Krig er det gavnligt også at kigge efter de varme oaser. Sjældent er noget enten det ene eller det andet – selvom det i mange tilfælde ville gøre mange valg væsentlig lettere.
De fleste relationer er jo sammensat af godt og dårligt, mudret og klart, varmt og koldt, kærligt og ukærligt, åbent og lukket, tilgængeligt og utilgængeligt, hjerteligt og hjerneligt, bevidsthed og ubevidsthed, ansvar og ansvarsfralæggelse, projektioner og ejerskab.
En af mine varme oaser, som jo har vist sig at lægge grunden for, hvad der senere blev til Karmaklubben, er dansestunder med min far.
Vi hørte altid Kim Larsen på vinyl – og selvom han aldrig vil vide, hvor mange gode og varme stunder, han har lagt soundtrack til, så lever det videre og har bidraget til noget fundamentalt i mit væsen: Nemlig glæden ved at danse med hele kroppen, svinge med håret og synge med på teksten.
Alle oppe i Himlen må gøre sig klar til et ordentlig rabalder – Here comes Kim!
Åhh, se lige publikum – folk i alle aldre blive revet med af musikken!
Dette er mit yndlingsnummer med Kim Larsen.
Rabalderstræde
Min far og jeg har danset kilometervis i stuen til dette nummer – og sunget i vilden sky!
Hvad gør vi nu, lille du?
Jeg havde båndet – båndet, people! Nogle af Jer har måske aldrig set et kassettebånd, men der var noget ved at åbne emballagen og putte det ind i forældrenes bilradio. Det nummer har en meget fin synge-med-faktor … well, det har al hans musik jo, når man lige tænker over det.
Jutlandia
Det dejligste nummer – uartigt på en meget diskret facon.
Susan Himmelblå
Jeg ELSKER det nummer – det emmer af intensitet og lidenskab.
Midt om Natten
